SINGAPORE OG HJEM

Trip Start Jun 28, 2008
1
4
Trip End Aug 07, 2008


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Meritus Mandarin, Orchard Street

Flag of Singapore  ,
Wednesday, August 13, 2008






Tirsdag den 5. august
Efter en 8 timer lang, men ganske komfortabel og behagelig flyvetur landede vi i Singapore klokken 05.25 om morgenen.Vi kom som de allerførste igennem pas- og indrejsekontrollen. Og da bagagen også kom ganske hurtigt var vi allerede fremme ved Singapore Stopover skranken klokken lidt over seks. Vi fik vore fordelskuponer og aftalt hoteltransfer og booket os ind til Night Zoo samme aften. Allerede klokken syv var vi så fremme ved vort hotel, Meritus Mandarin på Orchard Road.
Også denne gang var der et værelse klar til tidlig indrykning. Værelset lå på 15.etage og var, bortset fra en dårligere udsigt, fuldstændig identisk med det værelse vi havde på udturen M og J ser på Pastabager
M og J ser på Pastabager
. Jeg skyndte mig straks ned i hotellets PC lokale, hvor jeg på Internettet checkede ind og printede boardingpas til den sidste flystrækning, Singapore - København. Til min store overraskelse viste det sig at selv om indcheckningen på nettet først var åbnet klokken 01.15 var stort set alle pladser i flyet allerede besat. Så vi måtte helt tilbage midt i bagerste afsnit ( række 53) for at få tre pladser ved siden af hinanden.
Efter en velfortjent formiddagslur gik vi over i Paragon Shoppingcenter. Vi travede en tur rundt i underetagen, hvor vi bl.a. så en bager fremstille supertynd pasta af boghvede. Derefter spadserede vi ned af Orchard Road for at kigge på tørklæder i en arkade vi havde besøgt, da vi på vores udrejse også var i Singapore.. Efter lidt oseri mellem tørklædeboderne beslutter vi at tage en tur til Little India .Her går vi   gennem de snævre og spraglede arkader fyldt med handlende, der tilbyder alle former for textiler og andet indisk kunsthåndværk. Både Janne og Mia får købt tørklæder. Men trods Jørgens energiske forsøg på at "prutte" prisen ned, er en af butiksindehaverne hverken til at hugge eller stikke i. Så det ender med, at vi må betale den forlangte pris ( Hvilket i øvrigt var OK). Da vi  er meget påvirket af den tunge og fugtige varme, søger vi ind på en indisk restaurant, hvor vi nyder at sidde i aircon lokale og få et par kolde drinks. Derfra tager vi en taxa tilbage til vort hotel, Her slapper vi af nogle timer inden vi klokken 17.30 skal afhentes af en shuttlebus, der bringer os ud til Night Zoo Pastabager ruller pladerne ud
Pastabager ruller pladerne ud
.
Da vi  skal have spist før vi bliver afhentet, går Jørgen over og køber nogle satayspyd og andre spyd og kødboller, som vi kan nyde på værelset. Satayerne og bollerne var lækre nok, mens de øvrige spyd nok var en mere tvivlsom smagsoplevelse.
Klokken 17.30 kommer bussen som aftalt og henter os. Den kører os i første omgang til pladsen foran det store Singaporehjul, hvor de egentlige turbusser med guide kører ud fra. Vi skifter bus og får en meget energisk og kommanderende lille dame som guide, hun fortæller dog ret interessant om bilafgifter og skatte- og huslejesystemet i Singapore. (85 % af befolkningen  ejer deres hus/lejlighed, idet visse dele af deres skat kan bruges til at betale de af regeringen ejede lejligheder).Og efter ca 1 times kørsel er vi fremme ved indgangen til Night Zoo. En Zoologisk have, der, som navnet siger , har specialiseret sig i at vise, hvordan dyr lever om natten i tropiske regnskove, og som kun er åbent om aftenen fra klokken 19.30 til midnat.
Det blev en både spændende og underholdende oplevelse. Efter formanende ord og instrukser fra vores emsige guide blev vi sluppet løs. Vi startede med at drage på Night Safari, hvor vi i et minitog med åbne vogne blev kørt en ca 40 minutter lang rundtur i forskellige regnskovsmiljøer, hver med sin dyrebestand. Her var alt fra bøfler til tigre og løver Pastabager
Pastabager
. Det var strengt forbudt at fotografere med flash. Men de forskellige områder var belyst på en måde der tillod os at se dyrene uden at dyrene blev generet af lysglimt. Det var meget interessant. Det eneste distraherende var den kvindelige guide på toget, som med en påtaget sexet, kælen og mystificerende stemmeføring og nogle pudsige fraser som. " But you never know .......", forsøgte at skabe den rette uhyggestemning.
Efter safarien gik vi hen til en arena, hvor der var optræden med forskellige dyr. Her var både tigre og løver, som poserede på klippefremspring. Men mest imponerende og skræmmende var en puma, som "løb" op ad en 4 - 5 meter høj lige træstamme til en gren, hvorfra den  foretog et gigantisk spring ned på et lavereliggende plateau. 
Og mest charmerende var et hold bævere, som med stor energi og omhu ryddede tomme dåser og kartoner op i en skraldebøtte.
Aftenen blev rundet af med et sceneshow, hvor indfødte indonesere optrådte med  etnisk sang og dans mm. Der blev kastet med spyd og skudt hul i balloner med pile. Showet sluttede med at de spise og pustede kæmpemæssige flammer ud. Det var meget imponerende, men også lidt morsomt, da de fik lokket en mager, blegfed yngre europæer op på scenen. Han var noget af en kontrast til de atletiske brune indonesere, og tydeligvis lettere bedukket.
Mia blandt tørklæder i Little India
Mia blandt tørklæder i Little India
Efter et lille besøg i shoppen og i et rum, der gjorde negle mm. selvlysende, var det tid til at kmme ud til bussen, som tog os tilbage til vort hotel.

Onsdag den 6. August 
Vi startede dagen med den overdådige eksotiske morgenmad i restauranten på 39. etage. Det var både smagsmæssigt og udsigtsmæssigt en lækker oplevelse. Og da vi jo nu var ved at nærme os afslutningen på en dejlig ferie, ville mormor og morfar benytte lejligheden til at sige deres dejlige barnebarn tak for godt rejseselskab. Derfor benyttede mormor lejligheden til at give Mia et Georg Jensen Marguritte vedhæng som et varigt minde om turen.
Efter morgenmaden var det atter ned på Orchard Road for at tage den specielle Hop On bus til Sentosa Island. Singapores store entertainment Park. Bussen var noget forsinket, men efter godt en halv times venten kom den endelig. Denne transport og entre er også et af de gratis tilbud der følger med Singapore Stopover. Vi kører til bussernes endestation på Sentosa Island, Beach Station. Herfra kan man tage en række forskellige cirkulerende buslinier til de forskellige steder og aktiviteter på øen. Først tager vi bussen til den lagune, hvor der er delfinshow. Men da vi når frem er showet ved at være forbi. Derefter tager vi en anden bus til øens to store "3/4 D rides" Mia og Janne forhandler
Mia og Janne forhandler
. Først så vi " Pirates of the Carabien". Det var ganske morsomt og underholdende. Med  3 D briller og forskellige  ledsagende effekter, som rystelser, luftpusteri og vanddråber. Derefter var vi inde for at prøve det store "thrill-ride". Efter en advarende instruktion får vi udleveret 3D briller og bliver lukket ind i et lokale, hvor der er 9 båse, hver  med 6 sæder. Sæderne bliver låst, og vi er klar - tror vi. Men der opstår straks problemer omkring vores bås. Hydraulikken vil vist ikke helt fungere. I hvert fald må man starte showet ( filmen ) flere gange inden det lykkes at gennem føre den "store rutchebanetur". Det er nok en ganske imponerende bevægelsesillusion, med de mange starter, og det at lokalet ikke er helt mørkt svækker illusionen. I det hele taget må man nok konstatere, at bortset fra fri transport og fri entre er der ikke meget på Sentosa Island, der ikke koster penge. En kombinationsbillet til de to rides kostede 29S $ ( ca. 100 kr).  Efter et stort og ganske velsmagende eftermiddagsmåltid i den nærliggende restaurant, besluttede vi at tage hjem. Bussen fra Beach Station gik kl.16.30, men først missede vi lige den bus der skulle bringe os ned til Beach Station, og den næste bus, som vi nåede, var først fremme  5 minutter for sent. I stedet måtte vi så tage en anden gratis bus, som tog os fra Sentosa Island over på Harbour Front, hvorfra vi problemfrit kunne tage Singapore Metro til Orchard Road. Fremme ved arkaden igen kunne Mia få købt resten af de tørklæder, hun ønskede at købe. Janne gik ind til en frisør for at få vasket og blæst håret, så hun kan se pæn ud, når vi skal møde familien i  København Mia og Janne ser på tørklæder
Mia og Janne ser på tørklæder
.  Hun får en meget fin behandling af en meget kompetent frisør. Og hårvasken er ren nydelse med afslappende hovedbundsmassage.
Det hele tager en time og koster  kun 22 S $  ( ca 80 kroner). Da Janne er færdig fortsætter vi til det nærmeste butikscenter. Her besøger Janne og Mia Marks & Spencer, mens Jørgen tager en kop iskaffe hos Starbuck.



Da der endnu var en god time til at vi skulle være tilbage på hotellet gik vi lidt rundt i centret. Her blev vi lokket ind i en stor butik, hvor man solgte massagestole og andet massageudstyr til hoved, krop og fødder. Det blev til en hel time med 4 ekspedienter vimsende omkring os, mens vi prøvede de forskellige udstyr. Især var det fantastisk rart at få en god gang fodmassage inden flyveturen.
Klokken lidt i 21 er vi tilbage på hotellet. Bagagen bliver hentet fra hotellets opbevaring. De nødvendige toiletbesøg og omklædninger bliver klaret. Vores Shuttlebus kommer til tiden og ca 22.15 er vi fremme ved lufthavnen. Indcheckningen går glat og i god tid er vi inde i transitområdet. Janne og Mia kommer ind og får en smagsprøve på vin, fordi personalet troede at Mia var over 18 år.  Den næste times tid tilbringer vi i  den Lounge, hvortil Priority Pass giver adgang Little India Singapore
Little India Singapore
. Her får vi lidt mad og drikke. Desværre må vi dog betale for de to glas hvidvin Janne og Jørgen drikker.
Ved midnatstid begynder vi at traske ud mod gaten til det sidste securitycheck, og kl. 01.10 letter vi med kurs mod København.



Torsdag den 7. August
Efter godt 12 timer i et fly der var fyldt til sidste plads landede vi klokken 07.30 i Kastrup Lufthavn. Og nu gjaldt det blot om så hurtigt som muligt at nå frem til bagageudleveringen og glasruden, hvor vi glæder os til endelig at gense mor, far og Oskar.  Men da vi havde siddet så langt tilbage i flyet er vi også langt tilbage i udgangskøen ved paskontrollen. Og det hele bliver ikke bedre af at adgangen til paskontrol og bagageudlevering på  grund af ombygninger er meget snæver og svær at passere. Og modsat i andre lufthavne under ombygning er der i København hverken skilte eller andre beklagelser af de gener man forvolder passagererne. Nå men vi kommer da igennem. Og endelig, endelig kan vi løbe frem til glasruden og vinke til både mor, far og Oskar og til farmor, farfar og Vibeke. Det har været en skøn rejse, men det er endnu skønnere at gense dem, man holder af. Nu mærker vi virkelig, hvor meget vi har savnet dem. Og efter at vi har fået bagagen kan det ikke gå hurtigt nok med at komme ud til den ventende familie. Efter den helt store krammerunde fordeler vi os i bilerne. Mor , far, Oskar , Janne og Mia i den ene bil, mens Lis og Knud tager Jørgen og Vibeke med i deres bil. Og så går det til Mirabellevej i Ishøj, hvor der venter et skønt morgenmåltid med dansk morgenbrød og  ikke mindst rugbrød ( til stor glæde for især Janne). Men efter et par super dejlige timer med med masser af snak og krammeri ( også af Luna), er det tid at køre hver til sit og få noget hvile. Mias konfirmationsrejse har fundet sin lykkelige afslutning. Nu venter hverdag og skole igen.
Slideshow Print this entry