Dr. Rattan

Efter en overnatning i Rangat tog vi bussen tidlig morgen til Mayabunder. Vores guesthouse havde en have med udsigt over havet og forskellige oer. Vi moedte et par, som havde lejet en baad til Avis Island naeste dag. Her skulle der vaere en dejlig strand. Den tur hoppede vi med paa. Parret havde ogsaa inviteret en indisk laege som de havde moedt. Dr. Rattan var ca. 50 aar gammel og havde valgt at arbejde et par maaneder paa Andamanerne. Han havde en personlig assistent, som han kaldte ham. Assistenten skulle lave alt praktisk for ham. Han gik lidt bagefter ham og bar hans vand. Han var en del af familien fortalte Rattan, men han spiste ikke sammen med os, og han holdt sig diskret i baggrunden. Vi forsoegte at spoerge naermere ind til arrangementet, men politiske diskussioner var tydeligvis ikke noget der passede ham. Han paastod fx, at der ikke var en eneste sjael i Indien der gik i seng uden at have spist et ordentligt maaltid mad. Vi lod den ligge.

Udsigt fra Mayabundur by

Vi havde en god dag med strand og vand. Paa vejen hjem farede de gat tyggende (det euforiserende tobak vi har naevnt tidligere) baadchauffoerer vild og vi endte med at tabe skruen fordi vi stoedte paa grund. Det var ellers ikke nogen besvaelig vej, saa de maa ha vaeret godt skaeve. Efter noget tid fik de lokaliseret stykkerne og samlet skruen igen.

Udsigt fra Mayabundur

Dr. Rattan inviterede os til at se hospitalet og en lokal klinik naeste dag. Vi takkede ja.

Vi blev hentet af en ambulance og blev transporteret for fulde knald af en gat tyggende (selvfoelgelig) chauffoer, kun afbrudt af spyttepauser - det skal der jo ogsaa vaere plads til. Da vi var fremme blev vi vist ind i et konsultationsrum. Her blev vi placeret paa hver sin stol og saa begyndte han at modtage patienter. Hver konsultation tog ca. 45 sekunder. De fleste af dem manglede blod forklarede han. Derfor udskrev han en recept paa noget jern formodentlig og saa lige noget antibiotika for en sikkerheds skyld!. Han undersoegte dem overhovedet ikke. En mand kom ind med en kaempe stor betaendt byld paa ryggen. Dr. Rattan fortalte at det var hans egen skyld at det gjorde ondt. Han kunne jo bare vaere kommet ind noget foer. Bylden blev oprenset uden smartestillende og manden havde frygtelige smerter. Rattan rorte ved den med haenderne uden hansker. Herefter roerte han en lille pige i ansigtet - han vaskede ikke haender en eneste gang den dag!. Han lod Karsten tage to patienter, og det var uden tvivl dem der fik den mest kvalificerede diagnose den dag. Jeg blev sat til at lyse en mand i oejnene med en kaempe lommelygte for at se om han havde commotio. Staklen var faldet i en ti hestes brannert aftenen foer og sad nu med to store blaa oejne og formentlig en kaempe hovedpine og maatte finde sig i, at 3 turister og halvdelen af landsbyen fik historien.

Solnedgang fra hottellet

Om aftenen var vi inviteret til middag paa Rattan's guesthouse. Vi fik ris, fisk og groentsager og vi spiste med haenderne. Meget underligt at proeve. Rattan delte glad maden rundt med haenderne, spiste lidt og delte saa lidt mere ud. Pyy det var svaert at holde et pokerfjaes der (med tanke paa den haandhygiejne vi saa tidligere). Det lykkedes vidst heller ikke saa godt har jeg senere ladet mig fortaelle.

Solnedgang fra hottellet

Mere solnedgang

Aves Island

Aves Island

Baadleje i byens kloakudloeb

De lokale var meget interesseret i os

Der er koer overalt i Indien

Paa vej til baaden der skal sejle os til Aves

Mr. Rattan

Paa vej til Aves Island

Mens vi venter paa at skruen bliver sat paa

Kristine og Minna

Vi skulle vade igennem byens kloakvand

Lidt mere solnedgang

soerme en til

To sygeplejersker i samtale

Kvindernes afdeling

Udenfor hospitalet

Os med Mr. Rattan og en sygeplejerske

Lokal ambulance

O2-flasker

Sygestue

Foedebriks

Aften hos Mr. Rattan

Vi blev koert rundt i ambulance