Sandklitter og vandfald
Loading Map
Dalat,
Vietnam
Tuesday, September 23, 2008
Efter at have tilbargt lidt mere tid end forventet i Saigon tog vi videre til en lille fiskerlandsby med tilhoerende 6 km lang laekker strand som havde udviklet sig til en hel lille turist by i sig selv der strakte sig langs stranden. Her kom vi til at bo paa et rigtigt laekkert hotel med swimmingpool der laa helt ned til stranden. Vi tilbragte eftermiddagen i poolen da der var ret store boelger som vi ikke gad slaas med.Naeste dag stod vi tidligt op for at komme ud paa en tur rundt til de omkringliggende attraktioner. Vi tog afsted fra hotellet kl. 6 om morgenen og koerte i en gammel kinesisk militaer jeep. Vores foerste stop var den originale lille fiskerlandsby der laa ved stranden. Her var vi saa heldige at vi saa nogle fiskere hive deres net op paa stranden. Det var lidt sjovt at kigge paa. Efter at have kigge lidt paa den noget soelle fangst der faktisk bestod mest af affald tog vi videre ud til nogle hvide sandklitter. Her spiste vi stegte ris til morgenmad. Hvis vi havde haft valget ville vi hellere have haft rundstykker men da de kun havde stegte ris var det bedre end ingen morgenmad. Efter at have gaaet lidt rundt og kigget paa hvidt sand koerte vi videre til nogle roede sandklitter. Det var utroligt imponerende at se farverne i landskabet aendre sig mens vi koerte mellem sandklitterne. Det gik fra at vaere hvidt sand til at vaere groent til at vaere roedt lerjord med groenne planter til at vaere roedt sand. Disse klitter var helt overstroet med turister og lokale boern der ville leje hvad der bedst kan beskrives som "sandslaeder" ud til turisterne saa de kunne kure ned ad klitterne. Det var noget helt andet end de foerste klitter hvor vi var helt alene. Efter at have kigget os lidt omkring blev vi koert hen til et lille vandloeb der i gennem tiden havde lavet nogle rigtig flottet formationer i de omkringliggende klipper. Vi vadede opad vandloebet til vi var naesten tilbage ved de roede klitter inden vi vendte om. Det var meget sjovt at proeve at gaa ude midt i et vandloeb og samtidig se de flotte klippe formationer. Da vi kom tilbage til hotellet tilbragte vi en time i poolen inden vi gik i bad og tjekkede ud af hotellet for at naa en bus videre. Det hele var timet og tilrettelagt og sammenlagt tilbragte vi ca 24 timer i Mui Ne, som byen hed.
Efter Mui Ne gik turen videre til Dalat, en by der ligger i bjergene i 1400 meters hoejde, saa klimaet var meget anderledes end hvad vi ellers havde oplevet i Vietnam. Vi ankom ved aftensmad tid og besluttede os til at bo paa det hotel der arbejdede sammen med busselskabet (hvilket vi ellers havde holdt os fra) da vi her kunne faa et kaempe vaerelse med koeleskab, satelit tv og varmt vand for 10$ inklusiv morgenmad, saa i dette tilfaelde var det ikke nogen daarlig ide. Naeste morgen lejede vi en scooter for at koerte lidt rundt. Det viste sig at vaere lidt af et projekt. I Vietnam er det lovpligtigt at koere med hjelm og alle goer det saa det haandhaeves vist ret strengt saa vi skulle jo ogsaa laane hjelme. Her var det saa at Tims kaempe hoved blev et problem. Den stakkel pige i receptionen havde en staffet ude tre gange inden det endelig lykkedes for dem at finde en hjelm han kunne passe bare nogenlunde uden at ligne Nyrup med cykelhjelm. Vi startede med at koere ud til et vandfald der laa taet paa byen. Dette vandfald var aabenbart meget turistet paa en meget anderledes maade. Der var de saedvanligt souvenirbutikker og en stor restaurant ved parkeringspladsen men ud over det var der ogsaa en rutchebane (ikke en legeplads model men en forlystelsespark model) der ledte ned til vandfaldet. Det var vi simplethen noedt til at proeve. Saa efter at have koebt billet hoppede vi op i de smaa slaede-lignende vogne og koerte nedad. Man kunne selv kontrollere farten ved at bremse eller lade vaere. Det var ret morsomt. Det viste sig da vi naaede ned til vandfaldet at det hele faktisk var mere som en forlystelsespark end et vandfald. Der var nemlig opsat boder hvor du kunne skyde med bue og pil efter papdyr eller med slangeboesse efter daaser i et trae. Tim kunne ikke styre sig om maatte bare proeve slangeboessen. Heldigvis hvade de holdt selve omraadet omkring vandfaldet paent saa vi kunne ogsaa nyde lidt natur. Vi havde valgt at gaa op i stedet for at koere med Coasterbob (som rutchebanen hed). Her kunne vi se endnu en konsekvens af at stedet var ret turistet og var blevet udnyttet til at lave halvvejs forlystelsespark ud af det, nemlig at der for en gangs skyld var rent og paent langs stien. Saa bortset fra de super kitschede raadyr i beton der stak hovedet ud af skoven i ny og nae var det en paen gaatur op igen. Efter vandfaldet koerte vi op til en svaevebane som vi tog en tur i. Der var nogle helt utroligt flotte udsigter paa turen. Vi endte ved et vandresevoir hvor der laa et lille kinesisk tempel. Det var meget hyggeligt og der var en rigtig fin blomster have omkring templet. Efter turen i svaevebanen tog vi ud og saa en tidligere kejsers sommerpalads. Dat var meget sjovt at se en bygning der stod som den havde gjort i 50'erne. Dagen efter havde vi ogsaa lejet vores lille scooter og vi startede igen dagen med at koere ud og se et vandfald. Dette vandfald laa dog noget laengere vaek og var ikke tureistet. Man kunne sa at der havde vaeret forsoeg paa at goere det turistet men det var aabenbart ikke lykkedes saerligt godt da vi var de eneste der og alle tingene rundt omkring var ved at falde fra hinanden. Efter vandfaldet koerte vi tilbage til byen som faktisk i sig selv var ret charmerende og den kunne sagtens have vaeret en hvilken som helst by i de fransk alper hvis ikke lige det var for alle vietnameserne paa deres scootere. Vi saa merkedet og en stor blomsterhave med alle mulige slags blomster. Efter dagen sieghtseeing gik vi ud for at spise paa en lille hyggelig restaurant hvor vi havde vaeret foer men vi kunne ikke finde ud om der skulle vaere sket det usaedvanlige at der var lukket. Der var nemlig helt og aldelse moerkt. Det viste sig at vaere fordi stroemmen var gaaet i det kvarter hvor restauranten laa. Saa vi endte med at spise vores aftensmad i en lillebitte restaurant med intet amdet lys end stearinlys. Det var faktisk ret hyggeligt. Dagen efter tog vi bussen videre til endnu en strandby. Her havde vi dog kun 5 timer inden vores naeste bus, en nat/sove bus til en Hoian. Det var en super fin sovebus med permenente koejesenge i tre raekker ned igennem bussen. Saa man laa ned hele vejen. Det var da ikke den bedste nats soevn men det var bedre end at tilbringe 12 timer i en bus i dagtimerne.
