Evamaria85's travel blogs:
|
|
  | |  |
Twelth letter from China
Entry 14 of 17 | show all | print this entry |
Hej Med Jer allesammen!
Ja, det er godt nok et godt stykke tid siden at jeg skrev sidst, men det er fordi der ikke er sket det store. Det var meningen at AFS'erne i Kina fra d. 5 april til 11. april skulle have været til provinsen Yunnan, i det sydlige Kina, men den blev aflyst igår, p.g.a. SARS. Der er ikke SARS i Yunnan, så vidt vides, men AFS-Kina vil lige se tiden an; så det kan godt være at turen bliver til noget senere, hvilket jeg håber på. Der er heller ikke konstateres SARS her, eller i nærheden af, hvor jeg bor. Det er så vidt vides hovedsageligt koncentreret i Hong Kong, Guang Dong, og så har der været nogle få tilfælde i Beijing og i provinsen ShanXi, alle stederne er langt fra hvor jeg bor, mindst 24 timer med tog. Kina er jo Kina, så jeg fik faktisk først af vide om sygdommen fra venner og familie i Danmark. Regeringen er jo meget om sig med at have kontrol, så de fortæller ikke om tingene før det er yderst nødvendigt. Det er selvfølgelig forkert at skjule vigtige oplysninger, men jeg kan på en måde godt forstå dem, prøv lige at forstille jer 1,2 milliard hysteriske mennesker! Nok om SARS.
Det er nu blevet varmere, jeg har skiftet dunjakken ud med min cowboyjakke. Det har regnet de sidste 3 dage, men i søndags havde vi 28 grader og solskin, vi havde faktisk sommer vejr fra d. 21- 28. Marts, hvilket jeg nød, det er længe siden jeg har glædet mig sådan til at det bliver sommer, men det er også sjældent at jeg har frosset så meget en vinter. Men selv om at jeg synes at det var varmt, så syntes kineserne stadig at det var koldt, 28grader, og gik med to par bukser og sweatre på. De bruger bare det modsatte princip end vi bruger i Danmark, vi har ikke så meget tøj på når det er varmt, for så kan vi tage mere på når det bliver koldt. Da det er varmere i Nanjing, tager de massere af tøj på når det er koldt, sådan at de kan tage det af når det bliver stegende hedt.
Som jeg skrev i sidste brev så er jeg begyndt at svømme igen, jeg svømmer nu ca. 1,5 time, mandag til fredag, lørdag og søndag er der for mange mennesker i hallen, der svømmer man ikke i vand, men i kinesere. Det er ret sjovt at gå i svømmehallen, fordi jeg er den eneste udlænding, så mange mennesker vil snakke med mig, og iagttager nøje hvordan jeg svømmer. Det kan godt nogle gange være lidt anstrengende at alles øjne ligger på en, men så må jeg bare se på det fra den lyse side, derhjemme ville jeg aldrig blive en svømme celebrity. At gå i svømmehallen er en meget social affære, hvis folk der ikke svømmer så godt ser at du svømmer så godt, så kommer de over og beder en om at rette på dem, folk begynder også bare at snakke til dig som om at man har kendt dem hele livet. I svømmehallen forbedre jeg ikke bare min svømning, men også mit kinesiske, folk kan jo oftest ikke snakke engelsk, så jeg er nu faktisk blevet ret ok. til kinesisk, det er ret sjældent at jeg ikke får fat i hvad der bliver sagt, så det er jo ret fedt. Jeg var også lige ved at komme med til marine soldaternes triatlon her i Nanjing, jeg træner nemlig sammen med nogle af marine soldaterne. Jeg ville bare deltage i svømmedelen af triatlonet, men man skulle gennemføre alle tre dicipliner, men jeg havde altså ikke lyst til at cykle 40km på den gamle havelåge som min cykel er, så jeg skal nok bare kigge. Da jeg så havde meldt fra, fik jeg også af vide at vi skulle svømme i en sø, og jeg ved ikke lige hvor meget lyst jeg har til at hoppe i en kinesisk sø.
8. April
Så er jeg tilbage, der blev lige et par dages afbrud fordi jeg i fredags blev indlagt på sygehuset med 39 i feber og for lavt blodtryk. Det er IKKE SARS, men bare en lille omgang bronchitis og jeg er næsten ovre det igen, jeg er bare lidt flad i det. Jeg vågnede op fredag og havde det ad helvede til, så hen af eftermiddagen blev jeg hentet af en lærer fra min skole som kørte mig på sygehuset, hvor jeg blev undersøgt og lagt med drop. Så hen på aftenen da mit blodtryk stadig ikke var steget, besluttede de at indlægge mig. Lørdag og søndag tilbragte jeg så i sengen på sygehuset med noget drop der fik mig til at føle at alle blodårene i min venstre arm var i brand. Mandag skulle jeg så gennemundersøges, med ultralyd, røngte og CT-scan (jeg har stadig ikke fundet ud af hvad det skulle til for). Tirsdag blev jeg så udskrevet og i dag og i morgen står den så bare på afslapning.
Jeg frygtede lidt at blive indlagt på et kinesisk hospital, men det var faktisk ikke så slemt, jeg lå på enestue med eget badeværelse. Den første nat var afskyelig, for skulle "sove" med drop og sygeplejesken kom en gang i timen og tog min temperatur og mit blodtryk, så hver gang jeg var faldet i søvn blev jeg vækket igen, men derfra var det godt. Det var meget roligt og sygeplejesker og læger var meget venlige og tog sig god tid til alle patienterne og snakkede, de var også meget tålmodige med at snakke med mig, for i begyndelsen kendte jeg jo ikke alle de hospitalsrelaterede ord som de sagde til mig, men de kom hurtigt, så nu ved jeg hvordan man siger blodtryk, bronchitis, temperatur, afføringsprøve og alle mulige højest anvendelige ord. Men jeg er oven på igen, så ingen grund til at være bekymrede.
Hospitalsopholdet hjalp på to ting at gøre mig rask og på mit kinesiske, i dage snakkede jeg ikke engelsk og levede udelukkende på kinesisk, ellers plejer jeg jo at snakke lidt engelsk med nogle af mine klassekammerater som sidste år var udvekslingsstudenter.
Men det er altså nogle gange spøjst at bo i et land, hvor du aldrig vil kunne blive integreret fuldstændig, fordi du ikke ligner dem. Jeg kan jo ikke se at jeg ikke ligner dem, fordi jeg ser ikke mig selv, men når jeg sådan går rundt så vender alle sig om, der er nærmeste sådan at jeg kunne stå på et offentligt sted hvor der skete et mord, folk ville ikke kunne give nogen beskrivelse af morderen, men de kunne fortælle at der var en udlænding. Når jeg gik rundt på hospitalet vendte alle sig også om og kiggede på mig som om jeg var en marsmand. Man kan næsten vende sig til det, men alligevel ikke helt.
Det er så mærkeligt sådan som tiden er fløjt afsted, jeg synes at jeg kom for et par måneder siden, men det er 7½ måned siden. Og der er kun 79 dage til at jeg skal hjem, lige i øjeblikket har jeg det sådan at jeg på den ene side gerne vil hjem, men på den anden side så har jeg ikke lyst fordi jeg har fået det så dejligt her, nu er alt blevet normalt og let, sproget er ikke længere noget problem, jeg kan forstå så godt som alt hvad der bliver sagt til mig og kan forklare hvad jeg gerne selv vil sige. Jeg har fået nogle gode venner, genoptaget min gamle hobbie, svømning og har stor glæde af den, det går bare der ud af.
Og til alle jer som spørger mine forældre om jeg snart kommer hjem på grund af SARS, så er svaret: NEJ. Ikke med min gode vilje. Jeg vil blive her så længe som muligt. Jeg vil afslutte mit år på den rigtige måde, slutte cirklen, sige farvel til min familie i Nanjing, tage til Beijing og sige farvel til de andre udvekslingsstudenter og så tage flyveren hjem til Danmark. Det ville være så mærkeligt at stoppe i midten, så ufuldkomment. Der er SARS i Kina, og SARS er farligt, men det er langt væk fra hvor jeg bor. Når i tænker på Kina, så tænk ikke på det som ET land, men tænk på det som 32 lande, da provinserne fungere som lande, folk har som regel hele deres familie i en provins og mange bliver i provinsen hele deres liv. Kina prøver for omverdenen at fremstå som et, og er da også nogenlunde et fordi regeringen er så dominerende, men Taiwan vil gerne være selvstændige, Tibet har også lidt med at de ikke vil være kinesiske (der er også det med Dalai Lama), Shang Gang (Hong Kong) var ikke rigtigt kinesisk fra 1897 til 1997, men var lejet af englænderne, Aomen (Macao) var overtaget af portugiserne. Kina har 56 forskellige minoriteter. Der er utrolig stor forskel på folk afhængig af hvor de bor, både kultur og rigdom. Kina er et land, men det er langt fra unisont, det er for stort der til.
Nå, men jeg har ellers ikke mere at fortælle for denne gang. Jeg ved godt at det er længe siden at jeg skrev sidst, men der er ikke sket så meget, dagene har bare gået sin gang, dog ganske hurtigt.
Med Venlig Hilsen Eva Maria
|
|
If you like this entry, search for other entries by evamaria85, from China or try a new search. |
| |
Back to Entry - Back to Home
|
1 vote 
