Der hvor pebberet gror og Phonm Penh (igen)
Trip Start
Jul 13, 2008
1
10
16
Trip End
Oct 31, 2008
Loading Map
Kampot,
Cambodia
Wednesday, August 27, 2008
Efter et par timers buskoersel paa Cambodias dybt elendige jordveje ankom vi om eftermiddagen og havde lidt tid til at finde ud af hvordan vi ville komme ud og se de forskellige ting. Desuden var der bryllup i et aabent telt lige uden for hotellet og det var nu meget sjovt at vaere lidt nysgerrig og se hvordan saadan noget foregaar. Om ikke andet fik vi planlagt et par ture for de naeste par dage med vores hotel og naeste dag skulle vi saa ud og se stationen. Naeste dag viste det sig dog at blive aflyst da vi var de eneste tilmeldinger, men det var nu ogsaa ligyldigt for saa tog vi bare ud og saa grotter i stedet. Det var nu en rigtig flot tur. Vi koerte afsted i en af de smaa knallertvogns-taxier (en "tuk-tuk") med en rigtig hyggelig og smilende chauffoer, og saa gik det ellers paa de smaa jordveje gennem hyggelige smaa landsbyer omgivet af rismarker hvor folk gik og plantede ris i haanden og ploejede med okser. Naar man ligger der og koerer og ser de smaa landsbyer, og lokalbefolkningen vinker og smiler til en, og vejret er dejligt faar man virkelig en foelelse af at det at bo i en saadan landsby maa vaere en enormt romantisk og naesten sorgloes tilvaerelset. Alting ser ud til at vaere fuldstaendigt frit for det stress og rag der tit kan karaterisere tilvaerelsen i den vestlige verden. Det er alt for nemt at glemme at disse folk, hvor glade og velfornoejede de end ser ud (og ganske givet ogsaa er), lever en i en verden hvor deres eksistensgrundlag fuldstaendig afhaenger af hvorvidt hoesten er god eller ej, og af hvorvidt de er i stand til at undgaa sydom, for hospital eller bare laege er der ikke raad til. Og samtidig arbejder de jo fra de staar op til de gaar i seng med haardt fysisk arbejde. Det er naesten som at rejse tilbage i tiden, og igen kan man ikke andet end at vaere imponeret over disse mennesker selv om deres tilvaewrelse naturligvis er det mest naturlige i verden for dem, og hvorfor dog ikke vaere glade og tilfredse, det er jo bare os vesterlaendinge der er saa forvendte og komfortable:-)
Men vi kom frem til den foerste grotte vi skulle se, hvor vi blev moedt af en sand skare af unger smaa som store, der loeb og vinkede efter os da vi koerte forbi og hele vejen op til der hvor vi stoppede, et par hundrede meter fra bjerget med grotten. Det de ville var, udover at sige hej til os (der kommer ikke saa mange vesterlaendinge paa de kanter), at guide os op til grotterne. Tit plejer det at vaere den chauffoer man har hyret der ogsaa fungerer som guide, og man kan ogsaa sige at de unger burde vaere i skole paa det tidspunkt, men det viste sig egentligt at vaere en rigtigt god ide at have dem som guider. For helt at kunne forklare hvorfor det var en god ide er jeg lige noed til at forklare lidt om deres skolesystem. Deres skoler er gratis at gaa i, og saa vidt jeg ved betaler de heller ikke deres boeger selv. Til gengaeld skal lokalsamfundet selv ansaette og afloenne deres laerer. Hvor kvalificeret undervisningen bliver haenger dermed i hoej grad sammen med hvor mange penge lokalsamfundet er i stand til at skrabe sammen. samtidig har det den uheldige konsekvens at hvis der ikke kommer penge fra en bestemt elevs hjem kan den paagaeldende elev godt forvente at dale i karakter indtil de bidrager til laerens loen.
Med det forklaret vender vi saa tilbage til vores unge guider. For det foeste giver det at guide turister ungerne en rigtig god chance for at oeve deres engelsk,og de er utroligt nysgerrige og stiller de mest fjollede spoergsmaal. Vi blev spurgt et hav af gange hvad vi hed, hvor vi var fra, hvad vi kunne li at spise eller hvad de nu kunne finde paa, og de fortalte i lind stroem om det samme hvis man spurgte dem. Vi kom da ogsaa op og saa grotten, og den var da ogsaa ganske flot med et fint lille tempel indeni bygget i det syvende aarhundrede, men hoejdepunktet var nu stadig at gaa og sankke med ungerne mellem rismarkerne. Det var nu nogle rigtigt soede unger. Bagefter skulle de jo saa have lidt penge for deres indsats, og saa er man altsaa noedt tilo at vaere lidt haard, for ellers ripper de dig gladeligt for hvad du har paa dig af penge, men man daarligt bebrejde dem. De har ikke saa meget at goere med og vi er jo enormt velhavende i deres oejne. Og faktisk er det en god ide at give dem lidt ekstra end hvad du nu synes er rimeligt (og her vender vi tilbage til skolesystemet) vi fik nemlig at vide af vores chauffoer efterfoelgende at de unger der guider typisk bruger de penge de faar af turisterne til at betale deres laere hvis ikke deres foraeldre har raad, og det vil vi i hvert fald gerne sponsorere (de bruger sikkert ogsaa nogle af pengene til fis og balade, men det skal de da ogsaa bare have lov til!).
Naa, men vi tog videre til naeste grotte hvor velkomsten ikke var helt saa stor af en flok unger, men stadig en fin tur. Ingen var hoejdepunktet dog ikke grotten. I en lille biks hvor vi sad og fik en sodavand sad en mand og var ved at laere sin soen alfabetet. Det saa lidt sjovt ud. Der var sat en tavle op i dette lille skur der udgjorde forretningen og saa sad faren ellers og skrev bogstaver paa tavlen og pejede paa dem med en lang pind mens drengen sad og naesten raabte bogstavet af sine smaa lungers fulde kraft, og blev venligt irettesat af far naar han lavede fejl.
Derefter gik turen ud og se en peberplantage. Det kan godt vaere det er os, men nu har spiost peber i saa mange aar og vi havde indtil den dag absolut ingen anelse om hvordan en peberplante ser ud. Til dem der er lige saa uvidende som os kan vi informere om at det lidt ligner en vinranke hvor de smaa peberkorn gror i klaser indtil de er gule/orange/roede hvorefter de plukkes og laegges til toere i solen i en uges tid, og saa er der sort peber som vi kender det.
Dagen efter gik turen saa til foernaevnte station som ligger paa toppen af en hoej bakke omgivet af jungle, saa det foregik til fods. Vi maa nok indroemme at det ikke gik helt som forventet. Det viste sig at tage saa lang tid at komme derop at da vi var der havde vi kun omkring en halv time til at se alle de gamle bygninger inden vi var noedt til at begynde nedstigningen for at naa ned inden moerkets frembrud. Saa det blev egentligt mere til en gaatur i junglen end en tur op og se gamle bygninger.
Dagen efter gik turen saa videre til Phnom Penh (igen). Phnom Penh fungere lidt som mellem station for os hernede da de fleste steder er nemmest tilgaengelige herfra. Det fungere nu ogsaa fint for hvergang vi er her faar vi set lidt mere af de ting vi gerne vil se i omraadet, saa til sidst faar vi jo nok naaet igennem det hele. Denne gang stod den dermed paa nationalmuseum hvor de opbevarer og udstiller de flotteste eksemplarer af gammel traditionel kunst som er rigtigt flot at gaa rundt og fordybe sig lidt i.
Ellers har den den sidste halvanden dags tid taaget rundt paa markeder og faaet koebt lidt forskellige smaating, baade souvenir og ting vi stod og manglede. Markederne er ogsaa i sig selv et besoeg vaerd selvom man maaske ikke har taenkt sig at koebe noget. Det er et gennemfoert forvirrende virvar af fuldstaendig proppede boder der saelger alt ligefra koeleskabsmagneter til film til kunst til moebler til film til... tja, man kunne blive ved i en evighed. Og saa er alting jo saa billigt i vores oejne at man naermest bliver fristet til at koebe alle ders tasker for at have nok til at kunne slaebe hele boder med sig hjem. Men vi fik da koebt os lidt smaating saasom lidt toej, en haengekoeje og et par lommelygter til naar vi skal lidt laengere ud paa landet nu her hvor der ikke er stroem om natten.
I morgen tager vi saa til Kratie hvor vi haaber at vaere saa heldige at se nogle af de sjaeldne ferskvands-delfiner der skulle leve i de omraader, saa nu maa se om vi kan vaere heldige.
