Fra København til Canberra
Trip Start
Jun 28, 2008
1
4
Trip End
Aug 07, 2008
Canberra,
Australia
Sunday, July 13, 2008
Vi mødtes i Kastrup lufthavn klokken 9 og efter at have sagt farvel og ønsket god rejse til USA til Cathrina, Henrik og Oskar begav vi os ind i afgangshallen, hvor vi naaede at faa lidt at spise og drikke i Loungen inden vi begav os ud til flyet til Singapore. Klokken lidt i 12 lettede vi saa fra Kastrup
Søndag den 29. juni
Efter knap 11 timer i luften landede vi klokken lidt over seks i Singapore. Her var omkring 30 graders fugtig varme, som gjorde luften lige saa tung som i en regnskov. Singapore lufthavn er helt ombygget og udviddet, siden vi var der sidst. Den er storslaaet med masser af marmor og højt til loftet, men virkede mærkelig øde saadan en tidlig morgen. Men alt fungerede og vi kom hurtigt frem til vores hotel, Meritus Mandarin, midt paa Singapores store forretningsgade, Orchard Road
Afsked i Kastrup
. Selv om vi var tidligt paa den fik vi vores værelse paa 20 etage med det samme. Da vi havde pakket ud tog vi elevatoren op til 39. etage og nød hotellets meget eksotiske morgenbuffet i Udsigtsrestauranten. Derefter gik vi ned på Orchard Street og tog den SIA Hop-on bus, der er gratis i forbindelse med Singapore Stopover. Bussen, som er med aircon , tog os på en næsten to timer lang kommenteret rundtur til næsten alle de interessante steder i Singapore. Vi stod igen af på Orchard Street. Men både den fugtige tropiske varme, næsten som i en regnskov, og træthed førte os hurtigt tilbage til hotellet og en velfortjent lur resten af eftermiddagen. Da vi vågnede begyndte sulten at melde sig. Lysten var støst til at få en gang Dim Sum, så vi tog en taxa til Chinatown. Men da der nu kom et tropisk regnskyl, måtte vi søge ind i den første og bedste restaurant på vor vej. Maden var for så vidt god nok, men det havde nu også været sjovt, hvis vi havde vist, hvad vi spiste. Alt foregik på kinesisk, "dialogen" med tjeneren, menukortet og regningen. Og heldigt nok fik vi hurtigt en taxa tilbage til hotellet, selvom det stadig regnede i tove, og konkurrencen om taxaerne var stor.Mandag den 30. juni
gik mest med at shoppe og ose rundt i Singapores myriade af shoppingcentre. Men der blev dog ogsaa tid til lidt sightseeing
Morgenmad på hotellet i Singapore
. Et , i bogstaveligste forstand, højdepunkt var at vi startede dagen med en tur i Singapores "Pariserhjul", som er verdens højeste. I lukkede glaskabiner naar man op i 165 meters højde, og belønnes med en storslaaet udsigt over byen og ud over et havet, hvor et utal af forskellige skibe ligger til anker. Vi havde ventet lange køer, men der var kun faa besøgende og ingen ventetid. Saa vi var glade for at vi ikke havde købt en ekspressbillet til dobbelt pris af de 30 dollars vi gav. Fra Singaporehjulet spadserede vi over til Raffles Hotel, hvor vi naturligvis skulle besøge The Long Bar og have 2 Singapore Slings til de lidt ældre og cola til Mia. Mia nød bare at tage jordnødder og smide skallerne paa gulvet. Vi andre maatte finde en grimasse der kunne passe, da vi fik regningen paa 88 S. Dollars ( ca 325 kr) for 2 Slings, en cola og 2 mineralvand !De næste par timer tilbrugte vi i et par af de store shoppingcentre, SuntecCity og Marina Square Shopping Mall. Og måtte i den sammenhæng, meget naturligt, op og gå de obligatoriske tre runder rundt om Fountain of Wealth med fingrene dyppet i fontænens vand. Det skulle sikre den evige rigdom, der er en forudsætning, når man udsættes for Singapores shoppingfristelser.
Om aftenen var vi ovre og spise i en meget ren og velfriseret kineserrestaurant i shoppingcentret overfor vor hotel.
Singaporehjulet
Restauranten serverede en bred vifte af Dim Sums fra det åbne køkken. Både restaurant, køkken og personale var pinligt rene, grænsende til det sterile. Men maden smagte godt. Shoppingcentret, der hed Paragon, var også meget lækkert med kendte mærkevarebutikker, Bl.a. Georg Jensen, Marks & Spencer og alle de kendte eksklusive tøjbrands.Tirsdag den 1.juli
Vi spiste morgenmad på værelset. Fik pakket og opmagasineret bagagen på hotellet. Derefter tog vi en SIA Hop-on ned til stoppestedet, Boat Quay på South Beach Road. Herfra ver der kun en kort spadsertur ned til floden og til startpladserne for rundfarter på floden. Da vi når ned til flodkajen bliver vi hurtigt lokket til at spise frokost på en af de lokale restauranter. Maden var ikke helt så imponerende som regningen. Noget af en turistfælde.
Derefter tog vi den traditionelle rundfart på floden og ud i havneindløbet, som også er indkluderet i Stop Over.
Det var som altid en behagelig og afslappet oplevelse. Desværre var Singapores vartegn, Løven ved havnemundingen, under reparation og helt indpakket. Og efter besøg i endnu et shoppingcenter, hvor Mia fik lavet fransk manicure og vi fik købt endnu et par T-shirts, var det tid til at vende tilbage til hotellet.
Kvart over seks blev vi hentet af vores shuttlebus og kørt til Lufthavnen. Her gik indcheckningen pænt hurtigt, da vi allerede havde Boardingpas. Desværre var der endnu ingen Loungeadgang med Prioritypass i Terminal 3, som var afrejseterminal til Melbourne. Det gjorde nu heller ikke noget, for vejen ud til gaten, med check af håndbagage mm., var lang, så der var ikke megen spildtid
I Singapore Hjulet
. I øvrigt undrede vi os over at vi ikke så den overflod af tax free butikker vi plejer at opleve i Singapore Lufthavn. Vi fik senere at vide at de ligger i den modsatte ende af lufthavnen, og at hovedterminalen efter ombygningen er Terminal 2.Klokken 20 minutter over 9 om aftenen lettede vi så mod Melbourne.
Onsdag den 2.juli
Efter knap 7 timers flyvning landede vi i Melbourne klokken lidt over 5 om morgenen. Der var det sædvanelige grundige tjek af papirer og baggage. Men vi kom glat igennem og fandt straks en shuttlebus, som for 15 dollars pr. person tog os lige til vores hotel, Parkview i St.Kilda. Ogsaa her fik vi vort hotelværelse med det samme. Hotellet og værelsefaciliteterne var helt i top. I tilslutning til selve værelset var der en garderobeafdeling med thekøkken, hvor der baade var plads til bagage og omklædning. Og paa tagetagen var der spabad, sauna og fitnesscenter gratis til raadighed for gæsterne. Der var ligeledes adgang til vaskemaskiner og tørretumbler. Der var tilmed et lille businesscenter med 15 minutters gratis adgang til Internet hver dag. Det benyttede vi os flittigt af. Det eneste negative var, at det for os var saa som saa med "parkview", da vores værelse vendte ud mod et andet højhus
Raffles Hotel i Singapore
.Efter at have hvilt os og faaet et bad følte vi trang til at finde en RSL klub og faa frokost og maaske smide et par australske dollars i pokermaskinerne. Vi fandt adressen paa St. Kilda RSL ( Returned Servicemens League), og den syntes at ligge i gaaafstand. Og efter en god lang spadsertur gennem et hyggeligt parkomraade naaede vi frem til en gade som havde det rette navn. Mia var dog nu lidt skeptisk over for lokaliteten, som var en snæver villavej bebygget med mindre og særdeles gamle og forsømte huse. Men pludselig saa vi skiltet "St.Kilda RSL" udenfor en ældgammel og tilgroet trævilla, hvor det meste af taget var faldet sammen. Det eneste der mindede om fordums storhed var en kanon der stod og pegede ud mod vejen. Lokale beboere, der var blevet opmærksomme paa vore søgende blikke kunne nu oplyse, at klubben for faa maaneder siden var flyttet til nye lokaliteter længere nede i St. Kilda. Vi fortsatte vor vandretur og endte da ogsaa foran en gammel og temmelig tilrøget pub i den mere livlige del af St.Kilda.
Den var nu blevet ophøjet til St. Kilda RSL. Desværre bestod den kun af et rum med bar og pokermakiner, hvortil personer under 18 aar ikke havde adgang. Saa for at faa stillet sulten maatte vi se os omkring efter et nyt sted. Nu er St.Kilda omraadet i Melbourne, hvor de unge og de trendy , kunstnere og studerende boltrer sig. Saa lige overfor RSL laa den lokale "Sommersko", hvor vi kunne faa burgere og salat, og det fik vi saa
I Long Bar i Raffles Hotel
.Mia fik ogsaa en aftale med sin veninde Chiara, saa de skulle mødes næste dag.
Torsdag den 3.juli
Om formiddagen tog vi saa en taxa ud til Chiara. Gensynsglæden var stor og velkomsten hjertelig. Vi fik ogsaa lejlighed til at hilse paa Chiaras mor og lillesøster Alexandra. Og paa Chiaras mormor, som, uden at kunne et ord Italiensk eller engelsk, efter sin mands død var flyttet fra Peru til Australien for at bo hos sin datter og svigersøn.
Chiara og Mia fulgte os to ældre til toget, som vi tog ind til Flinters Street Station. Stationen som er noget af det mest engelske victorianske man kan forestille sig ligger lige over for Federation Square, som er Melbournes livlige centrum og legeplads, og samtidig en arkitektonisk en provokerende udfordring til alle sanser med masser af skæve vinkler og niveauforskydninger i baade plads og bygninger. I det hele taget er Melbourne fyldt med modsætninger. Stilige engelske arkader og flade gamle huse omgives overalt af et hæmningsløst nybyggeri af næsten Hong Kong agtige dimensioner. Med skyskrabere, der gaar op til 90 etager.
Vi ældre gik paa National Gallery og saa en udstilling om Art Deco
Lunch ved floden i Singapore
. Den var ret spændende og morsom, fordi den spændte over alt fra billedkunst, film og musik til design af køkkengrej og tøj.Mia og Chiara var sammen hele dagen og aftenen med. ( MIA) " Vi startede med at tage hjem til Chiara .Vi satte mormor og morfar af ved den nærmeste station og saa kørte hendes mor os hen til det der gerne skulle være den sydlige halvkugles største shopping center kaldt "Chadstone". Vi gik rundt og kiggede paa tøj og sko og fik ogsaa lidt at spise derinde. Efter det tog vi hen til et andet shopping center som hed "Southwest" for at mødes med nogle af hendes venner og veninder. Vi gik rundt der inde sammen med nogle andre piger og snakkede. Da det begyndte at blive sent tog vi bussen tilbage til Chadstone og at købe et par bukser jeg havde kigget paa.
Hendes mor kom og hentede os og vi kørte hjem til Chiara igen. Der hjemme skiftede vi tøj og lagde make-up for vi skulle nemmelig ud og spise , bare os to. Vi tog hen paa en italiensk restaurant og spiste pizza og snakkede en masse.
Da vi var færdige kom hendes mor og hentede os og vi tog hjem til hendes for at se en film. Da den var færdig samlede jeg mine ting sammen og blev kørt hjem ingen. Saa havde vi ogsaa været sammen i 12 timer lige ud." Og saadan blev klokken næsten 23 da Chiaras mor og Chiara kørte Mia tilbage til hotellet
Fredag den 4.juli
Den sidste dag i Melbourne
Mia faar manicure i Singapore
. Efter morgenmaden startede Mia dagen med at gå op i hotellets fitnesscenter og spabad, som lå på øverste etage. Her var store panoramavinduer, så der var en flot udsigt ind over Melbourne. Vi andre tog sporvognen ind for at se på byen, og bl.a.at tage en tur med den gratis turistbus rundt til de forskellige seværdigheder i Melbourne. Vi stod dog af på halvvejen, ved det store gamle Victoria Market. Der er et kæmpe omraade med boder under halvtag og i mindre udstrækning i egentlige salgshaller. Vi rringede derfra til Mia, som stadig var på hotellet. Vi aftalte så at hun skulle tage en sporvogn og møde os ved Flinter Street station. Vi nåede at blive en lille smule nervøse, da Mia, på grund af den daglige hårvask med mere, var lidt længere undervejs end vi havde ventet. Men langt om længe kom sporvognen med Mia og alle var glade igen. Vi stod så på turistbussen igen og stod atter af ved Victoria Market. Det varm desværre lidt halvsent,så markedet var så småt ved at lukke. Men vi nåede da rundt til en række boder og fik købt T.shirts, halskæder mm. Man kan købe næsten alt her, baade fødevarer, andre dagligvarer og tøj mm.. Og saa er det billigt. Så her skal vi have mere tid, næste gang vi kommer til Melbourne. Et lille problem er dog, at når markedet lukker ned lukker spisestederne også. Så vi måtte spadsere et godt stykke vej ind mod bycentrum, før Mia og vi andre kunne få stillet den mest påtrængende sult i en Subway. Spadserturen ned til Federation Square og Flinders Street Station var både spændende og meget charmerende
Flinters Street Station Melbourne
. Vi gik gennem flotte gamle victorianske butiksarkader, a la Burlington Arcade i London, og gennem smalle gyder med små cafeer, der summede af liv. Mia fik købt sig en fin sølvring ,og inden vi nåede Flinders Street og vores sporvogn var vi lige inde på en tætpakket 15m2 Café og få kaffe og chokolade. Om aftenen hyggede vi os på hotellet med lidt ost og pølse fra en nærliggende SevenEleven.
Lørdag den 5.juli
Om morgenen skulle vi tidligt op, saa vi kunne være paa Southern Cross station, hvor vi skulle naa toget der kører mod Sydney klokken 8.30. Det gik fint. 15 minutter med taxa og vi var paa stationen 30 minutter før afgang. Turen gik fint. Der var god service i toget med mad og drikke til fornuftige priser. Saavel udvalget som kvaliteten af maden var en del over hvad man møder hos DSB. Toget var ret fuldt ( det var jo første dag, hvor der baade var skoleferie i Victoria og i NSW). Jørgen fik en lang snak med sin sidemand, en ældre sygeplerske som var paa vej hjem fra sin nattevagt i Melbourne. Hun havde i sine unge år været en tur i Danmark. Klokken 16 naaede vi Yass Junction, hvor vi skiftede til bus til Canberra. Efter godt halvanden times buskørsel naaede vi frem til Canberra Raiwaystation, hvor vi blev modtaget af Karen. Da vi naaede frem til Ellens hus paa Glasgow Street blev vi modtaget af Ellen, Philip, Douglas og Harry
På Victoria Market
. Her ventede en stor, lækker velkomstmiddag med både lam og oksekød og god vin. Resten af aftenen blev tilbragt med champagne og hyggesnak i familiens skød. Mia blev installeret i Ellens normale soveværelse ud mod gaden. Janne og Jørgen rykkede ind i underetagen, hvor vi ogsaa sov i 1987, da vi første gang kom til Australien.Søndag den 6.juli
sov vi længe. Klokken 11 kom Karen og hentede os og kørte os ud til Gowrye og Kate, hvor vi fik formiddagsthe. Derefter gik turen til Kingston Market, som er et stort overdækket søndagsmarked. Her kan man baade købe kunsthaandverk, loppeting, antikviteter, delikatesser og andre fødevarer. Janne købte et meget flot specialdesignet tørklæde for 80 Dollars
Paa vejen tilbage kørte vi lige et smut op forbi Shackleton. Da vi kom tilbage var der dækket op til Lunch/Dinner, hvor Philip tilberedte en meget flot laks, som blev skaaret ud ved bordet. Atter en hyggelig dag i familiens skød.
Mandag den 7. juli
startede vi med at besøge Woden Center, hvor Karen og Mia shoppede sammen. Philip satte Ellen og Janne af i Mawson. Her søgte de ly for regnen i Mawson Club, og hyggede sig en times tid med pokermaskinerne inden vi andre kom fra Woden
Mia og Chiara
. Vi spiste frokost i Mawson Club og derefter kørte Mia med Karen og Harry. Harry blev sat af hjemme, mens Mia og Karen tog ud for at se til Karens hest, Jack. Philip kørte os andre til den renoverede Tradesmens Club, hvor vi tilbragte et par timer inden familien atter samledes i Glasgow Street, hvor vi nød resten af Philips laks. Efter middagen og et par glas kørte familien Wasterhouse hjem, mens vi andre blev siddende og nød endnu et par glas. Inden vi gik i seng fik vi dog en vinoplevelse af de helt store.Ellen og Philip syntes at vi skulle smage en Cabernet fra Bailey of Glenrowan, Victoria.fra 1983. Farven, duften, smagen og eftersmagen var bare helt vidunderlig. En af de bedste vine vi nogensinde har smagt.
Tirsdag den 8.juli
Vi sov længe og dagen blev lidt af en slapper. Philip kørte over og satte os af i Woden. Vi var inde og kigge efter Australienskort til Garmin GPS. Men måtte hurtigt erkende, at det ikke var noget butikkerne laa inde med. Og da vi i øvrigt senere fandt Garmins hovedforhandler i Australien lød prisen paa 280 AU $ ( knap 1400 kr.) . Så det har vi droppet. Philip kørte videre og vi andre tre ville i Biografen og se MAMA MIA, men den havde først premiere om torsdagen.
Jeg skulle have købt ekstra taletid til mobilerne
Glasgow Street
. Mens jeg var hos Telstra, gik Janne og Mia i Hellenic Club og spiste frokost. Da jeg kom derover var der lukket for servering i restauranten, men det lykkedes at få en, i øvrigt god, sandwich i baren. Efter et par spil paa pokermaskinerne gik vi tilbage til Woden shoppingcenter, hvor Philip hentede os. Aften foran TV i Glasgow Street.Onsdag den 9.juli
tog Mia sammen med Harry til Woden. Her købte de pizza og daskede lidt rundt sammen med en af Harry venner, Roger. Derefter gik de i Biografen og så " Get smart", som de syntes var både god og sjov. Efter biografturen gik de hjem til Ellen. Mens de unge således var ude for sig selv tog Philip og Karen os andre med ud på vintur i Canberra vinregion. Først besøgte vi Clonakilla, som er regionens femstjernede superstar. Vinene var også fremragende, men det afspejlede sig desværre også i priserne, som startede ved 25 $. Men vi havde en hyggelig snak med den meget behagelige Winemaker, Tim Kirk, og købte da et par flasker med hjem. Det blev til ca. 6 besøg i dagens løb. Morsomst hos Doonkuna. Her var tasterummet under ombygning og halvvejs uden vægge, så det susede koldt om ørene på os mens vi drak, og winemakeren stod og klaskede armene imod hinanden for at holde varmen. Foruden os var der et lille selskab bestående af en dame og et par langskæggede vildmænd fra Queensland
I Glasgow Street
. Og så var vinene baade drikkelige og billige, især hvis man købte 12 flasker for halv pris og fik en ekstra med i købet. Så vi gik derfra med en kasse chardonnay til 6 $ flasken. Til sidst besøgte vi Pialligo Estate, som ligger helt inde i Canberra. Den ejes af John Nutt, en tidligere advokat, som besøgte os i Danmark i 1985. Det var et hyggeligt gensyn. Paa vejen hjem købte vi nogle pizzaer og resten af aftenen var ren afslapning i Glasgow Street.Torsdag den 10. juli
Om formiddagen fik vi besøg af Katrina Heding, som havde været ude ude og jokke. Hun kunne fortælle om Knuds møde med Dronningen. Det var et vældig hyggeligt gensyn og Katrina virkede både glad og veltrimmet. Hun bor p.t. i Downes Place. Bagefter kørte Katrina os ned til Hughes Shops, hvorfra vi tog bussen ind til Civic. Her tilbragte vi det meste af eftermiddagen i Canberra Center, som er nærmest ukendeligt fra tidligere besøg. Udviddet til dobbelt størrelse, med nye shops som Big W og Aldi. Her spiste vi lunch i et nyt spiseområde på 1.sal. En genial løsning , hvor man kan købe maden forskellige steder alt efter smag og lyst og alligevel sidde sammen. Hvorfor er det ikke en del af konceptet når der åbnes nye centre i Danmark ? Inden vi tog bussen tilbage købte vi lidt laks, tunsteak og eyefillet med hjem, og stod så for aftensmaden i Glasgow Street
På Kingston Market i Canberra
. Aftenen var ren afslapning foran TV. Philip fik sin forsinkede fødselsdagsgave fra Cathrina, Henrik , Mia og Oskar, en flaske Taylor St. Andrews Shiraz fra 2002.Fredag den 11.juli
var så dagen, hvor vi skulle køre ned til kysten for at holde weekend i Depot Beach. Philips bil blev læsset med bagage og proviant, og ved 14 tiden var vi klar til at køre. Karen, Douglas og Harry ville køre senere, når Douglas var færdig paa sit arbejde. Inden vi kørte til Depot var vi lige et smut inde hos Woolworth i Batemans Bay og købe lidt proviant ( vin, cola,Kingprawns, kammuslinger og kød mm.). Og da vi nåede frem til Depot var alt ved det gamle. Papegøjerne kom og spiste af hånden og kænguruerne hoppede rundt som sædvaneligt. Efter en lille tur ud paa udsigtspunktet og rundt i området kunne vi sætte os paa verandaen og nyde en lille en, inden vi skulle i gang med madlavningen. Der er i øvrigt sket et par forbedringer i Depot. Karen og Philip har tyndet lidt ud på træerne foran og overfor huset, saa udsigten mod bugten er blevet mere åben. Og der er kommet nyt TV og DVD afspiller. Klokken hen ad otte ankom familien Waterhouse og vi kunne gaa til bords. Efter maden blev der tid til lidt hygge med vin, cola og kortspil inden vi gik til ro.
Lørdag morgen, 12
Philip med sin nyroegede laks
. juli, vaagnede vi op til strålende sol og spiste morgenmad ude paa verandaen. Derefter kørte vi i to biler til marked i Moruya. Det lokale byorkester spillede paa musikpavillonen og der var et mylder af mennesker mellem de mange boder. En herlig "sommer"-stemning. Men vi lod os ikke friste til unødvendige køb, selv om halskæder af krokodilleskind fristede. Da vi kørte fra Moruya slog bilen med Douglas, Harry og Jørgen lige et smut omkring Mossey Point for at tjekke huset. Paa vejen derfra fik Douglas en opringning paa mobilen fra Katrina. Ellen var tidligt om morgenen blevet indlagt paa hospitalet med vejrtrækningsbesvær efter et ildebefindende, og da der ikke er mobildækning i Depot, havde man ikke kunnet komme i kontakt med os. Men baade Katrina og ambulance kom hurtigt til Glasgow Street, da Ellen trykkede paa alarmknappen. Philip, Mia, Karen og Janne var kørt i forvejen op til en skov lidt nord for Depot. Lidt inde i skoven er der her et kæmpemæssigt træ, som er adskellige hundrede år gammelt. Her mødtes vi alle igen, og på baggrund af de bekymrende nyheder besluttede Karen og Philip straks at køre tilbage til Canberra, mens vi andre returnerede til Depot for at rydde op og lukke huset af. Selv om vi var blevet informeret om at Ellen havde det bedre, var vi også enige om at køre tilbage til Canberra. Efter aftensmaden besøgte vi Ellen, som trods slanger og måleudstyr så både godt ud og var i fint humør. Så dagen endte godt.
Landskab i aftenlys
Søndag den 13.juli
Karen ringede om formiddagen at hun var i Woden. Og at vi der kunne få taget mål og leje skiudstyr til Mia , som så kunne afhentes og afleveres i Jindabyne. Da Philip ogaa skulle leje noget udstyr og hente nøgler til lodgen i Jindabyne tibød han at køre os til byen. Først kørte vi til Woden, hvor skiudstyret blev lejet. Mia ville gerne en tur ind til Canberra Center, hvor hun havde set en bluse. Janne gik derfor en tur i Southern Cross Club, mens Philip kørte Mia og mig ind til Canberra Center. Her startede vi med lidt lunch og gik derefter lidt rundt hver for sig i en times tid, inden vi tog bussen tilbage til Woden. Det viste sig at være noget af en bustur vi fik. Vi kom gennem de fleste af Canberras lokalområder, City, Barton, Kingston, Griffith, Fyshwick, Narrambundah, Red Hill etc. inden vi nåede Woden. Busturen tog 55 minutter. Janne ventede paa os i Southern Cross Club, hvor vi fik en kop kaffe og en Cola. Vi skulle lige til at ringe til Philip, da han trådte ind af døren. Derefter kørte vi over til Karen og Douglas, hvor den stod på ost og champagne, inden vi alle kørte over på hospitalet til Ellen. Hun havde det fortsat godt og regnede med hurtigt at blive udskrevet. Sygeplejersken gav os dog en lille påmindelse om, at der kun måtte være to besøgende paa stuen ad gangen. Karen, Douglas og Harry kørte hjem, mens vi inviterede Philip på middag i Southern Cross Club
Ellens sommerhus i Depot
. Her hyggede vi os et par timer inden vi returnerede til Glasgow Street.Mandag den 14.juli
Saa er vi nået til dagen, hvor vi skal afsted til Jindabyne og Snowy Mountains for at Mia og de unge og halvunge kan komme op og stå på ski. Dagen starter med den glædelige meddelelse at Ellen allerede kommer hjem i dag. Karen har besluttet at blive hjemme hos Ellen. I stedet vil Harrys ven, Richard, køre med Douglas mandag aften. Vi andre tre kører i Karens 4WD Prado med det meste af provianten og bagagen. Vi kommer fra Canberra ved tre tiden og er fremme ved Canberra Alpine Clubs Lodge i Jindabyne et par timer senere. Der er allerede indlogeret et par andre familier. Men indlogeringen i vore tre værelser i underetagen går glat. Philip og Douglas deler værelse, Harry og Richard har det andet værelse og Mia, Janne og jeg deler det tredje med en bred underkøje til os ældre og med Mia i overkøjen. Og da Douglas og Richard ankommer ved nitiden står maden klar. Derefter hygger vi os med lidt vin, kortspil, bordtennis o.s.v. De mange unge finder hurtigt sammen.
Tirsdag den 15.juli
Første dag paa løjperne. Vi stod alle tidligt op og klokken 8.30 sad vi alle i bilen paa vej op mod Perisher Blue, som blev vore skiløberes udgangspunkt
Mia fodrer papegoejer i Depot Beach
. Da vi nåede frem var der lidt bilkøer ind til parkeringspladsen. Men alt var velorganiseret og bilerne blev uden problemer anvist deres pladser i snorlige rækker. Janne og Jørgen blev nede i startområdet, hvor der er er et helt mindre shoppingcenter med butikker, restauranter og servicefaciliteter for skiløbere. Ved 12 tiden syntes vi dog at vi havde set det hele. Så vi tog " The Skitube", et tog som hver halve time kører fra toppen af hovedløjpen, Blue Cow, ned i dalen igennem et rør, og det var virkelig et rør uden plads til siderne. Fra Perisher Blue, hvor vi stod på, kørte vi 4 km i røret og ca 2 km i åbent landskab inden vi nåede endestationen. Som var det mest gudforladte sted man kunne forestille sig, kun omgivet af fyldte parkeringspladser. Men vi havde fået at vide at der gik en shuttlebus ned til Jindabyne, som lå ca. 20 km. vaek. Det havde den eneste dame, der var i funktion paa stationen, aldrig hørt om, saa vi foelte os lidt lost. Men gudskelov, efter en times venten kom der en bus, som passerede stationen een gang i døgnet paa vej fra Thredbo til Canberra airport. Og den venlige chauffør tog os med til Jindabyne uden betaling. Her gik vi op i den lokale Woolworth, hvor vi provianterede til om aftenen. Vi bestilte et par af Woolies berømte grillkyllinger til senere afhentning. Ved femtiden vendte skiløberne tilbage til hytten med god appetit og røde kinder. Vi fik hentet kyllingerne og havde et herligt aftensmåltid. Resten af dagen var ren afsappet hygge med kortspil, vin, cola og bordtennis. Både de unge og ældre fandt hurtigt sammen i et hyggeligt samvær. Men Amerikafarerne kender jo hytten fra juledagene i 2002.Onsdag den 16.juli
Da Douglas skulle køre tidligere hjem for at forberede noget arbejde til om torsdagen, blev skiløbet tidsmæssigt noget kortere.
PÅ udsigtspunktet i Depot
Klokken 14.30 var alle tilbage i Jindabyne og efter hurtig pakning kørte Douglas og Richard tilbage til Canberra. Janne og Jørgen brugte formiddagen til en lang spadsertur langs den meget smukke Lake Jindabyne. Om aftenen stod den paa hamburgers med bløde løg ( Jørgen var ved at ryge hele Hytten ud), og hyggeligt samvær.Torsdag den 17. juli
Saa var det tid til at sige farvel til Jindabyne. Efter pakning og den påbudte rengøring af værelserne kunne vi ved 10.30 tiden vende snuden mod Canberra. Da vi kørte i 4wd. besluttede Philip at vi tog Snowy Mountains HWY og tracket via Tumut og Bindabilla i stedet for den direkte vej via Coma. Og hvilken utrolig flot tur det blev. Her fik vi virkelig lejlighed til at se nye og og spændende sider af den australske natur. Udsigt til Snowy Mountains.. Skønne landskaber med skove, søer, bjerge, vilde heste, kænguruer og smalle og snoede durtroads. Øde og kolde områder, hvor kun sporene fra tidligere tiders guldminedrift er tilbage. Da vi nærmede os Canberra kunne vi virkelig se omfanget af den store brand i Januar 2003, hvor store områder er lagt øde med masser af forkullede træer. Vi mener i øvrigt, at Cathrina og Henrik engang har kørt denne vej tilbage fra et weekendophold i Victoria. Klokken 17.30 var vi tilbage i Canberra.
Mia på kanten i Depot Beach
Fredag den 18.juli
Philip kørte Janne og Jørgen ind til Canberra centrum, for at vi med selvsyn kunne konstatere at Dannebrog atter vejede stolt i flagalleen med flag fra alle de nationer, der har diplomatisk repræsentation i Canberra. Den mørke tid hvor man tåbeligt nok havde nedlagt den danske ambassade i Canberra er nu gudskelov historie. Derefter kørte Philip os til Woden. Karen hentede Mia og tog hende med hjem. Her skulle Harry og Mia holde et ungdomsparty fra 13 til 17. Det var meningen at baade Lara og et par andre af Mias girlfriends og nogle af Harrys venner skulle deltage. Men paa grund af nogle misforstaaelser blev det kun drengene der kom. Men Mia og Harry havde vist alligevel en god eftermiddag sammen med Richard, Tom og Adam. Det var ogsaa tid at faa bestilt billeje. Først prøvede vi Avis. De skulle for 17 dage have ca 1100 Au$ + 10 Au$ pr dag for GPS. Men takket være Karen kom vi i forbindelse med Amex Platinum Card Service, som sørgede for en 6 cylinder Toyota Camry incl. GPS for 742 Au$ incl. fuld tank hos Hertz. Og så slap vi optankning inden bilen skal afleveres, da den efter særaftale er kalkuleret tom på afleveringstidspunktet. Om aftenen hyggede vi os først hos Karen og Douglas og siden i Glasgow Street.
Lørdag den 19.juli
Hente bil i Braddon. I Glasgow Street. Hos Karen og Douglas for at møde familien Waterhouse ( Dawn, John, Sally, Jill, Peter) og Steve og Kristine samt deres søn, Sebastian og datteren, der var kommet hjem fra England på grund af Christines sygdom
Øen ved Depot Beach
. Det var en utrolig hyggelig eftermiddag/aften, hvor Karen og Douglas diskede op med lækre snaks og masser af champagne og vin.Søndag den 20.juli:
Ude og køre med Douglas i den aabne røde Mercedes sportsvogn. Jørgen fik en tur op til Mount Stromlo. Her er en flot udsigt mod Canberra og det omliggende bjerglandskab. Og der blev lejlighed til at se de udbrændte rester af Observatoriet. Man er så småt gået i gang med genopbygningen. Men på grund af uafklarede forsikringsspørgsmål går genopbygningen langsomt. Mia fik også en tur i Mercedesen rundt om søen. Derefter tog Karen Mia med hjem, hvor Sally skulle komme, og derefter skulle de alle tre ud til Karens hest, hvor de fik en ridetur. I mellemtiden var Janne og Jørgen ude og vænne sig til den lejede bil og kørte en tur til Tuggranong i silende regnvejr. Om aftenen inviterede Ellen paa buffet i restauranten i Tradesmans Club.
Mandag den 21.juli
Karen kom og hentede Janne til en tur op til Mount Stromlo i den røde Mercedes. Men da det øsregnede var den sorte kaleche slaaet op. Om eftermiddagen var vi sammen med Karen i biografen og saa MamaMia. Karen kørte hjem og vi blev i Woden for at købe lidt mad med hjem
Kænguru i Depot Beach
. Da vi ringede til Ellen var der lidt panik, fordi Karen havde fået besked om, at hendes hest havde faaet beskadiget benet af pigtraad. Philip var kørt efter Pizza , og Ellen var nervøs for Karen alene ude paa marken med en skadet hest. Vi ventede i Glasgow Street, men hørte desværre ikke da Karen kom forbi. Gudskelov viste det sig, at skaden nok var slem, men at den ikke ville give hesten varige men.Tirsdag den 22. juli
Vores sidste hele dag i Canberra. Solen skinnede fra morgenstunden. Vi koerte foerst til Shackleton Park. Her hilste vi paa de gamle naboer, David og hans thailandske kone. De havde først svært ved at genkende Mia, men så var gensynsglæden stor. De savnede deres gamle naboer. David huskede, hvordan Oskar kom ind og spurgte om han kunne lege. Og vi skulle sige til Oskar, at hans gamle legekammerat David stadig var der og haabede at se Oskar igen. Derfter gik vi en tur op over reservatet og en spadsertur rundt om cirklen. Efter denne nostalgiske tur rundt om Shackleton kørte vi til Mount Taylor, hvor vi gik halvvejs op, saa ud over Woden og Canberra og fotograferede Kænguruer. Men som Mia sagde " Turen til toppen gemmer vi til mor ". Derefter gav Mia Lunch i Mawson Club og vi kørte tilbage til Glasgow Street. Karen tog Mia til Woden, hvor hun mødtes med Lara. Janne og Jeg kørte ogsaa til Woden for købe ind til aftenens festmaaltid, Lara tog med til afskedsmiddagen i Glasgow Street
Det store træ ved Batemans Bay
. Vi havde en skøn og grinende aften, hvor kun Douglas, som mandag aften var fløjet til Japan, manglede. Middagen bestod af Østers, kæmpempæssige friske tigerrejer, Sirloin og Pølser og bagte kartofler. Philip var grill Master.Onsdag den 23.juli
Farvel til Canberra og kurs mod Sydney. Turen gik fint og glat i godt kørevejr - indtil vi nåede ind i eftermiddagsmyldertiden i selve Sydney. Her blev kørslen lidt kaotisk i de smalle vejbaner, og da GPSen tilsyneladende kom med modstridende meldinger måtte vi både lave U-vendinger og baneskift i en uendelighed. Men efter en god halv times kørselsdesperation nåede vi i god behold frem til vort hotel, Merkantile i George Street i the Rocks. Et meget gammelt, men nyrenoveret, irsk hotel med en stor bar og osende af stemning. Freddy har boet her tidligere. Værelse med to store senge og separat bad med spa og brus til 340 AU$ for 2 nætter. Jørgen kørte ned og satte bilen i en nærliggende kælderparkering. AU$ 20 fra 17.30 til 07.00 og derefter Au$ 54 pr.dag. Det lød dyrt - og det var det også, fandt vi ud af senere.
Aften spadseretur i regnvejr ned til Circular Quay. På vejen gik vi igennem shoppingarkaden, hvorunder bilen var parkeret. Her var der tilsyneladende et stort arrangement for yngre kinesere, med sang, dans og taler. På vejen tilbage fandt vi en hyggelig italiensk restaurant tæt ved, hvor vi boede. Der var propfyldt. Men vi fik dog et hjørnebord på 1.sal. Maden var god og rigelig og priserne absolut moderate. Da vi kom tilbage til vort hotel var der høj musik og sang fra troubadour i hotellets bar. Men vi foretrak nu at gå til ro.
Torsdag den 24. juli
Dagen idag er vor eneste fulde dag i Sydney
Skiholdet
. Dagen startede med øsende regn. Så vi måtte hurtigt søge ly i The Rocks Museum. Ganske interessant omkring tidlig bebyggelse og convicts. Derfter over gaden til shoppingarkade og Sydney Visitors Center. Da regnen så småt begyndte at stilne af gik vi ned til havnefronten, Cirkular Quay, hvorfra vi tog færgen til Darling Harbour. Her var Mia er inde og få lavet nye flotte negle, mens Jørgen skrev på denne Travel Pod. Janne kiggede på butikker og fik købt en nøglering med Redback spider til CathrinaEfter Darling Harbour besluttede vi at tage Monorailen ( som nu er bemandet) hele vejen rundt fra Chinatown Stationen. Men der var propfuldt i alle vogne, saa vi maatte lade et tog køre uden at staa paa. Men vi kom efterhånden på og fik vores 20 minutters rundtur. Vi stod af ved Pitt Street, som vi gik ned igennem til Circular Quay. Desværre var Mias sandwichbutik der ikke mere. Til gengæld var det rigtigt flot fotovejr med den nedgående sol reflekterende i Sydney Opera House Sejl og havnen. Saa vi fik nogle flotte shots af både Operahus og Sydney Harbour Bridge. Og det blev da også til et par sandwiches, som vi , i selskab med mågerne, nød i parken mellem Circular Quay og The Rocks. Om aftenen fik vi en sen men ganske lækker aftensmad paa en gammel irsk kro i The Rocks. Her var der også fuld gang i den, med en guitarist der spillede og sang ( godt understøttet af gæsterne) i et par timer uden ophold. Det blev lidt halvsent, men vi hyggede os med at snakke og lytte til musikken. Mia kunne synge med på flere af melodierne.
