Den sidste periode i Australien
Trip Start
Jun 28, 2008
1
3
4
Trip End
Aug 07, 2008
Noosa,
Australia
Tuesday, August 12, 2008
Vi kom fint ud af Surfers Paradise og var hurtigt på på vej op ad Pacific Highway og krydser ind i Queensland, hvor vi håber at finde lidt sol og varme de sidste dage i Australien. Motorvejen skærer direkte gennem Brisbane og går derfra direkte over i Bruce Highway, som er hovedforbindelsen mellem Brisbane og Sunshine Coast, og vi kommer rimeligt hurtigt afsted.
Ca 60 km nord for Brisbane kører vi væk fra motorvejen og ind på Steve Irwin Road, som fører os de sidste ca. 15 km. frem til Australia Zoo. Vejen er opkaldt efter den nu afdøde Krokodillejæger Steve Irwin, og er en lige men ganske smuk vejstrækning. På vejen passerer vi nogle meget spændende og usædvanelige bjergformationer, bl. a. Mt. Tibbrugargan. Ved middagstid er vi fremme ved Australia Zoo, den zoologiske have Steve Irwin var primus motor for. Haven er et familieforetagende grundlagt af Steve Irwins forældre i 1970 og siden udvidet i og upgraded i flere omgange. Det der startede som et lille privat "wildlife"internat beskæftiger i dag mere end 500 ansatte og er nu en af Australiens største attraktioner som årligt besøges af mere end en million turister
Mount Tibrogaran Queensland
. Men det er stadig familien Irwin, og først og fremmest Steve Irwins enke, Terry, og hans datter, den nu 10 årige Bindi, der tegner Australia Zoo overfor omverdenen. Det mindes man konstant om, når man besøger haven. Overalt er der billeder og videopæsentationer med Terry og Bindi i hovedrollerne. Præsentationerne er meget pædagogiske, og der lægges stor vægt på oplysning om, hvordan man bedst og mest risikofrit omgås de mange forskellige truede og ofte potentielt farlige dyr den australske natur er så rig på, bl. a. saltvandskrokodiller på 3 - 5 meters længde og talrige forskellige giftslanger. Konklusionerne er klare: Fatale og tragiske konfrontationer mellem mennesker og dyr er oftest et resultat af uforsigtighed, uvidenhed og dumdristighed fra menneskers side. I langt de fleste tilfælde søger dyrene, især slanger, at undgå konfrontationer og kontakt. Ved vort besøg var vejret fint, ca 22 grader og solskin. En behagelig afveksling fra de noget lavere temperaturer og den megen regn der har præget vort besøg i den mere sydlige del af Australien. Og det var tydeligt at vi var der uden for højsæsonen. Vi kunne traske stille og roligt rundt i haven uden at der var overvældende megen trængsel. Vi passerede en komodovaran, der var så stor at Janne ikke kunne rumme den i sin kameralinse, selv på Wideangle. Så gik turen forbi flere krokodilleanlæg, med store saltvandskrokodiller. Og så måtte vi jo ind i terrariet og studere montrene med en stribe af verdens mest giftige slanger.Efter at have fået adrenalinet ned på normalt niveau, ved at se på en flok temmelig sløve Koalaer, tog vi med "Safaritoget" ned til en arena, hvor der var et show med nogle legesyge unge tigre
I Australia Zoo
. Der blev spillet bold, hvor de næsten teede sig som Ellens hund Blue. Ganske underholdende. Derfra gik vi over til den store arena, hvor der var en både underholdende og lærerig demostration af omgang med slanger, fugle og store saltvandskrokodiller. Mest imponerende var nok den kontrol de unge mennesker havde over frit flyvende fugle.Og efter tre underholdende timer var det tid at komme videre af Steve Irwin Road mod Noosa.
I princippet skulle vi nu kun have en lille times kørsel til Noosa. Men igen ledte GPS'en ud på en kortere, mere pictoresk og spændende rute. Så efter et par U-turns eller omveje, når vi talte forkert i de talrige rundkørsler og kørsel op og ned på tæt trafikerede, smalle og snoede veje nåede vi vort mål i Noosa Heads efter et par timers forløb. Efter lidt kørsel frem og tilbage frem og tilbage på Hastings Street, hovedgaden langs Main Beach i Noosa Heads, finder vi vort logi i Ocean Breeze Resort, som ligger lige i starten af Hastings Street, skråt over for Surfklubben. Her er det så at Tim og Brenda Hedley har været så venlige og generøse, at låne os deres unit ( lejlighed). Vi modtages af en meget venlig dame i receptionen, der var adviseret om vores ankomst og udleverer nøglerne til lejligheden og til den underjordiske sikrede parkering. Lejligheden ligger i et lukket kompleks med have, swimmingpool, spa. Selve lejligheden ligger på første sal og består af en stor opholdsstue med åben køkkenafdeling langs den ene endevæg. I tilslutning til stuen er der to balkoner Desuden er der to pænt store soveværelser med henholdsvis en dobbeltseng og to enkeltsenge
Australia Zoo ved Familien Irwin skulpturen
. Til begge soveværelser er der badeværelser. Det ene med kar og brus og toilet og det andet med brus og toilet. I det sidstnævnte er installeret vaskemaskine og tørretumbler. Alt er simmelthen så lækkert indrettet. Køkkenet med køleskab, ovn, mikro, opvaskemaskine og alt det lækre køkkengrej og service man kan ønske sig. Der er også satellittv og DVD med stor skærm både i stuen og det ene soveværelse. Og da vi åbnede køleskabet lå der en flaske champagne med en hilsen og velkomst fra Brenda og Tim. En skøn optakt til vores sidste dage i Australien. På anbefaling fra mange sider bestilte vi straks i receptionen en heldagestur til Fraser Island. Da vi havde pakket ud kørte vi op til det nærmeste indkøbscenter og købte nogle gode bøffer til aftensmad og brød, æg og mælk til morgenmad.Torsdag den 31.juli
I dag var der meldt hviledag. Efter morgenmaden og en tur i pølen (Mia) gik vi en tur gennem Hastings Street, som er en meget lækker og indbydende shoppingstreet. Flankeret af palmer og blomster ligger de eksklusive barer, restauranter og butikker som perler på snor.Helt anderledes end Surfers Paradise. Ingen højhuse, ingen spillehaller med høj musik, ingen billige cafeterier. Alt dufter af stille eksklusiv charme. Vejen tilbage lagde vi langs de fine brede strand med det skønneste pulversand. Derefter kørte jeg lige en tur på posthuset for at sende "overvægtige bøger" hjem til Danmark.
Om eftermiddagen tog vi op til det lokale supermarked ( Coles) og købte et par bøffer, lidt drikkevarer og andre fornødenheder til aftensmad og morgenmad i lejligheden
Australia Zoo Verdens giftigste slanger
. Aftenen var ren hygge og afslapningFredag den 1.August
Så er det dagen, hvor vi skal på Fraser Island. Tidligt op. Vi skal hentes foran vort logi klokken 06.30. Men først med et kvarters forsinkelse dukker vores Toyota 4WD Landcruiser op. Guiden, Jamie, havde haft lidt problemer med at finde adressen. Men ingen skår i forventningens glæde. Foruden Jamie og os tre består vort rejseselskab af et engelsk ægtepar fra London og Margaret fra Power Street i Mawson, Canberra. Den første strækning ud af byen følger vi Noosa River med stribevis af lækre arkitekttegnede luksusvillaer langs bredderne, men ikke længe efter at vi har forladt Noosa skifter turen karakter. Vi forlader de asfalterede veje og kører ind i Great Sandy National Park. Her følger vi et dusttrack, Coolooola Way. Og det bliver hurtigt klart for os, hvorfor man kun skal bevæge sig ind på denne vej, hvis man er i 4WD. Op og ned går det , løst sand, fast sand, ujævnheder og bump.
Ind i mellem er det nærmest som at køre i Rutchebane. Og pludselig stopper vi. Jamie går ud af bilen med en stille ed og konstaterer at vi er punkteret på det ene hjul. En ufrivillig pause med tid til hyggesnak blandt gæsterne, mens Jamie hiver reservehjulet ned fra taget og skifter hjul. Og snart er vi på farten igen. Jamie er en perfekt guide til denne tur. Ingen tendenser til panik en fin og tør humor og ikke min´dst meget vidende om alt hvad vi ser og oplever, både steder, træer og dyr. Vi får selvfølgelig historien om , hvordan Fraser Island fik sit navn efter søkaptajnen James Fraser, som strandede på nordsiden af øen i 1836 og hvis hustru Elisabeth Fraser i to år blev holdt fanget af Aborigines indtil en tidligere straffefange, der havde tæt kontakt med de indfødte, købte hende fri
Koala i Australia Zoo
. Efter knap et par timers kørsel er vi fremme ved Rainbow Beach. Et afsnit af den brede strand, hvor små fladbundede færger/landgangsfartøjer tager 4WD og personer over på Fraser Island. En lille færgetur på 7 - 10 minutter. Her gør vi et lille ophold og hilser på hinanden i champagne og orangejuice. Efter en kop morgen the og kaffe kører / går vi ombord på færgen direkte fra stranden. På øen starter vi med at køre ca 25 km direkte på den lange brede sandstrand med vand og sand piskende om os. En forrygende oplevelse. Og hele vejen så vi mænd stå i vandkanten med lange fiskestænger.
Selve stranden hedder " seventyfive miles beach" og følger hele øens længde. Lidt fakta: Fraser Island er arealmæssigt 4 gange større end Singapore og rummer mere sand end Sahara. Forklaringen på det sidste er, at mens Sahara er klippegrund og jord dækket af sand er Fraser Island en ægte sandø, hvor sandlaget sine steder når dybder på over en kilometer. Øen er registreret som World Heritage og dyreliv, fugle og vegetationen er totalfredet. Efter 25 km kørsel på stranden følger vi et track ind over de naturligt opståede sandbanker ind i skoven for at køre ned til en af de største af de krystalklare ferskvandsøer Fraser Island er så rig på. Og da øens indre er så totalt beskyttet mod vind vejr, skadevoldende dyr og forurening er her en utrolig rig og varieret beplantning. Høje slanke og fuldstændig lige Gumtræer, Regnskov med tæt bregnevegetation der har millioner af år på bagen
Med åben mund
. Nogle planter er så sjældne, at de kun findes her. Dyrelivet er knap så varieret og domineres af de Dingoer ( vilde hunde ) der har fundet et fristed på øen.Da vi når frem til Lake Birrabeen var det tid til toiletbesøg og den lovede gourmetlunch. Og for dem der havde lyst til det var der tid til en svømmetur i søen. Mia ville egentlig have været i vandet, men ombestemte sig, da hun mærkede vandtemperaturen med fødderne. Men vores engelske medpassager og Margaret fra Mawson
vandrede ud i vandet og tog sig en dukkert. Imens havde Jamie dækket et fint bord med hvid dug og glas og porcelain. Vi havde valgt en hver af de tre menuer man kunne vælge mellem, kød, kylling og laks. Meget lækkert tilberedt af Sheraton. Til maden fik vi rødvin, hvidvin og softdrinks. Og efter middagen blev der disket op med et kæmpe frugtfad. Efter middagen gik turen tilbage gennem skoven og ud på stranden igen. Her så vi vores føste ( og eneste ) Dingo. Efter færgeturen tilbage til fastlandet overtog Mia frontsædet ved siden af Jamie. Først en endnu vildere strækning gennem skoven og ud på Rainbow Beach igen noget længere nede. Derefter tilbage til et højtliggende fyrtårn, hvor vi havde et helt fantastisk vue ud over kysten. Her holdt vi kaffepause inden vi atter kørte ned på stranden, hvor vi satte kursen mod Noosa og kørte om kap med det indkommende tidevand. Undervejs gjorde vi lige et kort ophold for at studere de formationer af forskelligfarvet sand, der har givet stranden navn
I krokodillens gab
. Derefter fortsatte vi i fuld fart ned ad stranden inden vi næsten inde ved byen kørte lidt ind i landet for at tage den lille kabeltrukne færge over Noosa River. Og ca klokken 18.00 blev vi sat af ved vort logi. Glade og opstemte efter en dejlig , perfekt afviklet dag, som ryger ind på listen over store rejseoplevelser. Turen, der var organiseret af "fraserisland discovery" var værd hver en cent af de 189 AU $ turen kostede pr. person.Lørdag den 2. August
I dag er markedsdag i Eumundi. Egentlig starter det klokken 8 om morgenen, men vi er først fremme ved 10 tiden, men får uden problemer en parkeringsplads i et stort reguleret parkeringsområde. Eumundi er det største åbne marked i Australien. Og der er da også tæt trængsel mellem de utallige boder og salgssteder. Markedet er delt i to af hovedgaden. På den ene side er antallet af boder færre og mere butiksagtige, mens de på den anden side er mere traditionelle boder. Udbuddet af salgsprodukter er stort og varieret med alt fra planter til macademianødder, smykker og kunsthåndværk. Og midt i menneskemylderet løb vi så ind i vores lille veninde fra Fraser Island turen, Margaret fra Mawson (73 år). Et meget hyggeligt og hjerteligt gensyn. Og kvaliteten af varer på markedet er generelt højere, end man ser på de fleste andre markeder. Meget spændende og absolut værd at besøge.
Derefter ville Mia gerne tilbage og slappe lidt af i pool og lejlighed. Jørgen ville meget gerne klippes, inden vi skulle mødes med Brenda og Tim om søndagen
Janne og Mia ved Ocean Breeze
. Da der tilsyneladende ikke var en eneste lørdagsåben frisør på Hastings Street valgte Janne og jeg at køre op til shoppinggaden nær Coles Supermarked. Her fandt vi en frisør som kunne klippe Jørgen og blæse Janne. Det var, i følge Janne, ikke ligefrem en superfrisør snarere en uprøvet begynder i faget. Men OK, jeg syntes at jeg så lidt mere civiliseret ud efter sakseshowet. Bagefter slog vi lige et smut omkring den lokale Bowlingclub, hvor vi kunne styrke os med et glas kold øl. Samtidig kunne vi konstatere at Menukortet så både godt og billigt ud. Så om aftenen tog vi alle tre tilbage til Bowlingklubben og spiste aftensmad, og hyggede os et par timer. Men også her var det tydeligt at vi var udenfor højsæsonen. Der var relativt få mennesker i restauranten.
Søndag den 3. August
Tidligt op. Ned på internetcafeen og checke ind og printe boardingpas hos Singapore Airlines. Spise morgenmad og rydde pænt op mens vi venter på at vort værtspar,Brenda og Tim, som kommer op fra Brisbane for at spise lunch med os. Klokken ca 12.30 kommer de venlige mennesker. Der er stor gensynsglæde og vi mindes den rare dag vi havde sammen i København. Og vi fik også givet dem en lille takkepakke til dem med lækkerier fra Hunter Valley og en frugtkniv fra Royal Copenhagen. Brenda havde bestilt bord på en meget lækker restaurant, hvor vi kunne nyde samvær og fremragende mad , mens vi havde den skønneste udsigt over strand og bugt. Efter lunch og en spadsertur i Hastings Street fik vi et par glas vin og cola på en af de lokale cafeer
Afslapning i Noosa
. Så var det desværre tid at sige farvel, da Brenda og Tim skulle tilbage til Brisbane. Om aftenen ville vi igen have spist i Bowlingklubben. Men den viste sig at være lukket . I stedet kørte vi op på et nærliggende hotel, som i øvrigt også havde clubstatus - og dermed lavere priser end de almindelige restauranter.
Jeg fik simpelt hen det dyreste på kortet ,Wagyou Beef filet ( angiveligt verdens bedste oksekød), til AU$. 35 ( på menukortet hos ReefNBeef's til 438 D.kr.), mens Mia og Janne nøjedes med mere beskedne men stadig gode retter til ca AU$ 20. En 400 g Scots Prime kostede til sammenligning AU$ 23.
Mandag den 4. August.
Så er vi nået frem til vores sidste dag i Australien. Vi har ikke det store tidspres, da vores fly til Singapore først har afgang fra Brisbane klokken 23.45. Så vi nyder morgenmaden i fred og ro og pakker derefter stille og roligt. Det eneste vi skal gøre i lejligheden er at tømme affald ud og vaske op, alt andet sørger housemaiden for. Efter en sidste spadsertur på Hastings Street er vi klar til at aflevere nøgler og køre mod Brisbane klokken 13. Selv om vi har god tid vil vi godt så tidligt afsted at vi kan undgå myldretiden i Brisbane. Vi finder hurtigt ud til Bruce Highway ved Eumundi. Fint kørevejr og ingen trafikale problemer får os hurtigt frem. Eneste dilemma er at benzinnålen nærmer sig det røde felt, og at vi jo gerne vil aflevere tanken så tom som muligt. Men modet svigter og til sidst stopper vi og får fyldt 10 liter på til de sidste 75 km
Middag i Noosa
. Men det gav så også en tiltrængt tisse- og snackpause.Klokken 15.30 er vi fremme ved Brisbane Airport. Bilen bliver afleveret til Hertz og vi begiver os ind i afgangshallen. Desværre giver de skærpede sikkerhedsforhold ikke mulighed for at opmagasinere bagagen og tage ind til byen, så vi må sætte os ind i cafeområdet med al vor bagage og vente på at der bliver åbnet for bagagedrop og dermed adgang til det toldfrie område. Det sker desværre først klokken 20.30. Så vi måtte prøve at få tiden til at gå i 5 timer. Gudskelov er Brisbane Airport udenfor gaten ikke så kedelig og dødsyg som Københavns Lufthavn. Her er både rimeligt spændende butikker og flere cafeer. Men klokken bliver efterhånden 20.30 og uden problemer får vi indvejet vores bagage ( 59,8 kg) og kan gå ind i det forjættede land. Desværre ligger den Lounge, Priority Pass giver adgang til, i indenrigs lufthavnen, så vi må bare finde et sted at sidde. Nå, her går tiden også og klokken præcis 23.45 letter vores fly fra Brisbane og vort Australiensophold er slut. Flyet er gudskelov ikke helt fyldt, så jeg kunne rykke ned på en fri midterrække og dermed give mere plads til Mia og Janne.
