Beijing
Trip Start
Dec 11, 2007
1
54
55
Trip End
Jun 19, 2008
Beijing,
China
Thursday, June 19, 2008
Anden dag tog ned til den himmelske fredsplads(Tiananmen) og gik ned langs den for at komme ned til Qianmen, men det var desværre totalt lukket. Det er en gade der skulle være utroligt meget liv i, hvor man normalt kun så skodderne slået for, når kejseren kom forbi
Mega Mall!
. Efter en lille omvej omkring den, kom vi ned til Temple of Heaven. På det tidspunkt havde vi gået noget længere end beregnet fordi målestoksforholdet på kortet var lidt større end vi troede, og fordi det var første gang i lang tid vi havde sandaler på, havde vi en del ondt i fødderne. Det var et lille tempel omgivet af en stor park fyldt med mennesker. Vi gik langt omkring, men da vi så kom til det lille tempel, krævede de 20 yuan udover de 15 vi betalte for at komme ind i parken. Vi så den fint udefra så vi sprang let over tilbuddet. Vi ville egentlig have været i den forbudte by, men fødderne krævede et skift af fodtøj, så vi tog tilbage. Lidt senere tog vi ned i shopping området for at se om der var noget der kunne friste. Det var okay stort, men ikke rigtig noget sammenlignet med Bangkok. Og vi fik 'desværre' ikke købt noget. Den efterfølgende dag ville vi i den forbudte by, så det var det første vi gjorde. Det var noget større end vi lige havde regnet med, så vi gik rundt i ret lang tid. Paladset var flot, men det var lidt synd at de var ved at renovere store dele pga. olympiaden. Det tog sin tid at gå rundt, så bagefter valgte vi at forkæle os selv med en halvdyr pizza fra Pizzahut. Sammenlignet med de hjemmelavede pizzaer vi er blevet så vant til, var den her desværre ret elendig; smagløs(hint: en kompliment til matriarken). Aftenen brugte vi på hostellet hvor vi prøvede at se Godfather 2, men grundet en konstant larm fra højtalerne i baren der enten stammede fra Britney Spears eller noget kinesergøjl, var det lidt svært at se filmen. At strømmen gik midt i filmen hjalp heller ikke, men så slap vi i det mindste for Britney.
Det næste punkt på listen var sommerpaladset. Det var en lidt besværlig vej at komme derud, men vi tog metroen til hvor vi skulle fange en bus og håbede på det bedste
Der ofres i Lama
. Offentlig transport har ikke været vores bedste ven i Kina. Det regnede helt vildt da vi kom ud af metroen, så vi tog vores medbragte ponchoer på og begyndte at lede efter busstoppet. Og vi fandt det. Det plejer at være det største problem. Glæden ved fundet forsvandt hurtigt, for efter vi havde ventet forgæves i en time, gad vi ikke mere. På vej tilbage til metroen så vi 2 busser af det nummer vi skulle med. Lige efter hinanden. Godt irriterede over vores uheld og regnen søgte vi tilflugt på KFC med en varm kop kaffe. Efter den lille pause gik vi ud for at se om bussen ville komme igen, men det gjorde den ikke så vi tog hjem igen. Om aftenen tog vi hen til en gade der hedder Sanlitun, de unges mødested, for at se lidt på bylivet. Kineserne har desværre en ret uheldig smag når det kommer til barer. Det er et kryds mellem en bar og et diskotek. Ikke videre hyggeligt. Vi fandt heldigvis en hyggelig bar vi havde læst om på nettet, The Tree.Efter vores lille episode dagen før, var vi ikke så klar på at gentage et lignende stunt, så vi undrer os nu over den beslutning vi tog denne dag. Vi ville have været ude ved muren, men da det var søndag tænkte vi at det var en mindre smart idé pga. mange turister. I stedet tog vi ud til Golden Ressources Mall, verdens næststørste shopping mall. Problemet var bare at finde det. Kun en kineser ved hvorfor man har placeret det ude ved den 4. ringvej, uden tilgang via offentlig transport fra centrum. Vi kom dog derud efter en times tid og hvor var det bare en stor skuffelse. Det var stort, men slet ikke lige så fedt som det vi var vant til i Bangkok. Butikkerne havde ikke mange produkter og det var slet ikke så billigt. Vi endte med gå derfra tomhændet. Vi havde på vej hen til centeret set en bus der går lige forbi vores hostel, så i stedet for at tage både bus og metro med flere skift, som vi gjorde på vej derud, ville vi tage bussen hele vejen tilbage
Os på Den Store Mur
. Om bord på bussen, sikre på vi tog den i den rigtige retning, blev vi alligevel lidt usikre da vi efter en halv time så et skilt til den 5. ringvej. Vi endte med at stige af, tage en i modsat retning og så tage tilbage via den måde vi kom derud på. Det summerede op i noget der ligner 3 - 4 timers offentlig transport, til hvilken nytte? Vi var tilbage ved en 8-tiden og det var så den dag.Mandag var den store sightsee'ing dag. Det var dagen vi skulle se muren. Vi havde på hostellet købt en tur til Simatai, den mindst turistede del. Det var naturligvis også den del der lå længst væk så vi blev hentet kl. 6:40. Kl. 10:00 startede turen op til muren og det var varmt. Det var den første blå himmel vi havde set i lang tid så det var lækkert, men solen var som sædvanlig ikke barmhjertig. Det var en god tur på muren og vi fik set både en restaureret del og noget som stadig stod i sin originale tilstand. Ved de populære steder er muren restaureret(totalt genopbygget) fuldstændig, hvilket i vores øjne ødelægger hele konceptet. Turen var næsten 4 timer og det var ikke en flad strækning, men på ryggen af en bjergkam. Lidt hårdt. Vi mødte et par danske medicinstuderende som vi gik og talte med på hele turen, så det var hyggeligt. Det er især rart at få bekræftet at man ikke er de eneste med det syn man har nu engang har på kineserne. De fortalte at de forleden var blevet konfronteret af et par kinesiske universitetsstuderende piger som gerne ville tale lidt, for at øve deres i forvejen gode engelsk, og de endte så med at spise middag sammen med dem
Ved Temple of Heaven
. På menukortet var priserne overkommelige, men den endelige regning lød på 650 yuan hvor de så endte med at betale 400. Et scam vi heldigvis har læst om og undgået indtil flere gange. Med kun to dage tilbage skulle der prioriteres mellem sights'ne. Vi ville stadig gerne se sommerpaladset, men den bitre oplevelse hang stadig i baghovedet og vi ville egentlig også hellere se det nye stadion hvis vi skulle vælge. Vi tog således metroen så tæt på stadionet vi kunne komme og gik resten af vejen. Busser skulle vi ikke nyde noget af. Det var en ret lang tur, men vi fandt det. Som vi kunne have forudsagt var de ikke færdige med at bygge det og der var et kæmpe hegn hele vejen rundt om. Vi fik det set, hvilket er mere end man kan sige om det nye svømmestadion. Det var også omhegnet og der stod tilmed træer foran. Efter lidt obligatorisk afslapning på hostellet satte vi afsted mod Sanlitun igen. Pizzaerne på The Tree så alt for gode ud til at vi kunne lade det gå os hen over hovedet. Og de var gode. Vi håbede på at der var lige så mange i byen som sidst vi var her, men vi havde glemt at det ikke længere var lørdag, men tirsdag. Hyggeligt nok, men ikke grund nok til at blive længe ude.
Sidste dag. Sightsee'ing var ikke planen, det har vi gjort nok. I stedet lavede vi ingen planer andet end at tage ind til centrum og kigge lidt omkring. Det eneste der blev shoppet var et par sokker til Simon, men vi fik dog prøvet en ting vi har talt om at prøve i lang tid. Häagen-Dazs. Det var ganske god is, men hvorfor folk har lyst til at betale så meget forstår vi stadig ikke. Aftenen brugte vi på at forberede afgangen i morgen og få skrevet det sidste her på bloggen. Og naturligvis vores seneste yndlingsbeskæftigelse: afslapning ;)
