De sidste dage i Phnom Penh

Trip Start Jul 13, 2008

Trip End Oct 31, 2008

Loading Map

Map your own trip!

Map Options

Show trip route

Hide lines

Flag of Cambodia Phnom Penh, Cambodia
Friday, September 12, 2008

Saa blev det tid til den sidste blog fra Cambodia inden turen gaar videre til Vietnam. Tja, faktisk er vi jo som saedvanligt noget forsinket, for vi har allerede vaeret i Vietnam i en uges tid, men saadan er det jo. Men de sidste par dage i Cambodia foregik igen, for tredje og sidste gang, i Phnom Penh. Det er simpelthen bare det nemmeste at komme videre derfra. Vi var efterhaanden ved at vaere igennem alle de ting vi gerne ville se i og omkring Phnom Penh saa denne gang skulle de par dage vi havde egentligt bare bruges paa at koebe de sidste souvenirs og ellers bare shoppe lidt og slappe af. Der var dog en enkelt lille ting vi havde talt om kunne vaere rigtigt godt at goere inden vi forlod Cambodia. Vi havde set at de havde et opslag paa vores hotel om at hvis man gerne ville give lidt tilbage til samfundet, saa at sige, laa der et par boernehjem taet ved som altid ville blive glade for at vestlige kommer forbi og siger hej til ungerne. Samtidig stod der paa opslaget at hvis man havde lyst ville det altid blive vaerdsat hvis man medbragte lidt smaating til dem, som foreksempel kuglepenne til skolen eller ris. Tingene koster jo ingenting i Cambodia, saa vi blev enige om at vi ville bruge lidt penge paa dem. Spoergsmaalet er saa hvad vi skulle medbringe. De ville sikkert blive glade naermest ligegyldigt hvad vi tog med, men vi ville jo helst tage noget med som de virkeligt stod og havde brug for lige nu. Saa vi spurgte paa hotellet hvad de ville foreslaa, og de gav en god (omend ganske logisk) ide: "tag dog derhen og spoerg"! Saa det gjorde vi. Vi begav os hen til boernehjemmet, og sikke en modtagelse vi fik. Efter vi endeligt fandt det kom ungerne loebende ud da den foerste fik oeje paa os, og naermest overfaldt os (paa den gode maade). Det viste sig at vaere naesten umuligt at faa de voksne (eller de store boern) til at foreklare hvad de manglede, saa loesningen blev at vi tog to af de aeldre piger med paa markedet og saa kunne de ellers handle ind paa vores regning. Det var lidt forvirrende, de to toeser var temmeligt forvirrede og virkede egentligt som om de ikke broed sig om at bruge vores penge, og vi anede ikke hvad vi skulle koebe. Men vi fik dem da forklaret at det okay at bruge vores penge (med maade selvfoelgelig:-)), saa til sidst fik vi da koebt noget rigtigt fint. For soelle 100kr fik vi: 1kg koed, 2kg rambutan (lokal frugt), 2 kg aebler, et par kg blande groensager (babymajs, peberfrugt, svampe osv), 10 notesboeger til skolen og som prikken over i'et koebte vi en kage til hver af de 29 boern, der maa jo ogsaa godt vaere plads til sjov:-).
Men vi fik da handlet og kom tilbage til boernehjemmet hvor modtagelsen var, om muligt, endnu stoerre end foer. De hoppede og dansede omkring os, lige indtil der blev delt kager ud, saa blev de ligepludseligt meget hoeflige og bukkede paent og sagde tak, og de lidt stoerre soergede ogsaa for at ogsaa de smaa fik, saa det var rigtigt fint at se. Efter de havde spist deres kager var det saa tid til at lege og laese og hvad de nu ellers gerne ville have os til at deltage i. Fordelingen blev hurtigt den at Maria sad i en sofa med en masse piger omkring sig og svarede paa fjollede spoergsmaal, mens jeg havde nok at goere med alle de drenge der naermest brugte mig som klatrestativ. Mange af ungerne viste sig, overraskende nok, ogsaa at kunne tale engelsk paa et relativt hoejt plan. Flere af dem der var omkring de 10-15 aar talte engelsk paa samme niveau som de fleste danske jaevnaldrende. Det havde vi ikke forventet, men det gjorde da unaegteligt tingene en hel del nemmere. Samtidig var de, ligesom de smaa guider vi beskrev i en tidligere blog, utroligt ivrige efter at faa brugt og forbedret deres engelsk. De fortalte om deres skole og stillede os spoergsmaal om der hvor vi kom fra, og en af dem satte sig saagar til at laese hoejt af en engelsk bog for Maria for at Maria skulle hjaelpe hende med de ord hun ikke kunne og rette hendes udtale og paa den maade laere hende noget. Saa var der selvfoelgelig ogsaa de unger der foerst inden for de senere aar var kommet til boernehjemmet og derfor ikke havde haft mulighed for at laere saa meget engelsk endnu, eller dem der bare ikke var saa gode til det (mit tysk er ogsaa dybt elendigt selv om jeg har haft det i skolen!), men de fandt bare en anden maade at kommunikere paa. Blandt andet var der en lille dreng der ville have mig (Tim) til at laese nogle engelske boeger med ham. Loevernes konge, tornerose og andre disney-ting, men han talte intet engelsk, til gengaeld kunne han naesten mime hele handlingen og proevede da ogsaa ihaerdigt at udtale ordene naar jeg sagde dem. I det hele taget var det utroligt dejligt at se hvor ivrige de her boern var efter at laere. For de fleste boern i DK er det pligt der skal overstaaes at gaa i skole, men for dem her fik man virkelig en fornemmelse af at de vidste at skolen er deres billet til en bedre tilvaerelse og det nyder de og ser frem til. Det er tydeligt at de paa et eller andet plan forstaar at det at vaere kommet paa boernehjemmet og have faaet muligheden for skole er et privilegium som de virkelig skal vaerdsaette, og det goer de virkeligt ogsaa.
Det var nu hyggeligt at se om man kunne laere lidt fra sig, men samtidig var det ogsaa bare en virkelig god oplevelse at moede de her unger der paa den her maade har faaet en ny chance i livet, og paa saa god en maade virkeligt synes at gribe den med begge haender. Bare det at vi sad og legede nogle lege med dem og deltog i deres hverdag var jo en oplevelse for dem, men jeg vil da naesten paastaa at oplevelsen var endnu stoerre for os end for dem (det er jo ikke foerste gang der kommer vestlige forbi, selvom det givetvis ikke sker hver dag).
Selvom alle boernene virkelde saa glade maa det virkeligt ogsaa vaere svaert for dem selv om de helt sikkert havde det bedre end mange af de boerne vi har set ude paa landet. De havde en lille mappe hvor hver af deres baggrundshistorie stod i paa engelsk saa man kunne laese hvordan de var kommet til boernehjemme. Nogle af dem var simpelthen blevet fundet rundt omkring i landet og andre var eksempelvis blevet efterladt paa et doertrin paa et kloster eller ved et tempel, og de havde derfor aldrig kendt andet. Men andre var ikke foraeldreloese. De vidste hvem deres foraeldre var og havde ogsaa besoeg af dem engang imellem, eller de tog ud og besoegte dem. Og for deres vedkomne var tilfaeldet tit at de simpelthen bare var det barn der havde faaet det oekonomiske korthus til at falde sammen for foraeldrene. Det vil altsaa sige at de var de boern der saa at sige blev valgt fra. Det er ikke fordi at det havde vaeret bedre for dem at blive hos deres foraeldre, tvaert imod, deres chancer i livet er sandsynligvis meget stoerre paa boernehjemmet hvor de kan gaa i skole, men derfor maa disse boern givetvis stadig taenke "hvorfor mig?", "hvorfor er alle min soeskende hos mine foraeldre naar de ikke vil have mig?". Det maa fandme ikke vaere nemt (beklager sproget). Men vi haaber da vi kunne goere bare en lille bitte forskel med det vi bidrog med baade i form af mad og i form af tid.
Og saa var vi traette! Den egentlige plan havde vaeret at vi skulle paa marked og koebe souvenirs samme dag, men efter at have brugt det meste af dagen paa boernehjemmet var energitanken simpelthen gabende tom, saa bussen til Vietnam blev udsat en dag og saa tog vi en slapper. Naeste dag fik vi koebt det vi skulle, og saa var vi ellers klar til at kaste os over det naete land paa ruten: Vietnam.

Print this entry Phnom Penh hotels

Previous Entry Next Entry