Chitwan
Trip Start
Feb 17, 2008
1
14
Trip End
Apr 12, 2008
Saurah,
Nepal
Thursday, April 10, 2008
Vi skulle med bussen kl. 07. om morgenen og turen var sat til at tage 5-6 timer. Vi skulle med turistbussen da det skulle vaere mere sikkert og behageligt. Turen blev nu alt andet end det, da vi kom til at sidde bagerst i en bus som med garanti havde tabt stoeddaemperne flere aar tidligere. Ud over det havde hjulene svaert ved at holde paa luften saa vi blev kastet rundt i bussen og lettede bogstavelig talt fra vores saeder flere gange under turen. Vi overlevede dog turen til Saurah, en lille by lige udenfor naionalparken hvor de fleste hoteller og resorts er placeret. Saa snart vi steg ud af bussen blev vi overfaldet af en horde af hotelarbejdere som raabte og skreg i munden paa hinanden for at faa os som gaester. Der var ikke andet at goere end at mase os igennem menneskemaengden og finde en jeep som kunne faa os vaek fra de desperate hotelarbejdere.
Efter lidt soegen fandt vi et hyggeligt sted ved navn Holy Resort
Bussen pumpes paa halvvejen
. Det var ikke saerligt stort og laa lige ned til floden som udgjorde graensen til Chtiwan nationalpark. Vi kunne godt maerke at vi var kommet ned i varmen. Vi naermede os igen de 30grader. Efter at vi var blevet indlogeret og affodret gik vi en tur. Egentlig ville vi bare en tur op i byen, men det endte med en lang march til et sted kaldet "Elephant Training Camp". Her lever ca. 20 elefanter som en del af et avlsprogram. Stedet er ikke saerligt stort og hurtigt set saa efter ca. 45 min. begav vi os hjemad igen. Vi var dog saa heldige at blive samlet op af en busfuld meget snaksaglige indere.Naeste dag stod vi tidligt op (vi er blevet rigitg meget A-mennesker i seng kl 20-21 op kl. 05-06.Mest fordi der ikke er noget som helst at lave naar generatorene slukker kl. 21) Efter morgenmaden gik vi paa jagt i de mange forskellige bureauer efter nogen der kunne tage os paa et to-dages Junglewalk. Vi moedte en guide som hed Maan, som vi hyrede til at tage med os paa en cykeltur til et omraade kaldet 20.000 lakes (noget af en overdrivelse, da der egentlig kun er een soe). Cykelturen derud foregik paa hullede grusveje og Kristine havde ikke vaeret saa heldig at faa en terraengaende cykel saa for anden dag i traek blev hun godt og grundig rystet og kastet rundt paa det nepalesiske vejnet. 20.000 lakes er et rigtig flot omraade, der ligger ved siden af nationalparken i et statsejet skovomraade. Vores guide som var med for at finde dyrene for os og fortaelle om omraadet virkede nu ikke saa effektiv og Kristine og jeg maatte flere gange stoppe ham og vise ham de dyr han var cyklet forbi
udsigt fra vores vaerelse
. Turen tog 3.5time og bestod af ca 3timers cykletur og 0.5 time i skoven, men vi saa da baade to forskellige slags dyr (spottet deer og Samba deer), storke, kingfishers og en soevnig krokkedille, saa alt i alt var det en fin tur. Om aftenen tog vi ned paa KC's restarent for at se solnedgangen og spise aftensmad (hvis nogen af jer nogensinde kommer til Chitwan er det stedet at spise). Om aftenen/natten oplevede vi de vildeste tordenvejr med op til flere kaempe lyn i sekundet.dagen efter var Karsten ude og bade med en elefant hvorefter vi fortsatte vores soegen efter en guide til vores junglewalk. Maan var meget opsat paa at tage os med paa turen, men vi orkede simpelthen ikke blive ved med at finde og vise ham alle skovens dyr, saa istedet faldte valget paa Suraee og Krishnae. Suraee er 26 aar og senior guide. Han har boet hele hans liv i Chitwan han virkede meget frisk og efter alle maerkerne paa hans krop var han rigitg god til at komme meget taet paa dyrene, men mere om det senere. Saa kl. 06. den efterfoelgende morgen (d.6/4) moedtes vi meg Suraee og vores hjaelpeguide krishnae. Vi krydsede floden og begav os paa eventyr i skoven. At gaa paa jagt efter dyrene til fods er en meget intens og spaendende oplevelse og saa snart vi var kommet ind i skoven fortalte Suraee om hvordan vi skulle reagere hvis vi stoedte ind i et surt naesehorn, hidsig bjoern eller en sulten tiger. Ud over det blev vi udstyret med hver vores kaep hvis vi nu skulle komme lidt for taet paa isaer bjoernene
majs
. Efter kun ca. 15.min gang saa vi de foerste af mange friske tigerspor. Suraee mente kun sporene var faa timer gamle og pludselig forstod vi hvor spaendende en tur det kunne udvkle sig til. Chitwan nationalpark er helt utrolig frodig og skifter ofte mellem taet skov og aabne graesomraader. Graesset var flere steder groet os et godt sykke over hovederne, saa naar vi engang imellem kom til et udsigtstaarn var det op for forhaabentlig at spotte nogle dyr. Efter ca. en times vandring saa vi en af parkens to abearter, navnet er glemt, men de var smaa og hojtraabene (ikke at sammenligne med hotelarbejdere). Efter at vi havde observeret deres akrobatiske evner i traerne fortsatte vi og kort efter fik vi vores foerste af ialt 8 naesehornsmoeder. Det var en enlig hun, som gik og graessede i en lysning. Den var ca. 25-30 m vaek og vi kunne kun se ryggen af den i graesset, men Kristine som aabenbart havde laert noget af aberne forsvandt op i et trae og fik taget nogle gode billeder. Efter at havde nydt synet af det store dyr i ca. 10 min. mente vores guider at det var paa tide at komme vaek og vi fortsatte dybere ind i junglen. Skoven er subtropisk og fyldt med smaa floder som goer omraadet til et sumpland. dette er selvfolgelig ogsaa med til at goere omraadet mere frodigt og til tider en smule ufremkommelig. Vi skiftede mellem at gaa paa grusveje, smaa stier og dyreveksler. Isaer paa dyrevekslerne hvor sigtbarheden til tider var paa faa meter kunne vi maerke paa vores guider at det ikke var helt ufarligt og de reagerede paa delv de mindste lyde der kom fra skoven
elefant camp.
. Mange steder saa vi friske spor fra naesehorn, sloth bear og tiger. Gennem den foerste dag saa vi 4 naesehorn mere, samt mange andre dyre og fuglearter deriblandt paafugl og den sjaeldne Giant Hornbill som efter sigende er ornitologernes svar paa en meget sej oplevelse. Vi saa ogsaa de anden af parkens abearter en noget stoerre art med meget lange haler (jeg er altsaa daarlig til at huske hvad aber hedder) Vi skulle vaere ude af nationalparken senest kl. 18. da det ikke er tilladt at sove i parken. Vi havde gaet ca. 20 km. den foerste dag og var ved at vaere godt traette i benene og maette paa gode oplevelser. Vi skulle slutte dagen i et udsigtstaarn taet ved en lille soe og vejen derhen foregik ad en lille graesvej. Ligesom vi kommer rundt i et skarpt sving staar der pludselig en slothbear kun ca. 15 m. foran os. Suraee blev forbavsende bleg i ansigtet for en mand paa disse breddegrader og vi meget bestemt besked paa at bakke tilbage. Bjoernen skulle aabenbart i vores retning og gik dovent i vejkanten hen imod os. Uden at tage nogen notits af os drejede den dog af og fortsatte gennem graesset og ind i skoven. Vi foelte os utrolig heldige at se en bjoern saa taet paa, men Suraee delte ikke helt vores entuiasme (forklaring foelger). Da vi havde nydt synet af en graessende naesehorn fra sikkerheden i taarnet og set dovne krokkediller paa lur i soen sejlede vi over en anden flod i solnedgangen for at overnatte paa et lille resort. Om aftenen gav vi en omgang oel til guiderne (hvilket man ikke skal) og inden laenge fortalte Suraee om hvordan han ugen foer var blevet overfaldet af tre bjoerne, som havde bidt en turist i benet selv om de havde staaet to guider og slaaet den med kaeppe
stoevbad
. Derefter fortalte han om hvordan han naesten var blevet slaaet ihjel af et naesehorn i parken saa det gjorde ikke gaaturen dagen efter mindre spaendende. Dagen efter var der morgenmad kl. 06. hvorefter vi igen krydsede floden og begav os ind i skoven. Vi satsede nu haardt paa at se en tiger saa vores guider aendrede dagens rute en smule. Dagen foregik med faa undtagelser paa rimelige veje saa det var nemmere at gaa. Inden der var gaet 0.5 time saa vi vores anden slothbear, denvaar dog inde i det hoeje graes saa den var svaer at se. Foerste stop var ved en stor soe inde i skoven. Det var et rigtig flot omraade og indtrykket blev ikke daarligere daa en stor paafugl floej over soen og fuldendte indtrykket. Soen boed gsaa paa en solbadende krokkedille samt en vild skildpadde. Dagens vandring var paa ca. 27 km. mest gennem aaben skov. Vores guideer virkede en lille smule traette, hvilket er grunden til at man ikke skal give dem oel, de indroemte at der nok var en smule toemmermaend som stjal noegt af energien. Dagen boed dog paa flere gode naesehornsmoeder, den foreste efter ca. 2 timer hvor en stor hun pludselig krydsede vores vej kun ca. 40 m. foran os. Den var dog heldigvis ligeglad med os og fortsatte ind i skoven. Dagens maal var et hoejt udsigtstaarn hvorfra der skulle vaere mulighed for at se tiger. Vi saa dog ikke nogen, men fik istedet endnu engang naerkontakt med et naesehorn. Vi havde fulgt dens gang i ca. en time frab taarnet hvor den lige saa stille kom tattere og taettere paa
turen hjem fra elefant camp
. Til sidst krydsede den en graes sti ca. 50 m fra taarnet og forsvandt. Vi var kravlet ned fra taarnet for at se den lidt taettere paa og vi skulle nu til at gaa det sidste stykke tilbage til Saurah. Inden vi gik videre skulle Karsten tisse og mens han der staar og hygger sig hoere han pludselig noget stort naerme sig, det viser sig at naesehornet er fortsat mod os og er nu paa vej kun 20m fra os. Der fik Karsten sat ny rekord i hurtig tisning ivrigt paaskyndet af vores guider som ikke laengere var helt trygge ved situationen. Vi kom dog vaek uden at ophidse naesehornet og efter ca. 2 timers yderligere vandring og et enkelt naesehorn mere var vi tilbage i byen. Vi fik ikke set tigeren, men turen var helt fantastisk og kan anbefales paa det kraftigste.Vi ville egentlig vaere blevet i Chitwan til d. 10 April, men pga. af valg lukkede de landet d. 8 April saa dagen efter vores jungelwalk matte vi tage busse tilbage. Vi naaede dog lige at komme en tur ud i skoven paa elefantryg, hvor vi bla. saa badende naesehorn helt taet paa, men i sikkerhed ovenpaa elefanten.
Busturen hjem var det rene luksus i en bus med stoeddaempere og luft i daekkene.
Nu har vi lejet en luksus lejlighed i Kathmandu og nyder vores sidste par dage foer vi atter skal hjem til virkeligheden i Danmark SNOEFT.
