Turen til Mayabunder
Trip Start
Feb 17, 2008
1
6
14
Trip End
Apr 12, 2008
The trunkroad,
India
Saturday, March 1, 2008
Det lykkedes os senere at laese os frem til, at der er ca. 200 Jarawa's tilbage.
Koereturen var bumlet og kringlet, men smuk og spaendende. Og lige pludselig var de der. Et lille glimt og saa var vi forbi dem. En kvinde og to boern. Naesten noegne, kun pyntet med en tynd kort kjole af straa og et roedt baand om hovedet
Bussen sad fast da den skulle af faergen
. De bar hver deres krukke med skulderrim og den lille dreng havde pile i et hylster paa ryggen. Kvinden raabte nogle maerkelige lyde. Maaske for at markere, at vi var uoenskede. I hvertfald har vi senere laest, at Jarawaerne protesterede voldsomt da vejen blev konstrueret. For aar tilbage bombede man deres bopladser, saa det er ikke saa maerkeligt hvis de ikke er glade for andre mennesker.For at komme til Myabunder - vores destination, skulle vi krydse nogle floder med baade. Paa den foerste kaj var der soerme en hel masse Jarawas, som af en eller anden grund skulle med faergen. Vi har vaeret snyde heldige. Nogle af dem sad gemt i en bil som tilhoerte skovvaesenet. Dog saa vi bagdelen af en mand, som aabenbart var blevet bedt om at tager underbukser paa i rejsens anledning. Det havde han vaeldig meget besvaer med. I en aaben hytte sad 4 andre Jarawa's. To maend og en kvinde med et barn. Barnet laa paa kvindens knae og digede. Da vi kom ind i hytten hev hun barnet op at staa. Hun smilede og begyndte at snakke til mig. Hun fortalte og fortalte og det har nok haft noget at goere med mit lyse haar, for hun hev op i sit eget og pegede ned i floden og pegede paa mig. Hendes stemme var skinger og sproget mindede til tider mere om lyde end egentlige ord. Det var saa spaendende. Vi havde 1000 spoergsmaal at stille, men kunne jo desvarerre ikke kommunikere med dem. Vi har kun nogle daarlige billeder taget fra afstand i smug, da fotografering af dem var forbudt.
Jarawaerne kom med en faerge for sig. Paa den anden side stod vi af bussen for at komme op og se en muddervulkan. Det var en fin afstikker, hvor vi skulle gaa af en lille sti i junglen. Selve vulkanen bestod af nogle mudderhuller, som stod og boblede.
Mens vi ventede paa bussen videre sad vi paa kajen og spiste kiks. Lige pludselig stod der en tyr med mulen nede i kikseposen. Hold kaeft hvor blev vi forskraekkede. Jeg gav den hvad jeg havde i haenderne, men det var ikke nok. Den fortsaette med at plyndre vores taske. Da vi lukkede tasken proevede den at stange os. Heldigvis var dens horn filet ned. Dumme ko. Karsten blev dog gode venner med den senere da han gav den flere kiks. Jeg derimod lovede den, at jeg ville spise dens soester en af dagene.
