New York, New York

Trip Start Feb 11, 2008
1
24
Trip End Mar 03, 2009


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of United States  , New York,
Tuesday, February 12, 2008

Hej allesammen!

Så var dagen kommet hvor jeg skulle afsted! Min mor, far og Sille var så søde at sende mig afsted i lufthaven og det ente jo med den rene tudefest, men afsted kom jeg altså. Jeg skulle først lige et 'smut' om Frankfurt og derefter gik turen så videre med ca. 8 timer over Atlanten. Min siddeplads var jeg ikke særlig tilfreds med da jeg skulle sidde bagved 3 svenske sladretanter, som ikke var blanke for at give et vers at 'New York, New York' ( eller 10!!) og min sidemand var en ung fyr fra Østrig, som fik hældt en del vin og øl ned i løbet af de 8 timer hvor efter han blev meget snaksaglig! Og med blandingen af for meget øl og at være rigtig dårlig til engelsk var han rigtig rigtig svær at forstå! Og ja så kunne man jo være fristet til at tænke at det måske ville være nemmere at tale tysk med ham.. men der tror jeg godt de fleste ved at tysk ikke er blandt mine bedste egenskaber!
Nå men da jeg så landede i JFK havde jeg fundet 3 andre piger, som også skulle videre til au pair workshoppen - så det var jo helt perfekt! Vi gik så ud og fandt en så kaldt 'Super Shuttle' som skulle køre os til vores hostel. Jeg havde sådan en idé om at det var en slags taxa, men det viste sig så bare at den lige skulle en 'lille' tur omkring de 7 andre terminaler før den ville køre os hjem. Da vi endelig ankom til hostlet (og vores lille møg værelse og møg seng) gik vi direkte i seng så vi kunne være friske og veloplagte til dagens undervisning.

Der var morgenmad fra 7 til 8 og der fik jeg da nok lige alle mine fordomme, mht. amerikanske spisevaner, indfriet! Det første jeg får øje på, da jeg nærmer mig morgenbufféten, er en kæmpe bunke pandekager og en god dunk sirup. Dernæst falder mit blik på bøfferne! Og ja du læste rigtigt! De serverede bøffer til morgenmad! Sådan en rigtig 'lækker' bøf man får hos den nærmeste McD. Der var dog heldigvis også noget lækkert frugt og brød så det kom ikke så vidt at jeg var nødt til at starte dagen på en bøf - Thank God! Undervisningen startede så klokken 8 i morges og har kørt på et godt stykke tid, men lige nu har vi pause, men skal i gang igen her snart. I aften skal vi på sight seeing - hvilket jeg glæder mig meget til! Jeg skriver snart igen.

Ha' det godt!

Kærlighed fra Natascha
Print this entry