Sa Pa: Sydoestasiens, maaske, smukkeste omgivelser
Trip Start
Dec 11, 2007
1
40
55
Trip End
Jun 19, 2008
Sapa,
Vietnam
Wednesday, April 16, 2008
Markedsdag
. Samtalen blev senere ledt over paa Danmark og vores egen hverdag. Chokeret blev hun gang paa gang da vi fortalte hende, at Christians familie blot har seks medlemmer (hendes egen 16) samt at vietnamesisk kaffe er verdensberoemt og koster ca. $10 hvor vi bor. 1,5 time senere var vi tilbage paa hotellet og overladt til os selv. Det var et held, at der var gratis internet, saa vi kunne slaa tiden ihjel.Naeste morgen kl. 9:30 blev vi hentet fordi vi skulle paa 2-dages trek hvor vi skulle overnatte hos en lokal familie. Vi hentede 3 andre; en englaender, en franskmand og en amerikaner, og satte saa afsted. Det foerste stykke var paa asfalt, men vi kom snart til en lille bod hvor en masse turister holdte hvil. Det var her turen gik videre paa grusstier, vandboeffelstier og hvad vi ellers matte stoede paa. Desvaerre var der kun 1 rute gennem landskabet (samme rute som familien Kamronn var paa i 2006) og vi var ikke det eneste hold trekkere (surprise). I starten var det lidt overbefolket, men det oploeste sig heldigvis lidt. Hvis vi holdte for langt hvil blev vi dog overhalet og vice versa. Det var en lidt anstraengende tur for vores skinnebensmuskler og laegmuskler fordi skoene ikke er gaaet til endnu (foerste gang vi bruger vandreskoene ordentligt) og terraenet var ret kupperet. Vi klarede det heldigvis og kunne fortjent slappe af da vi kom til "homestayet" ved en 16-tiden. Simon mener, at det ligner det sted, han overnattede i 2006, men maaske kan familien derhjemme bekraefte det? Umiddelbart efter vi var kommet kom en fransk familie. Vores, lidt underlige, guide spurgte gentagende gange lige foran dem, om vi ville flytte til et nyt homestay fordi de var kommet. Vi blev ved med at afslaa tilbudet hvilket han aabenlyst synes var lidt underligt. Efter en rar eftermiddag i de dejlige omgivelser fik vi bragt en overvaeldende god aftensmad. Der var dobbelt saa meget som vi kunne spise, saa det var lige hvad vi havde brug for oven paa saadan en dag
Fra byen Sa Pa
. Vi blev dog lidt skuffede da vi fik at vide, at det vi spiste ikke var hund og kat, men blot ko og boeffel. Vi fik desvaerre ikke lov til at spise med den franske familie, som sad alene udenfor. Efter et par spil kort som vores guide proevede at laere os (elendigt spil) tog vi med den franske families aeldste datter og deres guide, samt vores egen, til kareoke. Og det var fedt. Der var allerede 3 guider og 4 turister i det lille lokale med kun tv, dvd-afspiller og hoejtalere. Kareoke-dvd'en indeholdte et overvaeldende udbud af sange i alle mulige sprog og Christian maatte i loebet af aftenen ligge stemme til hele tre. Ikke daarlig optraeden, selvom stemmen knaekkede gentagende gange over Smells Like Teen Spirit. Naeste morgen stod morgenmaden paa ikke mindre end et bjerg af pandekager. Tilbehoeret hed honnig, chokoladesauce, sukker, bananer og lemon. Der blev ikke levnet selvom vi alle var maette allerede halvvejs. Fulde af energi, men med halvoemme ben, fortsatte vi ekspeditionen ned gennem dalen, som bl.a. bragte os forbi et smukt vandfald, flere flotte udsigtspunkter over de mange rismarker, mystiske sten med mystiske indgraveringer (meget mystisk altsammen) samt en lokal skole. Kl. 15 var vi tilbage paa hotellet, hvor vi fik et tiltraengt varmt bad og gjorde go' brug af gratis internet indtil kl. 17, hvor stroemmen gik. Ganske hyggeligt var det at spise i stearinlysskaer :) og senere paa aftenen kom amerikaneren paa besoeg, som gav os nogle gode tips vedroerende vores rejse i Kina.
