Hong Kong - en flugt fra det kinesiske

Efter nogle, på sin egen finurlige facon, opslidende uger i Kina, var det rart at komme et smut til Hong Kong; en kystliggende specialhandelsscone i den sydlige del af landet. Kina er interessant på mange måder, men én ting er sikkert. Uden vores Lonely Planet-guidebog havde vi, bogstaveligt talt, været på skideren. Heldigvis er bogen fyldt med kinesiske oversættelser, som vi så smækker op i hovedet på taxachaufføren, hotelejeren, restauranttjeneren og deslige. Den Kinesiske Mand forstår ikke et ord engelsk, så bestilling af mad foregår ved fagter (f.eks. ved at pege på en anden kundes tallerken) og udfaldet krydser man så fingre for er hvad man håbede på eller blot velsmagende. Ord som "noodle" og "water" er no-go. Men heldigvis ER det kinesisk køkken både lækkert, farverigt og ikke mindst svinebilligt, hvis man da ved, hvor man skal søge.

Altid elevatorkø. Og vi bor på 16.

Det mest frusterende ved turen fra Vietnams grænse til Hong Kong har været transporten fra by til by. I et kæmpe land er strækningerne selvsagt... kæmpe. Transporten foregår ved sovebus, og bestemt ikke en lækker af slagsen. Der bliver røget, spyttet, hørt karaoke og på en tur fik en moder -ved siden af Christian- endda sin unge til at skide direkte ned i en skraldespand, som selvfølgelig blev dækket til, glemt og i hvert fald ikke tømt ved næste stop.

Lidt nørderi på værelset

Så meget for Kinamandens Land. Hong Kong rart og knap så rart på mange måder. Der er billig elektronik overalt, og folk forstår engelsk, det er et plusser begge to. Indere og Afrikanere pryder gadebilledet, Afrikanerne er på ferie og de frusterende Inderne - som evig og altid plager dig om at købe skjorter og kopi-ure - åbner restauranter og skrædderier. Men man vænner sig til at ignorere deres "You want copy watch? Copy watch? C-c-copy watch? Fake Rolex? Fake watch? You need shirt? Two shirts for one hundred? Three? Four shirts? You want Fake Rolex?" i den daglige gadevandring. Fodmassagedamerne er også en byld i røven. Men de bringer også gode ting til byen, for vores billigste måltid mad indtager vi fra en af de mange indiske foot stalls i stueetagen i vores guest house-bygning. Speaking of money; Hong Kong er meget dyrt sammenlignet med andet vi har prøvet på vores tur. Havde vi brugte ligeså mange penge på bolig og mad i f.eks. Laos, havde vi levet som konger. Vi søger ofte tilflugt hos de billige fast food-restauranter, for selvom mad er dyrt er det generelt særlig godt. Med en Whopper går man aldrig galt i byen.

Logoet præger i den grad gadebilledet

De to første dage i Hong Kong gik med at besøge alle de store elektronikcentret for endelig den anden dag at købe vores computere. De fleste af de efterfølgende dage gik med at dølle på Starbucks. Vi køber én kop kaffe og sidder så på Wi-Fi i flere timer efter den sidste dråbe er skyllet ned. Først når butikken er virkelig fyldt og ekspedienterne begynder at give os lidende blikke, og det hele bliver lidt akavet, bevæger vi os ud til inderne i menneskemylderet igen. I frygt for at blive blacklistet fra kæden skifter vi mellem de fem vi har i nabolaget.

En dag sightsee'ede vi også: Vi startede ud på berømte Victoria Peak med smuk udsigt over byen, vandrede igennem det spolerede SOHO-kvarter (som skulle være fyldt med kinesisk gadeliv, men ikke er det længere) og tog på Space Museum. Samme aften fangede vi Iron Man og hvilken herlig film det var. Sikken stjernebesætning for en superheltefilm (kun overgået af Batman Begins i dén kategori (samt alle andre kategorier for den sags skyld)). Den efterfølgende aften beundrede vi det flotte lysshow over Hong Kong Island's skyline (Vi bor i Kowloon, som er fastland).

På Space Museum

Sidste dag i Hong Kong stod vi tidligt op for at se Den Olympiske Fakkel - der åbenbart er på sin længste løbetur nogensinde - løbe gennem byen.

På Space Museum

På Starbucks

Udsigt fra Victoria Peak

Lysshow over Hong Kong Island