Trekking Ganesh Himal
Trip Start
Feb 17, 2008
1
12
14
Trip End
Apr 12, 2008
Ganesh Himal,
Nepal
Sunday, March 30, 2008
Vi skulle afsted med to andre danskere . Kristine og Sisse. Derudover var der 9 baerere, 1 kok 1 bodyguard/hjaelpeguide Vishnu samt vores guide Pemba.
Dag 1. bestod af en ca. 5 timer lang og noget spaendende bustur op til den midt/nordlige del af Nepal. Hvor vi havde vores foerste camp. Ca. en time efter at teltene var sat op startede et voldsomt tordenvejr saa teltenes taethed blev testet helt fra start.
At vaere paa telttrek er temmelig luksuiroes. Vores telte bliver sat op for os . Der bliver bredt et taeppe ud paa jorden til os vi kan sidde paa og kokken gaar straks igang med at lave te og mad til os. Vaer morgen bliver man vaekket til varm te i soveposen hvorefter der kommer varmt vand i en skaal saa man kan vaske sig
Trekkingholdet
. Derefter staar morgenmaden klar som man saa spiser mens de pakker lejren ned saa vi er klar til at gaa efter morgenmaden. Efter foerste nat i teltenene som holdt taet startede turen haardt ud med et stejlt trek fra ca. 700m hoejde til ca. 1900 meter. Turen gik gennem rismarker, smaa landsbyer og skov i dejligt vejr, og endte efter ca. 5 timer i en lille landsby kaldet Pisang hvor Vishnu boede. Vi var hjemme og se hans hus og moede hans familie. Derefter var der aftensmad , hvorefter vi havde det foerste af rigitg mange slag whist. Klokken ca. 20-21 om aftenen var det paa hovedet i seng saa vi var klar til naeste.dag.
Dag 3 skulle vi gaa til et omraade kaldet Gonga i ca. 2800m hoejde. Om formiddagen gik vi i frodige rismarker og smaa landsbyer, om eftermiddagen kom vi til et skovomraade og saa de foerste rododendrontraer. Det var utroligt flot at se rododendron i saa massivt et antal som kontrast til de store bjerge. Der duftede kraftigt af skov og foraar og det var en rigtig flot tur. Vi saa ogsaa vilde aber, desvaerre for langt vaek til et ordentlig billede. Campen i Gonga var en samling faare shelters paa en bjergskraaning. For foerste gang maerkede vi kulden fra de hoeje bjerge og der gik ikke 5min. foer baererne havde faet et baal taendt. Vi laa paa den ene side af en stor kloeft og paa den anden side taarnede en massiv bjergkam sig op for os. Pemba fortalte med et smil paa laeben at naeste dag skulle vi op paa toppen af den. Saa det var med spaending at vi lagde os til at sove i soveposerne den aften
Bussen bliver pakket
. Naeste dag startede haardt op med en stejl stigning som stort set fortsatte hele dagen. Naturen som vi gik i var dog saa spaendende og flot at vi ikke taenkte saa meget paa at det gik opad. En bjergskov i Nepal ligner ikke noget vi har i DK. Traerne er meget krogede og tungt besatte med mos, som giver dem en troldeagtigt og eventyrligt udseende. Samtidig har man de store rododendrontraer og kaempe klippeblokke til at skabe lysninger i skoven, det er virkelig en spaendende og flot oplevelese. Sidst paa eftermiddagen kom vi op over traegraensen til vores 4 camp kaldet Rupchet i ca. 3635m hoejde. Her kunne vi begynde at maerke at der ikke er naer saa meget ilt som ved havets overflade. Der skal ikke meget aktivitet til foer man bliver stakaandet. Karsten havde medbragt en daaseoel i rygsaekken som var begyndt at blive meget haard pga. det formindskede tryk udefra. Oel smager dog lige fantastisk selv i den hoejde:-) Da vi kom frem gik Karsten, sammen med een af baerene, igang med at samle braende til aftenens baal. Ikke saa nemt over traegraensen saa de maatte et lille stykke ned af bjerget igen for at samle nok. Om aftenen var der sang og dans omkring baalet foerst gav vores baerere et nummer og derefter os og inden laenge blev der baade sunget "nu det jul igen" med kaededans og "fader Abraham" En rigitg god maede at faa varmern paa inden vi skulle kravle i soveposerne. Dag 5 skulle egentlig have vaeret hvile dag hvor vi skulle afklimatiseres til hoejderne, men pga
Frodige risterrasser
. en fejlinformation fra Highlanders side maatte vi aendre vores turplan og vi endte med at gaa halvanden dags trek den dag. Vi startede dagen med en stejl klippepassage op til Highlander pass i 4200m. Vi var utrolig heldige med vejret og stod nu paa den foerste peak med klar udsyn 6 bjerge over 7000m samt bjerge langt ind i tibet. Det var en helt fantastisk flot udsigt som er svaer at beskrive. Himlen er meget blaa i den hoejde og bjergene er sneklaedte og taarner sig langt op i Himmelen. Derefter gik det stejlt nedad gennem en snefyldt kloeft og videre ned i en dal for igen at klatre op. Det var en meget lang og haard dag og da vi endelig skulle til at campere maatte vores guide ogsa til at udlevere medicin mod hoejdesyge til een af baererne. Vi skulle den nat campere i ca. 3750m hoejde og vi kunne alle maerke en snert af hovedpine, som nok kom pga. en blanding af traethed og begyndende hoejdesyge. Vores camp laa paa en hoejderyg som ikke var saerlig bred saa vi maatte igang med at rydde og planere jorden saa vi kunne slaa vores telte op. Et af udfordringerne ved camp'sne er at skaffe vand til mad og drikke. Hvis der ikke er naturlige vandloeb, maa baererne til at hakke en rende i jorden som de saa kan samle smeltevand i. Det er dog ikke godt nok til os svagmavede turister selv om vandet bliver kogt, saa efter en lang og haard dag maatte to af baererne til at gaa ned af bjerget igen for at finde vand til os. De goer dog alt med et kaempe smil paa laeben og det er naermest umuligt at faa lov til at hjaelpe med noget som helst
Smuk natur
. Den nat var det svaert at holde varmen i soveposen og vi maatte til at finde det tunge skyts frem saasom dynejakker og flisposer til soveposerne. Nattetemperaturen er ca. -5 til -10, og med en god vind og ingenting at ligge sig i lae bagved foeles det noget koldt. Dag 6 startede med hoej solskin og for nogen noget oemme ben. Der var dog ingen kaere mor vi havde igen en dag som stod paa en godt kuperet tur, mange steder i ankeldyb sne til vores naeste camp kaldet Pangsang la i 3850m hoejde. Turen stod bla. paa en meget stejl tur ned af en bjergside. For at goere det ekstra spaendende var der ingen sti, omraadet var daekket af sne og mange steder var der is lige under sneen. Vi skulle ca. 100-150m ned. Kristine klarede turen i ret overlegen stil, vi andre saa nok lidt mere stivbenene ud. Det er fantastisk at se hvordan baererne naesten loeber ned af bjerget selv om de baere paa naesten 30kg som de baerer med en rem omkring panden og lasten haengende ned af ryggen. Vores aeldste baerer var 62 aar gammel og det var lidt haardt at se ham saadan slaebe for os.
Da vi kom til vores camp i 3850m hoejde skinnede solen og vi laa paa et taeppe og slappede af mens vores telte blev slaaet op. En lille time efter at vi kom frem aendrede vejret sig dog drastisk og pludselig befandt vi os i en snestorm med en sigtbarhed paa ca. 2-3m. Det var vildt at opleve hvor hurtigt vejret kunne skifte og som snestormen fortsatte langt ud paa natten blev vi en smule nervoese for om vi maaske ville blive fanget paa bjerget
Koekkenet hos Vishnu
. Om natten var Vishnu oppe flere gange og banke vores telte fri for sne og sikre sig vi var ok selv om temperaturen havde sneget sig et godt stykke under de -10 grader. Naeste morgen vaagnede vi dog op til dejligt solskin og vores guide gav groent lys til den store tur til ca. 5000m. Baererne skulle ikke med, saa det var kun os fire + Vishnu og Pemba der gik afsted. Foerste maal var en peak paa 4500 meter og efter ca. 2 timers vandring stod vi paa toppen og noed en fantastisk udsigt. Vi kunne saa smaat se at nogle tunge skyer var ved at samle sig mod syd hvor vi kom fra, men Pemba sagde god for at vi fortsatte. Naeste maal var en top paa 5000m som vi kunne se et godt stykke derfra, men vi var alle opstemte paa at give den et forsoeg. Da vi efter yderligere ca 1.5 times vandring stod foran den sidste stejle stigning, bestemte vi os dog for at forsoege en ande top som ville bringe os op i ca. 5150m hoejde. Skyerne var dog nu ved at samle sig omkring os, men vi havde faaet blod paa tanden saa vi fortsatte. Efter ca. 0.5 time gik vi paa en meget smal klipperyg. Vi havde ca 40-50cm. at gaa paa. Paa vores venstre haand gik det stejlt nedad i skyerne saa hvor langt der var ned vides ikke. Vi gik i ankeldyb sne og paa vores hoejre haand foresatte sneen som tagskaeg ud over bjergsiden, vi havde hverken reb eller nogen anden sikring med, saa det var med ikke at traede for meget til den side da man saa ville ryge gennem sneen og falde maaske 50-100m foer man ramte klipperne
Ruten planlaegges
. Da vi var i ca. 5050m hoejde blev ryggen for smal og sigtbarheden for daarlig til at vi turde gaa laengere. Vi var pludselig omgivet af skyer og havde ikke den bedste udsigt. Vi blev siddende i ca. 5min. foer det var tid til at finde tilbage. Vi kravlede ned af bjergryggen igen og kunne derefter roevkaelke et lille stykke. Vi spiste en kort frokost og fortsatte derefter nedad. Vi kunne ikke gaa samme vej ned da det var for stejlt og glat. Da det ogsaa var Vishnu og Pembas foerste gang i det omraade og det nu var umuligt at se ret langt frem for sig farede vi en smule vild. De kunne ikke rigtig finde en maade at komme ned til den sti der skulle foeres os tilbage til lejren. Saa lige pludselig sad vi alene paa bjerget i taet taage mens de proevede at finde en vej ned. Det lykkedes selv om det betoed at vi skulle over et meget stejlt stykke hvor der hverken var sti eller noget plant sted at saette foedderne. Da var det ved at vaere lidt for spaendende for nogen af deltagerne. Vi fandt dog stien og mens den foerste sne begyndte at falde igen fandt vi glade og meget traette tilbage til lejren hvor vi straks blev sendt i teltene til te og suppe. Dagen efter begyndte vi nedstigningen. Vi havde godt vejr og gode bjergstier at gaa paa, saa efter ca. 4 timers vandring foerst paa golde bjergsider og derefter i fantastisk granskov var vi ved vores camp ved en lille by kaldet Somdang i ca. 3220m hoejde. Byen har kun 20 indbyggere og det var spaendende at opleve hvordan de levede
Rododendrontrae
. Der gik yakokser, hoens og geder frit omkring og husene var ikke andet end nogle lave traeskure, men folk virkede glade og det var utroligt at opleve hvor rent der var overalt.Dag 9 skulle vi gaa til til ca. 2600m hoejde. Vi startede dog ud med at gaa ca. 2-3 timer stejlt opad for at krydse en bjergryg. Det blev en ret haard dag hvor vi gik i ca. 9 timer op og ned gennem skov, landsbyer og sluttede af med endnu en stejl stigning til vi naaede vores camp. Vi kunne nu saa smaat maerke at varmen var ved at vende tilbage og det var laekkert at kunne gaa rundt i sandaler og sidde ude ved baalet efter moerkets frembrud. Dag 10 stod paa endnu en 9-10 timers vandring paa meget stejle klippesider. Vi gik i sandaler hvilket ikke var nogen god ide saa vi havde alle frygteligt med vabler paa foedderne da vi naede frem. Det vaerste var dog, at det var svaert at blive ved med at holde koncentrationen paa de snaevre og meget ujaevne stier. Samtidig kunne der vaere 200-300 meter lodret fald lige ved kanten af stien saa traaedte man forkert ville det have fatale foelger saa vi saa ikke meget natur, men koncentrerede os om hvor vi satte foedderne. Paa et tidspunkt stoppede Vishnu Kristine og Jeg. Vi havde netop passeret en landsby og nu laa nogle af boernene paa lur laengere oppe af bjerget og trillede store sten ned af bjerget naar vi gik forbi. Saa mens Vishnu kiggede op og holdt vagt maatte Kristine og jeg spurte hen at bjergstien for ikke at blive ramt af de store sten (ret sindsygt)
Tilbage i rododendronskovene
. Sidst paa eftermiddagen naaede vi dog frem til vores naestsidste camp i byen Mailung som laa i 1200m hoejde. Det var nu rigitg dejligt varmt og vi gik alle ned til floden for at vaske os og koele vablerne paa foedderne.Dag 11 var den sidste dag hvor vi skulle gaa og det var en kort dag paa ca. 3 timer langs floden til vi kom til Byen Pairobensi i 800m hoejde hvor vi naeste dag skulle med bussen tilbage til Kathmandu. Vi var nu ret sikre paa at vores proevelser var ovre og vi vaskede os i floden og floed og hyggede os i graesset. Ud af ingenting blaeste det dog kraftigt op og begyndte at tordne og inden vi vidste af det var vi midt i en storm saa toilettelt og madtelt blaeste omkuld og vi maatte laegge store sten paa ploekkerne for at vores telte ikke ogsaa blaeste vaek. Stormen fortsatte hele natten og det larmede saa det naesten ikke var til at sove. Vi kom dog gennem natten og naeste dag skulle vi med bussen. Turen hjem skulle foregaa paa smalle bjergveje i en bus som skulle skubbes igang og som bestemt ikke havde det der lignede riller i daekkene. Kristine og jeg blev enige om at det var bedst at sidde oppe paa taget af bussen mens den koerte. Til at starte med var vi kun tre paa taget, men da bussen med en times forsinkelse koerte sad vi nok 20 mennesker paa taget + alt vores oppakning og grej + et toejskab som skulle med til byen saa vi sad som sild i en toende oven paa alt udstyret. (en noget anderledes busoplevelse) Klokken ca. 16 dag 12 var vi tilbage i Kathmandu traette og en masse fantastiske oplevelser rigere.
Nu skal vi lige slappe af et par dage og saa tager vi til Chitwan, en nationalpark i det sydlige Nepal hvor vi til fods forhaabentlig skal opleve naesehorn, bjoern, elefanter, to slags krokkediller og hvis vi er mere end ekstrem heldige tiger, men mere om det senere.
