Kunming og de foerste kinesisk indtryk
Trip Start
Dec 11, 2007
1
41
55
Trip End
Jun 19, 2008
Kunming,
Yunnan,
China
Friday, April 18, 2008
At krydse graensen var overordentligt nemt og til fods fortsatte vi ind i byen Hekou (provinsen Ynnan) i soegen efter en ATM (et hul i muren) samt busstationen. Kun faa banker tager imod vores kort, saa det var lidt tricky. Vi koebte billetter til natbussen til byen Kunming (provinsens hovedstad) og tilbragte resten af dagen paa en airconditioneret restaurant, som var op til flere gange billigere end gadekoekkenet, hvor vi indtog vores foerste -sparsomme, men laekre- kinesiske maaltid til 40 RMB (ca. 25 kr.(dumme turister, taenker de nok))
Billig cola
.Turen til Kunming var... ikke nogen succes. De forfaerdeligt ujaevne og hullede veje, den sovende, fede kineser paa Simons arm samt synet af en HELT NY ubrugt motorvej (vi ved den fungerer, men ikke hvorfor den ikke er i brug), som vi koerte under og ved siden af hele vejen, gjorde det en anelse svaert at falde i soevn.
Halvsmadrede ankom vi til Kunming, hvor vi tog en taxa til guesthouse'et, eller hostel'et (et sted med dorm beds, hvilket vil sige, du ligger i koejer (altsaa en koeje pr. mand) med typisk -og i dette tilfaelde- seks andre personer) om man vil, The Hump. The Hump er en supertjekket backpacker-favorit med alskins faciliteter, her i blandt fjernsyn med et vaeld af nye og gode gamle dvd'er, pool, bordtennis, bordfodbold, svimlende dyre oel og en laekker tagterrasse at indtage dem paa.
Sultne begav vi os ud i morgenkulden (Kunming ligger i 1900 km's hoejde) paa jagt efter morgenmad. Efter at have spist for 2 RMB var vi saa heldige at fange de lokale i kollektiv morgengynmastik paa hver aaben plads, der er, at finde. Morgengynmastikken kan bedst beskrives som langsomme, danseagtige bevaegelser (somme tider med store svaerd!) til rytmen at kebabmusik, men flere dyrker ogsaa andre ting som badminton, jeg-har-epileptisk-anfald-oevelser samt normal loeb.
Senere udforskede vi den store by og til frokost oevede vi os i vores, for tiden, yndlingssportsgren; at bestille kinesisk mad. Det er nemlig ikke saerlig nemt at begaa sig i Kina, har vi allerede erfaret. Alle gaar ud fra, du rent faktisk behaersker det lokale sprog, og naar alt staar paa kinesisk, har du allerede tabt. Det bedste er de laekre food stalls, hvor vi selv kan peje paa vores mad, men selv betaling kan vaere umulig at forstaa da Kina selvfoelgelig har sit helt eget ubrydelige (not troo - det gaar faktisk bedre) fingertaelningssystem.
Da vi har i sinde at vende tilbage til Kunming tog vi allerede den efterfoelgende morgen en bus til byen Jinhong.
