Sydney til Noosa Head
Trip Start
Jun 28, 2008
1
2
4
Trip End
Aug 07, 2008
Sydney,
New South Wales,
Australia
Thursday, July 31, 2008
Tidligt op og afsted i øsende regnvejr. Med noget besvær men uden den store panik kom vi fri af Sydneys trafik og fik sat kursen mod Hunter Valley. Regnen stilnede hurtigt af og efter en flot tur langs kysten kørte vi ind i landet til Cessnock, som er hovedbyen i vinomraadet. Her kørte vi til den lokale RSL, der lå på hovedgaden og fik en formidabel Buffetlunch for kun 13 Au$ pr. næse. Her var både en masse seafood og flere stege at forlyste sig med, så vi kom godt mætte videre. Efter en lille afstikker til Hunter Valley Winecenter og til Hunter Gardens fortsatte vi op nord på mod Glendonbrook. Og takket være GPSen havde vi ikke de store problemer med at finde vej og ved 17.tiden kørte vi ind paa farmen The Wattle, hvor James og Roger modtog os. Win var endnu ikke nået hjem fra arbejdet hos Tintilla. Men ved godt 18 tiden var familien samlet og der var tid til hygge og snak og et par glas vin. Og vi blev fyrsteligt behandlet. Win og Roger overlod os deres soveværelse og Mia fik James' værelse. Win og Roger sov i et par andre værelser, mens James maatte ligge paa sin "swag " inde i stuen.
En "swag" er en blanding af telt, madras og sovepose, som kan rulles sammen og bæres med overalt. Afstandene i Australien er jo store, så der er tit behov for at overnatte, når man er ude.Et typisk australsk fænomen.
Lørdag den 26. Juli.
Mia var fra morgenstunden med James ude og køre rundt på hans "Quaid" , en farmtraktor med 4-hjuls træk.
Kapellet i Hunter Valley
Først kørte James med Mia bagpå og siden blev rollerne byttet om. Det gik op og ned af de bølgende skråninger. Der blev også tid til at hygge med James hund og hendes fem hvalpe. James har selv ansvaret for registrering og salg af hvalpene. Tre hvalpe er allerede solgt, men én ville James selv beholde og en anden, sort, hvalp, Batman, var endnu ikke solgt. Mia tabte sit hjerte til Batman og prøvede at overtale James til ikke at sælge ham. I det hele taget havde vi en hyggelig formiddag paa farmen. Roger og James viste rundt. Ved middagstid kørte vi i vores bil over og hilste paa Rogers bror, John, der er tidligere professor ved et nærliggende landbrugsuniversitet. I øvrigt samme sted hvor Karen og Winifred har læst og mødt hinanden.De boede ret tæt ved. Deres køkken var under ombygning, og det så ud til at være en besværlig omgang, især da John tilsyneladende selv stod for ombygningsprojektet. Hans kone glædede sig i hvert fald til igen at få normale køkkenfaciliteter. I øvrigt havde de gode relationer til Danmark, idet de havde haft en kvindelig dansk udvekslingsstudent boende, som de stadig havde kontakt med.Derefter kørte vi en rundtur i omraadet ( Upper Hunter)og spiste udendørs frokost paa den lokale Cafe i East Glendenbrook. Derefter kørte vi en tur rundt i det meget kuperede landskab, hvor vi bl.a. fik et glimt af Winifreds barndomshjem og Rogers barndomshjem, som begge har været blandt de største farme i Upper Hunter. Vi besøgte et enkelt, virkelig godt, Winery, Camur Allyn Wines, som lå meget smukt ved en flodbred.
Hunter Gardens
Da der var smagning for den lokale vinklub inde i det meget lille smagelokale, sad vi ude på verandaen og nød eftermiddagssolen. Men ejeren , John Evers, kom ud med glas og flasker og delte sin tid pænt mellem os og klubben. Det var et meget smukt sted med elegante hvide træbygninger, der havde de karakteristiske border under tagskægget. Efter smagningen kørte vi om til selve flodlejet. Her gjorde vi et lille ophold og spadserede en tur langs floden, i håb om at se nogle platypusser. Det fik vi nu ikke at se men turen var meget smuk og afslappet. Win og Roger har tidligere holdt picnic her. Derefter var det tid at vende tilbage til The Wattle, hvor Winifred snart efter kom hjem efter en meget travl dag på Tintilla Winery.Søndag den 27.juli
I dag havde Winifred fri, så det blev den store rundtur i Hunter. Vi kunne alle være i deres 6 personers 4WD. Med besøg på flere vingårde med spændende tastings.
Win og Roger bød paa lunch paa det nye gastronomirestaurant og winery, Magan. Meget stilfuldt indrettet og dekoreret. Kortet bød ogsaa paa spændende lækkerier, og saa stod der oven i købet at to kunne dele en portion. Saa vi bestilte i første omgang tre portioner hos den søde og kønne servitrice, der i øvrigt havde boet et år i Køge tilbage først i halvfemserne. Men det viste sig at der virkelig var tale om gourmetportioner i miniformat, snarere foodtastings end lunch. Winifred fik dog bestilt nogle flere portioner, og de var af en lidt mere rimelig størrelse.
Landskab i Lower Hunter
Derefter var vi rundt og besøge endnu et par af Hunters topvinerier. Ærgerligt at overvægt koster 80 Sing$ pr. kilo. Og vejret var skønt, så Hunter Valley med de bølgende slopes præsenterede sig virkelig fra sin bedste side. Eftermiddagskaffen gav vi så i Hunter Garden. Et hyggeligt lille turistcentrum med cafeer, butikker og det mest henrivende lille Chapel, som vi mener også Lis og Knud var med til at besøge, da de tidligere var i Hunter. Det begyndte at blive mørkt inden vi var tilbage på The Wattle efter en dejlig dag i Upper Hunters skønne landskaber. Om aftenen hyggede vi os med vin, snak og TV.I øvrigt skylder vi at fortælle, at James har vundet et toårigt Boardingstipendiat på Australiens svar paa Eton, Knox Grammar School i Wodonga. Både Win og Roger og alle venner og familie er selvfølgelig pavestolte. James skal starte paa Knox til Januar. Det bliver en stor og spaendende udfordring. Ud over Engelsk skal han vælge 8 fag og to sportsgrene ( Tennis og Rugby).
Mandag den 28.juli
Mia er tidligt oppe og følger James ud til skolebussen, der kører ham til Grammar skolen i Singleton.
Så går det videre. Og da vi fulgte GPSens råd om korteste vej ( ikke nødvendigvis hurtigste) kom vi til at prøve vores Toyota af på stejle og smalle dustroads. Men det gik nu meget fornuftigt, og ved 16 tiden var vi da kommet ca 400 km op nordpå, hvor vi overnattede paa et motel midt i Kempsey, hvor vi havde en hel lejlighed til rådighed (blev normalt benyttet af ejeren) for 150 aus $. Om aftenen spiste vi middag og besøgte pokermaskinerne i den lokale RSL. Så var den middag betalt!!!
Tirsdag den 29.juli
I dag blev det en smuk og problemløs tur, forbi den store banan og den store reje op til Surfers Paradise. På vejen gjorde vi en lille afstikker til Nambucca Heads for at gense strandpromenaden og de små hytter ved lagunen, hvor vi boede med Vibeke i februar 2006. Herfra gik turen hurtigt videre til Surfers. Her ville vi egentlig have overnattet paa et ydmygt motel, men der var kun en arrig mand udenfor, ventende paa den receptionist som ikke syntes at ville dukke op. I stedet fulgte vi Mias gode råd og flyttede ind paa 18 etage i Holiday Inn overfor. Det lå i øvrigt i samme gade og skråt overfor Ellens lejlighed. Værelset var helt i top med en balkon og en forrygende udsigt til by og hav. Om aftenen gik vi en tur i den meget livlige by og spiste middag udendørs paa en lille italiener.
