Hej!
Så er det blevet tid til nyheder her fra Kina igen.
Jeg er idag lige kommet hjem fra efterårsferie i en by kaldet Xuzhou (Sy-jø). Xuzhou ligger også i provinsen Jiangsu, den samme provins som Nanjing ligger i, men det tog alligevel næsten 4 timer at komme dertil med tog, hvilket jo siger noget om hvor stort Kina er.
Jeg tog til Xuzhou med min lillesøster og ma-ma, ba-ba blev hjemme for at passe på nai-nai (ba-ba's mor). Jeg havde i flere turistbøger læst hvor ulækre kinesiske toge var, men jeg fik mig en positiv oplevelse da de mindede om de toge jeg plejer at køre med når jeg tager på skiferie med min mor og far. Vi stod op tidligt om morgenen d. 2 okt. for at tage en bus til stationen, som ligger i det sydlige Nanjing, og jeg bor i det nordlige. Vi kom med et tog kl. 8.15, som kørte fra et-eller-andet sted i syd-Kina til Beijing. Toget standsede kun i Nanjing for at sætte passagere af, men fordi ma-ma kendte en der arbejdede på stationen, kunne vi få lov at komme med alligevel. Sådan er det her i Kina, nogle ting kan være helt umulige, men hvis man kender en, der kender en der kender en, så er det ikke helt så umuligt. Skønt vi skulle betale lidt ekstra for den lille vennetjeneste var prisen stadig helt i orden, 53Y - DSB gå hjem og læg jer.
Jeg fik at vide at Xuzhou var en lille by, det er den også sammenlignet med Nanjing, men lidt over 1 million indbyggere vil jeg nu ikke kalde helt lille. På stationen blev vi hentet af jiu-jiu (ma-ma's ældre bror), som kørt en sort Audi 100. Han kørte os så over til ma-ma's mor, som bøde i en, efter dansk målestok lille, men efter kinesisk målestok mellemstor lejlighed på første etage (stueetage). Først kom man ind i et lille vindfang, hvor komfuret stod (familien havde ikke emhætte, så det ville ikke være så smart at have komfuret indenfor. Derefter kom man ind i resten af køkkenet, hvor vask, køleskab, m.v. stod. Derefter kom man ind i en gang som også fungerede som spisestue. Derfra kunne man så gå ud på et meget lille badeværelse, el. datterens værlse (jiu-jiu + kone og datter, bøde hos bedstemoren), man kunne også gå ind på forældrenes værlse eller bedstemorens værlse, som også fungerede som opholdsstue. Lejligheden var ret overfyldt, da familie fra flere steder i Kina (bl.a. Shanghai, Ningbo og Guangzhou) var kommet til Xuzhou for at fejre bedstemorens 80 års fødselsdag. Vi var ca. 18 pers. I lejligheden, så folk sad allesteder, det var ret hyggeligt, bortset fra at jeg ikke forstod særligt meget af hvad de sagde. Aprospos sproget så er det begyndt at gå bedre, jeg kan stadig ikke forstå så meget, men hvis folk siger noget til mig, kan jeg som regel forstå pointen af hvad de siger. Hvis jeg skal forstå præcis hvad de siger skal jeg stadig have min lille søster til at oversætte. For et stykke tid siden havde jeg fornæmmelsen at jeg aldrig ville lære kinesisk, ordene gik bare ind gennem det ene øre og ud gennem det andet, men nu er de begyndt at sidde fast der inde. Jeg har også fået lært nogle tegn og når man kommer ind i det er der faktisk lidt logik i det. Man finder dog også ud af et det er lidt kønsdiskriminerende; tegnet for "mor" er nemlig sat sammen af tegnene for kvinde og for hest. Grunden til dette er at i gamle dag i Kina købte man sin kone, og hun var dyr, ca. lige så dyr som en god hest! Når man begynder at forstå nogle af tegnene finder man også ud af at nogle gange er nogle ord ret ulogiske, "tog" hedder f.eks. "ild bil", hvilket jo ikke lige er til at gætte.
Nogle gange keder man sig ret meget her i Kina, fordi forældre pakker deres børn ind i vat - nej jeg tror faktisk at rockwool vil være en bedre beskrivelse fordi det er ikke særligt, men det isolere godt. Og fordi jeg ikke er kineser vil de jo passe endnu bedre på mig, hvilket godt nogle gange kan blive lidt påtrængende. Jeg skal jo som før fortalt være hjemme kl.18, og det er altså ret tidligt. Mange kinesere snakker om at "privacy" er meget vigtigt for europære, det er også på nogle måder, men en ting som jeg er endnu vigtigere for europære, især unge, er frihed. Vi er vandt til hjemmefra at kunne gøre mere eller mindre hvad vi vil, vi har selvfølgelig regler, men det er ikke nogle vi møder så tit fordi de er store nok til at vi har bevægelsesfrihed. Men her i Kina kan man mærke reglerne hele tiden, hvilket ikke er særligt behageligt. Mine venner, som jeg møder på skolen, skal "godkendes" af ma-ma og ba-ba før jeg går i byen med dem. Det er vel og mærke ikke om aftenen vi går i byen, det er om eftermiddagen i weekenden, for at tage på shoppetur eller på sight-seeing. Også min skole er meget overbeskyttende, de har nemlig den indstilling at hvis jeg har det mindste problem så har de også et problem. Og her kommer kinesernes opfattelse om europæreres brug for privatliv ind. Min skole ved nemlig alt om mig, hvad min yndlingsret er, hvad tid jeg går i seng, hvilke bøger jeg læser, jeg ved dog ikke helt om de ved hvor tit jeg går på toilettet. Så et lille problem som jeg bare havde mest lyst til at beholde for mig selv, bliver straks rapporteret videre til skolen.
Jeg skrev jo i sidste brev at jeg skulle til at starte til tækwando, jeg startede også, men det hold jeg havde tænkt mig at starte på, var ikke lige noget for mig. Det var et slags øve-dig-selv-og-læren-retter-på-dig, men det er jo ikke lige noget for mig, når jeg ikke engang kan tækwando endnu. Heldigvis fandt jeg ud af at der også var nogle aftenhold for begyndere, der skal jeg så starte på onsdag, d. 9. okt., for at få lov til at dyrke tækwando om aftenen skulle jeg f.eks. også have mine forældres tilladelse dertil.
Siden sidst har jeg fået dyrket en masse kong-fu, mindst 2 timer efter skole, hverdag. Hvilket også kan ses på mine overarme, som er vokset betydeligt. Jeg fortalte i sidste brev at jeg skulle optræde med krumsværd (dà dao = stor kniv), derudover kom jeg også til at optræde med fane. Jeg er nu blevet helt ok til at bruge et krumsværd, men jeg har også fået nogle små skræmmer på min højre læg. Sværdet er selvfølgelig ikke skarpt, men det har jo kanter.
Jeg fortalte i sidste brev også om at vi skulle have noget specielt kong-fu tøj, det fik vi også. Det bestod af et par løse bukser, der sad stramt om anklerne, en skjorte, med kineserflip, der lignede en pyjamasskjorte, et rødt bælte og et par klassiske kinesiske læredssko. Pigernes tøj var hvidt, hvilket det ikke blev ved med særligt længe, da vi skulle rulle rundt på gulvet, og drengenes tøj var gult. Vi opførte vores kong-fu show 3 gange, to gange for skolens elever og en gang for en filmfotograf, vi får så vores show på VCD (Video CD, et fim format som er meget populært her i Kina, mere populært end video bånd og DVD). Det var også meningen at vi skulle opføre vores show for kinas Uddannelses minister, der er tidligere elev på "The High School Affiliated to Nanjing Normal University". Vi blev derfor kørt i bus ud til det holtel hvor hun bøde, bare for at finde ud af at der var for lav loftet ti at vi kunne opføre showet - surt show...
Som jeg indledte brevet med at fortælle har jeg efterårsferie nu. Ferien er i anledningen af National Dagen d. 1. Oktober. Derfor har har skoleeleverne "fri" (mange tager ekstra timer i deres ferier) fra og med tirsdag d. 1 til og med mandag den 7 oktober. Så for at man kan holde fri i så lang tid skal man lige gå lidt ekstra i skole, jeg gik derfor i skole lørdag og søndag d. 28 og 29 september. Det var på disse to dage at kong-fu holdet opførte vores show for skolens elever. Den 30. September skulle vi så i skole for at flytte vores stole ned på skolens stadium, hvor tidligere elever skulle bruge dem dagen efter under jubilærums showet, derefter skulle nogle elever gøre klasselokalet rent, jeg var heldigvis ikke blandt dem. Om eftermiddagen tog jeg med ma-ma på arbejde, hun arbejder som "health inspector", og tage ud for at se om hygiegnen på de små vej restaurenter er i orden, hvilket den ofte ikke er. Denne eftermiddag skulle der bare være familiehygge for de ansatte. Vi fik en kæmpe frugtbufffet. Jeg tror at jeg helt har glemt at fortælle hvor ENORMT lækker de kinesiske frugter er, der er så mange forskellige og de smager allesammen, som om at de har hængt lige nøjagtigt tilpas tid på træet.
Om aftenen tog jeg på pensionist-bus-sight-seeing i Nanjing med nai-nai og ma-ma. Jeg bor i en camp for pensionerede militærfolk. En gang om året tager de på sight-seeing i bus, det var ikke specielt spændende, nærmest kedeligt.
Den 1. Oktober skulle vi så i skole for at fejre skole, hvilket er lidt irrierterende da det reducere vores ferie med en dag, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Alle første og andet års elever skulle sidde på græsset, kun 3. år eleverne, lærere og tidligere elever fik en stol. Vi skulle sidde på græsset fra kl. 8, selvom showet først startede kl. 9, vi skulle sidde der sådan at gæsterne fik et godt indtryk af skolen. Vi fik således også strenge instrukser om hvordan vi skulle sidde og til tider stå. Vi sad så på dette her stadium i bagende sol, og den langærmede, obligatoriske skoleuniform, indtil kl. 11, det var ikke specielt sjovt. For det første er det ikke behageligt at sidde stille, hvilket mange AFS'ere sikkert kan skrive under på efter at have leget albatros leg. En anden grund til at det var ENORMT kedeligt er at kinesere er virkelig gode til at iscenesætte kedelige ceremonier, dette show bestod således af ca. 17 taler, på kinesisk, der i min venindes oversættelse handlede om det samme. Men jeg kom igennem det. Efter skole, skulle jeg lige på indkøb for at købe noget mad til togturen dagen efter.
Nu synes jeg snart at jeg har været længe nok i Kina til at skrive en, foreløbig, "Det vidste du sikkert ikke om Kina":
- Kinesiske kvinder/piger barbere sig ikke nogle stede, ikke engang hvis de skal i svømmehallen.
- De fleste piger, før de begynder på uni, ved ikke hvordan man lægger make-up, de har aldrig prøvet det. Ikke engang den slags make-up man legede med som barn.
- Ikke alle piger bruger bind/tamponere når de har menstruation.
- De fleste high-school elever har kun et ganske begrænset kendskab til mode, film og musik. Grunden til at de ikke kender særligt meget til mode er at de fra skolens side opfordres til ikke at bekymre sig om deres eget udseende, hvilket også tit kan ses. Grunden til at de ikke kender særligt meget til film og musik er at de ikke har tid til det.
- Ikke alle kinesere er ekstperter i at spise med pinde, mange kinesere fra Guangzhou, er ikke specielt gode til det, da de er flyttet dertil fra Hong Kong.
- Der er forskel på kinesiske og japanske spisepinde. Japanske spisepinde er spidest i enden, mens kinesiske ikke er spidse.
- De kinesere, der kan snakke engelsk, bytter om på tomat og kartofel, når de snakker. Det gør de da kartoffel på kinesiske hedder tu-dou.
- I Kina kan man kun smidde papiret i toilettet, hvis man bor i underetagen, da der ikke er vandtryk, til at dem højere oppe kan.
- Ferie morgenmad, her i Jiangsu provins, kan f.eks. bestå af dumplings, ægge-peber suppe, friturerstegte nudler i tortilia-agtigt wrap, spejlæg i soya, bønnemælg, salt-lagerende grøntsager, toast med tousand-island-dressing, rissuppe, 20 cm lange pomfritter, kiks eller hvad der er blevet tilovers fra den foregående aftens måltid.
- Island hedder Bing Dao (Kold Ø).
- "Indgang" hedder "rou-kou", hvilket kan oversættes som "put den i munden". Mange kinesiske tegn kan oversættes på flere måder.
- Når kinesiske familier tager på ferie er det somregel børnene som bærer al bagagen. Hvilket jeg ikke synes at vi skal indfører i Danmark.
- Kinesiske babyer bruger ikke ble, men har istedet en revne i bukser. De kan derfor tisse/skide, hvor de har lyst til f.eks. i offentlige busser, hvilket jeg oplevede da jeg var på vej på ferie.
- På kinesisk udtale q som tj, c=t, h=hr, r som hvis man siger "ugher", med sammenbidte tænder, zh=dj, z=dz, sh=sj, x som slangehvidslen, derudover er der så en masse udtagelser.
- Kinesiske verber bøjes ikke, man siger således "jeg gå igår".
- Kan ikke lide at spise normalt toastbrød, men vil have brød, der er bagt med sukker.
- Der findes ikke menuer på MacD, men hvis man køber en Cheese-burger, mellem store pomfritter og mellemstor cola, koster det 16,8Y (1Y = 0,92kr).
- Pinyin er at skrive kinesisk med normale bogstaver. Pinyin bruges af kinesere til at slå op i ordbøger, og af udlændinge til at finde ud af hvordan man siger et ord.
- Kinesiske vokaler kan udtales på 5 måder ¯, ´, ˘, ` og ikke noget over vokalen. Den første tone udtales som en jævn tone, lidt over normalt toneleje, 2. tone udtales som når man stiller et spørgsmål (altså man lidt op i tone leje), 3. tone starter ved normalt tone leje, går ned til det dybeste, man umiddelbart kan nå, og går derefter tilbage til lidt over normalt toneleje, 4. tone afsluttes hurtigt, lige som når man sætter et ! udråb, efter et udråb (se!, løb!, kom!, m.v.). Sidste tone er ikke rigtigt noget man udtaler bare vokalen som man plejer at udtale en vokal.
- Kinesere kender overhovedet ikke noget til religion, med mindre de selv er religiøse. Nogle ganske få kender lidt til buddhisme. Grunden til at de ikke kender noget til religion er at Kina officiel er et atteistisk land, så der er derfor ikke nogen religionsundervisning. Mange har den opfattelse, som rigtige kommunister har, at religion er opium for folket...
Nu tror jeg ikke at jeg kan finde flere statements lige nu. Der kommer sikkert flere senere.
Borset fra AFS-eleverne på min skole er der også to skotske lære på skolen, dem er jeg blevet ret gode venner med da de ikke er så meget ældrere end mig selv. Det er dejligt at have nogen at snakke med, hvor man 100% sikkert ved, at det der bliver sagt også bliver forstået, mange kinesere har den nemlig med at lade som om de forstår hvad der bliver sagt, skønt de ikke forstår en pind af hvad der bliver sagt, men det må man jo bare vende sig til.
Shopping her i Kina er virkelig skønt, for to uger siden var jeg ude at shoppe, jeg købte 5 t-shirts, 1 sweat shirt, 1 par cowboybukser og så et par små ting, jeg fik det hele for under 500 Y. Det var vel og mærke, kinesisk mærketøj.
Som jeg også fortalte i det første brev er udvekslingsstudenter her i Kina celebrities. Jeg er nu for 3 eller 4 gang blevet interviewet af CCTV. Kina's svar på DR, bortset fra at der er 12 CCTV kanaler. Og op til jubilæumet blev jeg interviewet af skoleavisen 5 gange, til skolens tv 2 gange og til skolens radio 1 gange.
Det er ved at være sent nu, jeg stod op i dag kl.6 fordi vi skulle køre i bil fra Xuzhou til Nanjing, da man ikke kunne få nogle billetter til toget, hvilket man sådan set heller ikke kunne da vi skulle den anden vej. Jeg har haft en rigtig dejlig ferie, jeg ville ønske at den kunne have varet længere, men min søster skal i skole i morgen, så vil blev nødt til at tage hjem. Jeg er forresten blevet inviteret til bryllup hos min fætter og kæreste. De skal giftes d. 2. Januar, så der håber jeg at jeg kan komme.
Håber at i allesammen har det godt, ligenu er jeg på en bølgetop, hvor alt er dejlig, men sådan er det jo absolut ikke heletiden. Nogle gange er det hele jo bare noget lort, og man har mest lyst til at gøre noget som man jo egentlig alligevel ikke har lyst til.
Til Aviaja; skal skal desværre ikke til Hong Kong, det var alt for besværligt med visum, så turen går i stedet til provinsen Yunnan.
Til Martin og Mie; jeg vil gerne snart høre hvordan det går i Frankrig.
Det var alt for nu.
Kærlig Hilsen Eva Maria
Ps. Jeg fortalte jo i sidste brev om hvordan familiens kat gik på toilettet, og det var jo ikke særligt hygiegnisk, men selvom katten bare skider på gulvet og mange ting er ret uhygiengniske skal katten alligevel vaskes en gang om ugen, og det larmer for det kan den slet ikke lide.
1 vote 
