TravelStream™ news feed for member worldtravellers on TravelPod's free travel blogs service http://www.travelpod.com/syndication/rss/worldtravellers en-us Copyright ©2009 TravelPod.com Thu, 14 Aug 2008 14:54:32 -0400 http://www.travelpod.com http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/2/1214765040/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/2/1214765040/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/2/1214765040/tpod.html Thu, 14 Aug 2008 14:54:32 -0400 Hurghada Egypten

Jump to the full
entry & travel map

Hurghada, Red Sea and Sinai, Egypt

Denne ferie gik kun ud på en ting, at slappe af, og hygge sig med hinanden. Hurghada er på mange måder en røvsyg by. Den ligger midt ude i ørkenen og bærer voldsomt præg af, at turismen er den vigtigste indtægtskilde. Det gør dog ingenting når man kommer for at slappe af, eller dykke/snorkle i rødehavet. Vores hotel Grand Resort var et stort hotel med 828 værelse. Hotellet er bygget i en meget eventyragtig stil og er med sine fire stjerner lidt af en luksus oplevelse. De første fem dage gik med at slappe af ved poolen med en god bog (og en Luxor øl) som varmt kan anbefales (smager fantastisk) Når det blev for varmt væltede vi ned i poolen og blev kølet af. Her kunne vi så flyde rundt på vores luftmadrasser og nyde livet.  
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1207839240/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1207839240/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1207839240/tpod.html Thu, 10 Apr 2008 04:27:11 -0400 Indien og Nepal

Jump to the full
entry & travel map

Saurah, Nepal

Torsdag d. 3April tog vi bussen til Chitwan i det sydlige Nepal. Vi ville egentlig have vaeret afsted foer, men pga.en daarlig kyllingeburger var Kristine noedt til at holde sig i sengen et par dage. Vi skulle med bussen kl. 07. om morgenen og turen var sat til at tage 5-6 timer. Vi skulle med turistbussen da det skulle vaere mere sikkert og behageligt. Turen blev nu alt andet end det, da vi kom til at sidde bagerst i en bus som med garanti havde tabt stoeddaemperne flere aar tidligere. Ud over det havde hjulene svaert ved at holde paa luften saa vi blev kastet rundt i bussen og lettede bogstavelig talt fra vores saeder flere gange under turen. Vi overlevede dog turen til Saurah, en lille by lige udenfor naionalparken hvor de fleste hoteller og resorts er placeret. Saa snart vi steg ud af bussen blev vi overfaldet af en horde af hotelarbejdere som raabte og skreg i munden paa hinanden for at faa os som gaester. Der var ikke andet at goere end at mase os igennem menneskemaengden og finde en jeep som kunne faa os vaek fra de desperate hotelarbejdere. Efter lidt soegen fandt vi et hyggeligt sted ved navn Holy Resort. Det var ikke saerligt stort og laa lige ned til floden som udgjorde graensen til Chtiwan nationalpark. Vi kunne godt maerke at vi var kommet ned i varmen. Vi naermede os igen de 30grader. Efter at vi var blevet indlogeret og affodret gik vi en tur. Egentlig ville vi bare en tur op i byen, men det endte med en lang march til et sted kaldet "Elephant Training Camp". Her lever ca. 20 elefanter som en del af et avlsprogram. Stedet er ikke saerligt stort og hurtigt set saa efter ca. 45 min. begav vi os hjemad igen. Vi var dog saa heldige at blive samlet op af en busfuld meget snaksaglige indere.Naeste dag stod vi tidligt op (vi er blevet rigitg meget A-mennesker i seng kl 20-21 op kl. 05-06.Mest fordi der ikke er noget som helst at lave naar generatorene slukker kl. 21) Efter morgenmaden gik vi paa jagt i de mange forskellige bureauer efter nogen der kunne tage os paa et to-dages Junglewalk. Vi moedte en guide som hed Maan, som vi hyrede til at tage med os paa en cykeltur til et omraade kaldet 20.000 lakes (noget af en overdrivelse, da der egentlig kun er een soe). Cykelturen derud foregik paa hullede grusveje og Kristine havde ikke vaeret saa heldig at faa en terraengaende cykel saa for anden dag i traek blev hun godt og grundig rystet og kastet rundt paa det nepalesiske vejnet. 20.000 lakes er et rigtig flot omraade, der ligger ved siden af nationalparken i et statsejet skovomraade. Vores guide som var med for at finde dyrene for os og fortaelle om omraadet virkede nu ikke saa effektiv og Kristine og jeg maatte flere gange stoppe ham og vise ham de dyr han var cyklet forbi. Turen tog 3.5time og bestod af ca 3timers cykletur og 0.5 time i skoven, men vi saa da baade to forskellige slags dyr (spottet deer og Samba deer), storke, kingfishers og en soevnig krokkedille, saa alt i alt var det en fin tur. Om aftenen tog vi ned paa KC's restarent for at se solnedgangen og spise aftensmad (hvis nogen af jer nogensinde kommer til Chitwan er det stedet at spise). Om aftenen/natten oplevede vi de vildeste tordenvejr med op til flere kaempe lyn i sekundet.dagen efter var Karsten ude og bade med en elefant hvorefter vi fortsatte vores soegen efter en guide til vores junglewalk. Maan var meget opsat paa at tage os med paa turen, men vi orkede simpelthen ikke blive ved med at finde og vise ham alle skovens dyr, saa istedet faldte valget paa Suraee og Krishnae. Suraee er 26 aar og senior guide. Han har boet hele hans liv i Chitwan han virkede meget frisk og efter alle maerkerne paa hans krop var han rigitg god til at komme meget taet paa dyrene, men mere om det senere. Saa kl. 06. den efterfoelgende morgen (d.6/4) moedtes vi meg Suraee og vores hjaelpeguide krishnae. Vi krydsede floden og begav os paa eventyr i skoven. At gaa paa jagt efter dyrene til fods er en meget intens og spaendende oplevelse og saa snart vi var kommet ind i skoven fortalte Suraee om hvordan vi skulle reagere hvis vi stoedte ind i et surt naesehorn, hidsig bjoern eller en sulten tiger. Ud over det blev vi udstyret med hver vores kaep hvis vi nu skulle komme lidt for taet paa isaer bjoernene. Efter kun ca. 15.min gang saa vi de foerste af mange friske tigerspor. Suraee mente kun sporene var faa timer gamle og pludselig forstod vi hvor spaendende en tur det kunne udvkle sig til. Chitwan nationalpark er helt utrolig frodig og skifter ofte mellem taet skov og aabne graesomraader. Graesset var flere steder groet os et godt sykke over hovederne, saa naar vi engang imellem kom til et udsigtstaarn var det op for forhaabentlig at spotte nogle dyr. Efter ca. en times vandring saa vi en af parkens to abearter, navnet er glemt, men de var smaa og hojtraabene (ikke at sammenligne med hotelarbejdere). Efter at vi havde observeret deres akrobatiske evner i traerne fortsatte vi og kort efter fik vi vores foerste af ialt 8 naesehornsmoeder. Det var en enlig hun, som gik og graessede i en lysning. Den var ca. 25-30 m vaek og vi kunne kun se ryggen af den i graesset, men Kristine som aabenbart havde laert noget af aberne forsvandt op i et trae og fik taget nogle gode billeder. Efter at havde nydt synet af det store dyr i ca. 10 min. mente vores guider at det var paa tide at komme vaek og vi fortsatte dybere ind i junglen.  Skoven er subtropisk og fyldt med smaa floder som goer omraadet til et sumpland. dette er selvfolgelig ogsaa med til at goere omraadet mere frodigt og til tider en smule ufremkommelig. Vi skiftede mellem at gaa paa grusveje, smaa stier og dyreveksler. Isaer paa dyrevekslerne hvor sigtbarheden til tider var paa faa meter kunne vi maerke paa vores guider at det ikke var helt ufarligt og de reagerede paa delv de mindste lyde der kom fra skoven. Mange steder saa vi friske spor fra naesehorn, sloth bear og tiger. Gennem den foerste dag saa vi 4 naesehorn mere, samt mange andre dyre og fuglearter deriblandt paafugl og den sjaeldne Giant Hornbill som efter sigende er ornitologernes svar paa en meget sej oplevelse. Vi saa ogsaa de anden af parkens abearter en noget stoerre art med meget lange haler (jeg er altsaa daarlig til at huske hvad aber hedder) Vi skulle vaere ude af nationalparken senest kl. 18. da det ikke er tilladt at sove i parken. Vi havde gaet ca. 20 km. den foerste dag og var ved at vaere godt traette i benene og maette paa gode oplevelser. Vi skulle slutte dagen i et udsigtstaarn taet ved en lille soe og vejen derhen foregik ad en lille graesvej. Ligesom vi kommer rundt i et skarpt sving staar der pludselig en slothbear kun ca. 15 m. foran os. Suraee blev forbavsende bleg i ansigtet for en mand paa disse breddegrader og vi meget bestemt besked paa at bakke tilbage. Bjoernen skulle aabenbart i vores retning og gik dovent i vejkanten hen imod os. Uden at tage nogen notits af os drejede den dog af og fortsatte gennem graesset og ind i skoven. Vi foelte os utrolig heldige at se en bjoern saa taet paa, men Suraee delte ikke helt vores entuiasme (forklaring foelger). Da vi havde nydt synet af en graessende naesehorn fra sikkerheden i taarnet og set dovne krokkediller paa lur i soen sejlede vi over en anden flod i solnedgangen for at overnatte paa et lille resort. Om aftenen gav vi en omgang oel til guiderne (hvilket man ikke skal) og inden laenge fortalte Suraee om hvordan han ugen foer var blevet overfaldet af tre bjoerne, som havde bidt en turist i benet selv om de havde staaet to guider og slaaet den med kaeppe. Derefter fortalte han om hvordan han naesten var blevet slaaet ihjel af et naesehorn i parken saa det gjorde ikke gaaturen dagen efter mindre spaendende. Dagen efter var der morgenmad kl. 06. hvorefter vi igen krydsede floden og begav os ind i skoven. Vi satsede nu haardt paa at se en tiger saa vores guider aendrede dagens rute en smule. Dagen foregik med faa undtagelser paa rimelige veje saa det var nemmere at gaa. Inden der var gaet 0.5 time saa vi vores anden slothbear, denvaar dog inde i det hoeje graes saa den var svaer at se. Foerste stop var ved en stor soe inde i skoven. Det var et rigtig flot omraade og indtrykket blev ikke daarligere daa en stor paafugl floej over soen og fuldendte indtrykket. Soen boed gsaa paa en solbadende krokkedille samt en vild skildpadde. Dagens vandring var paa ca. 27 km. mest gennem aaben skov. Vores guideer virkede en lille smule traette, hvilket er grunden til at man ikke skal give dem oel, de indroemte at der nok var en smule toemmermaend som stjal noegt af energien. Dagen boed dog paa flere gode naesehornsmoeder, den foreste efter ca. 2 timer hvor en stor hun pludselig krydsede vores vej kun ca. 40 m. foran os. Den var dog heldigvis ligeglad med os og fortsatte ind i skoven. Dagens maal var et hoejt udsigtstaarn hvorfra der skulle vaere mulighed for at se tiger. Vi saa dog ikke nogen, men fik istedet endnu engang naerkontakt med et naesehorn. Vi havde fulgt dens gang i ca. en time frab taarnet hvor den lige saa stille kom tattere og taettere paa. Til sidst krydsede den en graes sti ca. 50 m fra taarnet og forsvandt. Vi var kravlet ned fra taarnet for at se den lidt taettere paa og vi skulle nu til at gaa det sidste stykke tilbage til Saurah. Inden vi gik videre skulle Karsten tisse og mens han der staar og hygger sig hoere han pludselig noget stort naerme sig, det viser sig at naesehornet er fortsat mod os og er nu paa vej kun 20m fra os. Der fik Karsten sat ny rekord i hurtig tisning ivrigt paaskyndet af vores guider som ikke laengere var helt trygge ved situationen. Vi  kom dog vaek uden at ophidse naesehornet og efter ca. 2 timers yderligere vandring og et enkelt naesehorn mere var vi tilbage i byen. Vi fik ikke set tigeren, men turen var helt fantastisk og kan anbefales paa det kraftigste.Vi ville egentlig vaere blevet i Chitwan til d. 10 April, men pga. af valg lukkede de landet d. 8 April saa dagen efter vores jungelwalk matte vi tage busse tilbage. Vi naaede dog lige at komme en tur ud i skoven paa elefantryg, hvor vi bla. saa badende naesehorn helt taet paa, men i sikkerhed ovenpaa elefanten. Busturen hjem var det rene luksus i en bus med stoeddaempere og luft i daekkene. Nu har vi lejet en luksus lejlighed i Kathmandu og nyder vores sidste par dage foer vi atter skal hjem til virkeligheden i Danmark SNOEFT.      
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1207839180/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1207839180/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1207839180/tpod.html Thu, 10 Apr 2008 01:21:09 -0400 Indien og Nepal

Jump to the full
entry & travel map

Saurah, Nepal

Torsdag d. 3April tog vi bussen til Chitwan i det sydlige Nepal. Vi ville egentlig have vaeret afsted foer, men pga.en daarlig kyllingeburger var Kristine noedt til at holde sig i sengen et par dage. Vi skulle med bussen kl. 07. om morgenen og turen var sat til at tage 5-6 timer. Vi skulle med turistbussen da det skulle vaere mere sikkert og behageligt. Turen blev nu alt andet end det, da vi kom til at sidde bagerst i en bus som med garanti havde tabt stoeddaemperne flere aar tidligere. Ud over det havde hjulene svaert ved at holde paa luften saa vi blev kastet rundt i bussen og lettede bogstavelig talt fra vores saeder flere gange under turen.  
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1206900600/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1206900600/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1206900600/tpod.html Tue, 01 Apr 2008 10:06:43 -0400 Indien og Nepal

Jump to the full
entry & travel map

Ganesh Himal, Nepal

Saa blev det  tid til turens trek . Foerst ville vi gaa Anapurna circuit uden guide, en tur paa ca . 18 dage,  men da vi fik tilbuddet om at komme paa et 12 dages telt trek til Ganesh Himal slog vi til. Omraadet omkring Ganesh Himal har ikke vaeret  besoegt af trekkers i de sidste ca.5 aar pga. maoist aktivitet, saa vi saa frem til et trek  hvor vi ikke ville moede andre turister. Vi skulle afsted med to andre danskere . Kristine og Sisse. Derudover var der 9 baerere, 1 kok 1 bodyguard/hjaelpeguide Vishnu samt vores guide Pemba. Dag 1. bestod af en ca. 5 timer lang og noget spaendende bustur op til den midt/nordlige del af Nepal. Hvor vi havde vores foerste camp. Ca. en time efter at teltene var sat op startede et voldsomt tordenvejr saa teltenes taethed blev testet helt fra start. At vaere paa telttrek er temmelig luksuiroes. Vores telte bliver sat op for os . Der bliver bredt et taeppe ud paa jorden til os vi kan sidde paa og kokken gaar straks igang med at lave te og mad til os. Vaer morgen bliver man vaekket til varm te  i soveposen hvorefter der kommer varmt vand  i en skaal saa man kan vaske sig. Derefter staar morgenmaden klar som man saa spiser mens de pakker lejren ned saa vi er klar til at gaa efter morgenmaden. Efter foerste nat i teltenene som holdt taet startede turen haardt ud med et stejlt trek fra ca. 700m hoejde til ca. 1900 meter. Turen gik gennem rismarker, smaa landsbyer og skov i dejligt vejr, og endte efter ca. 5 timer i en lille landsby kaldet Pisang hvor Vishnu boede. Vi var hjemme og se hans hus og moede hans familie. Derefter var der aftensmad , hvorefter vi havde det foerste af rigitg  mange slag whist. Klokken ca. 20-21 om aftenen var det paa hovedet i seng saa vi var klar til naeste.dag.Dag 3 skulle vi gaa til et omraade kaldet Gonga i ca. 2800m hoejde. Om formiddagen gik vi i frodige rismarker og smaa landsbyer, om eftermiddagen kom vi til et skovomraade og saa de foerste rododendrontraer. Det var utroligt flot at se rododendron i saa massivt et antal som kontrast til de store bjerge. Der duftede kraftigt af skov og foraar og det var en rigtig flot tur. Vi saa ogsaa vilde aber, desvaerre for langt vaek til et ordentlig billede. Campen i Gonga var en samling faare shelters paa en bjergskraaning. For foerste gang maerkede vi kulden fra de hoeje bjerge og der gik ikke 5min. foer baererne havde faet et baal taendt. Vi laa paa den ene side af en stor kloeft og paa den anden side taarnede en massiv bjergkam sig op for os. Pemba fortalte med et smil paa laeben at naeste dag skulle vi op paa toppen af den. Saa det var med spaending at vi lagde os til at sove i soveposerne den aften. Naeste dag startede haardt op med en stejl stigning som stort set fortsatte hele dagen. Naturen som vi gik i var dog saa spaendende og flot at vi ikke taenkte saa meget paa at det gik opad. En bjergskov i Nepal ligner ikke noget vi har i DK. Traerne er meget krogede og tungt besatte med mos, som giver dem en troldeagtigt og eventyrligt udseende. Samtidig har man de store rododendrontraer og kaempe klippeblokke til at skabe lysninger i skoven, det er virkelig en spaendende og flot oplevelese. Sidst paa eftermiddagen kom vi op over traegraensen til vores 4 camp kaldet Rupchet i ca. 3635m hoejde. Her kunne vi begynde at maerke at der ikke er naer saa meget ilt som ved havets overflade. Der skal ikke meget aktivitet til foer man bliver stakaandet. Karsten havde medbragt en daaseoel i rygsaekken som var begyndt at blive meget haard pga. det formindskede tryk udefra. Oel smager dog lige fantastisk selv i den hoejde:-) Da vi kom frem gik Karsten, sammen med een af baerene, igang med at samle braende til aftenens baal. Ikke saa nemt over traegraensen saa de maatte et lille stykke ned af bjerget igen for at samle nok. Om aftenen var der sang og dans omkring baalet foerst gav vores baerere et nummer og derefter os og inden laenge blev der baade sunget "nu det jul igen" med kaededans og "fader Abraham"  En rigitg god maede at faa varmern paa inden vi skulle kravle i soveposerne. Dag 5 skulle egentlig have vaeret hvile dag  hvor vi skulle afklimatiseres til hoejderne, men pga. en fejlinformation fra Highlanders side maatte vi aendre vores turplan og vi endte med at gaa halvanden dags trek den dag. Vi startede dagen med en stejl klippepassage op til Highlander pass i 4200m. Vi var utrolig heldige med vejret og stod nu paa den foerste peak med klar udsyn 6 bjerge over 7000m samt bjerge langt ind i tibet. Det var en helt fantastisk flot udsigt som er svaer at beskrive. Himlen er meget blaa i den hoejde og bjergene er sneklaedte og taarner sig langt op i Himmelen. Derefter gik det stejlt nedad gennem en snefyldt kloeft og videre ned i en dal for igen at klatre op. Det var en meget lang og haard dag og da vi endelig skulle til at campere maatte vores guide ogsa til at udlevere medicin mod hoejdesyge til een af baererne. Vi skulle den nat campere i ca. 3750m hoejde og vi kunne alle maerke en snert af hovedpine, som nok kom pga. en blanding af traethed og begyndende hoejdesyge. Vores camp laa paa en hoejderyg som ikke var saerlig bred saa vi maatte igang med at rydde og planere jorden saa vi kunne slaa vores telte op. Et af udfordringerne ved camp'sne er at skaffe vand til mad og drikke. Hvis der ikke er naturlige vandloeb, maa  baererne til at hakke en rende i jorden som de saa kan samle smeltevand i. Det er dog ikke godt nok til os svagmavede turister selv om vandet bliver kogt, saa efter en lang og haard dag maatte to af baererne til at gaa ned af bjerget igen for at finde vand til os. De goer dog alt med et kaempe smil paa laeben og det er naermest umuligt at faa lov til at hjaelpe med noget som helst. Den nat var det svaert at holde varmen i soveposen og vi maatte til at finde det tunge skyts frem saasom dynejakker og flisposer til soveposerne. Nattetemperaturen er ca. -5 til -10, og med en god vind og ingenting at ligge sig i lae bagved foeles det noget koldt. Dag 6 startede med hoej solskin og for nogen noget oemme ben. Der var dog ingen kaere mor vi havde igen en dag som stod paa en godt kuperet tur, mange steder i ankeldyb sne til vores naeste camp kaldet Pangsang la i 3850m hoejde. Turen stod bla. paa en meget stejl tur ned af en bjergside. For at goere det ekstra spaendende var der ingen sti, omraadet var daekket af sne og mange steder var der is lige under sneen. Vi skulle ca. 100-150m ned. Kristine klarede turen i ret overlegen stil, vi andre saa nok lidt mere stivbenene ud. Det er fantastisk at se hvordan baererne naesten loeber ned af bjerget selv om de baere paa naesten 30kg som de baerer med en rem omkring panden og lasten haengende ned af ryggen. Vores aeldste baerer var 62 aar gammel og det var lidt haardt at se ham saadan slaebe for os. Da vi kom til vores camp i 3850m hoejde skinnede solen og vi laa paa et taeppe og slappede af mens vores telte blev slaaet op. En lille time efter at vi kom frem aendrede vejret sig dog drastisk og pludselig befandt vi os i en snestorm med en sigtbarhed paa ca. 2-3m. Det var vildt at opleve hvor hurtigt vejret kunne skifte og som snestormen fortsatte langt ud paa natten blev vi en smule nervoese for om vi maaske ville blive fanget paa bjerget. Om natten var Vishnu oppe flere gange og banke vores telte fri for sne og sikre sig vi var ok selv om temperaturen havde sneget sig et godt stykke under de -10 grader. Naeste morgen vaagnede vi dog op til dejligt solskin og vores guide gav groent lys til den store tur til ca. 5000m. Baererne skulle ikke med, saa det var kun os fire + Vishnu og Pemba der gik afsted. Foerste maal var en peak paa 4500 meter og efter ca. 2 timers vandring stod vi paa toppen og noed en fantastisk udsigt. Vi kunne saa smaat se at nogle tunge skyer var ved at samle sig mod syd hvor vi kom fra, men Pemba sagde god for at vi fortsatte. Naeste maal var en top paa 5000m som vi kunne se et godt stykke derfra, men vi var alle opstemte paa at give den et forsoeg. Da vi efter yderligere ca 1.5 times vandring stod foran den sidste stejle stigning, bestemte vi os dog for at forsoege en ande top som ville bringe os op i ca. 5150m hoejde. Skyerne var dog nu ved at samle sig omkring os, men vi havde faaet blod paa tanden saa vi fortsatte. Efter ca. 0.5 time gik vi paa en meget smal klipperyg. Vi havde ca 40-50cm. at gaa paa. Paa vores venstre haand gik det stejlt nedad i skyerne saa hvor langt der var ned vides ikke. Vi gik i ankeldyb sne og paa vores hoejre haand foresatte sneen som tagskaeg ud over bjergsiden, vi havde hverken reb eller nogen anden sikring med, saa det var med ikke at traede for meget til den side da man saa ville ryge gennem sneen og falde maaske 50-100m foer man ramte klipperne. Da vi var i ca. 5050m hoejde blev ryggen for smal og sigtbarheden for daarlig til at vi turde gaa laengere. Vi var pludselig omgivet af skyer og havde ikke den bedste udsigt. Vi blev siddende i ca. 5min. foer det var tid til at finde tilbage. Vi kravlede ned af bjergryggen igen og kunne derefter roevkaelke et lille stykke. Vi spiste en kort frokost og fortsatte derefter nedad. Vi kunne ikke gaa samme vej ned da det var for stejlt og glat. Da det ogsaa var Vishnu og Pembas foerste gang i det omraade og det nu var umuligt at se ret langt frem for sig farede vi en smule vild. De kunne ikke rigtig finde en maade at komme ned til den sti der skulle foeres os tilbage til lejren. Saa lige pludselig sad vi alene paa bjerget i taet taage mens de proevede at finde en vej ned. Det lykkedes selv om det betoed at vi skulle over et meget stejlt stykke hvor der hverken var sti eller noget plant sted at saette foedderne. Da var det ved at vaere lidt for spaendende for nogen af deltagerne. Vi fandt dog stien og mens den foerste sne begyndte at falde igen fandt vi glade og meget traette tilbage til lejren hvor vi straks blev sendt i teltene til te og suppe. Dagen efter begyndte vi nedstigningen. Vi havde godt vejr og gode bjergstier at gaa paa, saa efter ca. 4 timers vandring foerst paa golde bjergsider og derefter i fantastisk granskov var vi ved vores camp ved en lille by kaldet Somdang i ca. 3220m hoejde. Byen har kun 20 indbyggere og det var spaendende at opleve hvordan de levede. Der gik yakokser, hoens og geder frit omkring og husene var ikke andet end nogle lave traeskure, men folk virkede glade og det var utroligt at opleve hvor rent der var overalt. Dag 9 skulle vi gaa til til ca. 2600m hoejde. Vi startede dog ud med at gaa ca. 2-3 timer stejlt opad for at krydse en bjergryg. Det blev en ret haard dag hvor vi gik i ca. 9 timer op og ned gennem skov, landsbyer og sluttede af med endnu en stejl stigning til vi naaede vores camp. Vi kunne nu saa smaat maerke at varmen var ved at vende tilbage og det var laekkert at kunne gaa rundt i sandaler og sidde ude ved baalet efter moerkets frembrud. Dag 10 stod paa endnu en 9-10 timers vandring paa meget stejle klippesider. Vi gik i sandaler hvilket ikke var nogen god ide saa vi havde alle frygteligt med vabler paa foedderne da vi naede frem. Det vaerste var dog, at det var svaert at blive ved med at holde koncentrationen paa de snaevre og meget ujaevne stier. Samtidig kunne der vaere 200-300 meter lodret fald lige ved kanten af stien saa traaedte man forkert ville det have fatale foelger saa vi saa ikke meget natur, men koncentrerede os om hvor vi satte foedderne. Paa et tidspunkt stoppede Vishnu Kristine og Jeg. Vi havde netop passeret en landsby og nu laa nogle af boernene paa lur laengere oppe af bjerget og trillede store sten ned af bjerget naar vi gik forbi. Saa mens Vishnu kiggede op og holdt vagt maatte Kristine og jeg spurte hen at bjergstien for ikke at blive ramt af de store sten (ret sindsygt). Sidst paa eftermiddagen naaede vi dog frem til vores naestsidste camp i byen Mailung som laa i 1200m hoejde. Det var nu rigitg dejligt varmt og vi gik alle ned til floden for at vaske os og koele vablerne paa foedderne.Dag 11 var den sidste dag hvor vi skulle gaa og det var en kort dag paa ca. 3 timer langs floden til vi kom til Byen Pairobensi i 800m hoejde hvor vi naeste dag skulle med bussen tilbage til Kathmandu. Vi var nu ret sikre paa at vores proevelser var ovre og vi vaskede os i floden og floed og hyggede os i graesset. Ud af ingenting blaeste det dog kraftigt op og begyndte at tordne og inden vi vidste af det var vi midt i en storm saa toilettelt og madtelt blaeste omkuld og vi maatte laegge store sten paa ploekkerne for at vores telte ikke ogsaa blaeste vaek. Stormen fortsatte hele natten og det larmede saa det naesten ikke var til at sove. Vi kom dog gennem natten og naeste dag skulle vi med bussen. Turen hjem skulle foregaa paa smalle bjergveje i en bus som skulle skubbes igang og som bestemt ikke havde det der lignede riller i daekkene. Kristine og jeg blev enige om at det var bedst at sidde oppe paa taget af bussen mens den koerte. Til at starte med var vi kun tre paa taget, men da bussen med en times forsinkelse koerte sad vi nok 20 mennesker paa taget + alt vores oppakning og grej + et toejskab som skulle med til byen saa vi sad som sild i en toende oven paa alt udstyret. (en noget anderledes busoplevelse) Klokken ca. 16 dag 12 var vi tilbage i Kathmandu traette og en masse fantastiske oplevelser rigere. Nu skal vi lige slappe af et par dage og saa tager vi til Chitwan, en nationalpark i det sydlige Nepal hvor vi til fods forhaabentlig skal opleve naesehorn, bjoern, elefanter, to slags krokkediller og hvis vi er mere end ekstrem heldige tiger, men mere om det senere.
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1205637720/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1205637720/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1205637720/tpod.html Sat, 15 Mar 2008 23:31:34 -0400 Indien og Nepal

Jump to the full
entry & travel map

Kathmandu, Nepal

Saa kom vi til Nepal, og hvor er her skoent. Saadan en kontrast til Indien og alligevel saa ens. Der er den samme intensitet med farver, dufte, lyde og andre indtryk, men paa en eller anden maade er det mere estetisk i Nepal. Menneskerne er venligere og mere runde i ansigterne
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1205236800/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1205236800/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1205236800/tpod.html Wed, 12 Mar 2008 09:07:57 -0400 Indien og Nepal

Jump to the full
entry & travel map

Varanasi, India

Det foerste glimt af Varanasi fik vi fra toget da vi krydsede Ganges. Byen er det mest hellige sted i Indien og hvis man bliver braendt her ryger man direkte til Nirvana. Derfor kommer mange indere her for at doe eller braende deres doede paarorende. Alle kan blive braendt, bortset fra koer, hellige maend, folk der er blevet bidt af en copraslange, gravide kvinder og boern. Disse kommer automatisk i himlen, da de er hellige og bliver derfor kastet i Ganges med en tung sten om benet. Efter indlogering paa et dejligt hotel lidt uden for centrum blev vi hentet af en richaw og koert paa sightseeing. Vi saa diverse templer og sluttede dagen med en sejltur ned af floden. Her blev vi forklaret om de forskellige traditioner og ritualer i hinduismen og vi blev sejlet helt hen til den allermest hellige gat, som er navnet paa det sted hvor man braender de doede - 200 til 300 i doegnet. Det var et lidt overvaeldende scenarie. Lig laa paa raed og raekke, daekket af klaeder og blomster. Luften var tyk af roeg. Boefler og geder gik imellem og spiste af blomsterne. Nar der var en baalplads ledig loeftede familien den doede og dyppede ham i floden for at rense ham for hans synder og herefter kom han paa baalet. Braendetiden er max 3 timer. Herefter bliver resterne smidt i floden. Ved siden af sejlede en robaad med et lig paa tvaers af baden. En hellig mand fik vi forklaret. Da de naaede midt paa floden loeftede de ham op og smed ham i vandet. Ved bredden sad en mand og vaskede sig og boerstede sine taender. Ved siden af ham floed liget fra en hund. Han saa ikke ud til at aense den. Vores baadmand drak vand fra floden. "Very clean, the holy mother of Ganges" forsoegte han overtalende, mens han ragte haanden fram med vand. Vi var ikke soenderligt fristet. 
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1204813620/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1204813620/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1204813620/tpod.html Wed, 12 Mar 2008 08:52:16 -0400 Indien og Nepal

Jump to the full
entry & travel map

Port Blair, India

Tilbage i Port Blair. Planen var primaert at tage til en strand hvorfra det skulle vaere muligt at se skilpadder laegge aeg. Desvaerre fandt vi ud af at stranden var blevet oedelagt af tsunamien. Vi bokkede derfor en fisketur hos en franskmand som havde baade og udstyr. Denne gang en heldagstur. Vi vaagnede op til haard soegang, men det blev en god tur alligevel. Karsten lignede en lille dreng der havde faaet slik i julegave, da dagen var omme. Han havde fanget en Giant Travally paa ca. 6 kg. Herefter en Coral Trout paa ca. 4 kg og til sidst en Baracuda paa ca. 8 kg. Andennaevnte blev tilberedt af franskmandens nepalesiske kok og den smagte fantastisk.
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1204373700/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1204373700/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1204373700/tpod.html Wed, 12 Mar 2008 08:46:42 -0400 Indien og Nepal

Jump to the full
entry & travel map

The trunkroad, India

Efter nogle dejlige afslappende dage, gik turen mod Nord Andamanerne. Fra hovedstaden Port Blair er der bygget en vej, som gaar igennem Jarawaernes territorium. Jarawaerne er en af de stammer paa Andamanerne, som har formaaet at eksistere naesten uden kontakt med civilisationen. Derfor havde vi ikke megen forhaabning om at se dem paa turen, men bare det at vide, at de levede og jagede i den taette jungle vi koerte igennem var en spaendende fornemmelse. Da vi skulle krydse territoriet skulle vi koere i karavane. Foerst skulle Karsten og jeg skrive os i en bog. Jeg spurgte politimanden hvor mange mennesker der levede i reservatet. Han svarede: "No no, no people inside, only Jarawas. They are very dangerus and they will shoot you with arrows if you take a picture of them". Det lykkedes os senere at laese os frem til, at der er ca. 200 Jarawa's tilbage.Koereturen var bumlet og kringlet, men smuk og spaendende. Og lige pludselig var de der. Et lille glimt og saa var vi forbi dem. En kvinde og to boern. Naesten noegne, kun pyntet med en tynd kort kjole af straa og et roedt baand om hovedet. De bar hver deres krukke med skulderrim og den lille dreng havde pile i et hylster paa ryggen. Kvinden raabte nogle maerkelige lyde. Maaske for at markere, at vi var uoenskede. I hvertfald har vi senere laest, at Jarawaerne protesterede voldsomt da vejen blev konstrueret. For aar tilbage bombede man deres bopladser, saa det er ikke saa maerkeligt hvis de ikke er glade for andre mennesker.For at komme til Myabunder - vores destination, skulle vi krydse nogle floder med baade. Paa den foerste kaj var der soerme en hel masse Jarawas, som af en eller anden grund skulle med faergen. Vi har vaeret snyde heldige. Nogle af dem sad gemt i en bil som tilhoerte skovvaesenet. Dog saa vi bagdelen af en mand, som aabenbart var blevet bedt om at tager underbukser paa i rejsens anledning. Det havde han vaeldig meget besvaer med. I en aaben hytte sad 4 andre Jarawa's. To maend og en kvinde med et barn. Barnet laa paa kvindens knae og digede. Da vi kom ind i hytten hev hun barnet op at staa. Hun smilede og begyndte at snakke til mig. Hun fortalte og fortalte og det har nok haft noget at goere med mit lyse haar, for hun hev op i sit eget og pegede ned i floden og pegede paa mig. Hendes stemme var skinger og sproget mindede til tider mere om lyde end egentlige ord. Det var saa spaendende. Vi havde 1000 spoergsmaal at stille, men kunne jo desvarerre ikke kommunikere med dem. Vi har kun nogle daarlige billeder taget fra afstand i smug, da fotografering af dem var forbudt.Jarawaerne kom med en faerge for sig. Paa den anden side stod vi af bussen for at komme op og se en muddervulkan. Det var en fin afstikker, hvor vi skulle gaa af en lille sti i junglen. Selve vulkanen bestod af nogle mudderhuller, som stod og boblede. Mens vi ventede paa bussen videre sad vi paa kajen og spiste kiks. Lige pludselig stod der en tyr med mulen nede i kikseposen. Hold kaeft hvor blev vi forskraekkede. Jeg gav den hvad jeg havde i haenderne, men det var ikke nok. Den fortsaette med at plyndre vores taske. Da vi lukkede tasken proevede den at stange os. Heldigvis var dens horn filet ned. Dumme ko. Karsten blev dog gode venner med den senere da han gav den flere kiks. Jeg derimod lovede den, at jeg ville spise dens soester en af dagene.
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1205064840/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1205064840/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1205064840/tpod.html Sun, 09 Mar 2008 09:26:06 -0400 Indien og Nepal

Jump to the full
entry & travel map

Mayabunder, India

Efter en overnatning i Rangat tog vi bussen tidlig morgen til Mayabunder. Vores guesthouse havde en have med udsigt over havet og forskellige oer. Vi moedte et par, som havde lejet en baad til Avis Island naeste dag. Her skulle der vaere en dejlig strand. Den tur hoppede vi med paa. Parret havde ogsaa inviteret en indisk laege som de havde moedt. Dr. Rattan var ca. 50 aar gammel og havde valgt at arbejde et par maaneder paa Andamanerne. Han havde en personlig assistent, som han kaldte ham. Assistenten skulle lave alt praktisk for ham. Han gik lidt bagefter ham og bar hans vand. Han var en del af familien fortalte Rattan, men han spiste ikke sammen med os, og han holdt sig diskret i baggrunden. Vi forsoegte at spoerge naermere ind til arrangementet, men politiske diskussioner var tydeligvis ikke noget der passede ham. Han paastod fx, at der ikke var en eneste sjael i Indien der gik i seng uden at have spist et ordentligt maaltid mad. Vi lod den ligge. Vi havde en god dag med strand og vand. Paa vejen hjem farede de gat tyggende (det euforiserende tobak vi har naevnt tidligere) baadchauffoerer vild og vi endte med at tabe skruen fordi vi stoedte paa grund. Det var ellers ikke nogen besvaelig vej, saa de maa ha vaeret godt skaeve. Efter noget tid fik de lokaliseret stykkerne og samlet skruen igen.Dr. Rattan inviterede os til at se hospitalet og en lokal klinik naeste dag. Vi takkede ja. Vi blev hentet af en ambulance og blev transporteret for fulde knald af en gat tyggende (selvfoelgelig) chauffoer, kun afbrudt af spyttepauser - det skal der jo ogsaa vaere plads til. Da vi var fremme blev vi vist ind i et konsultationsrum. Her blev vi placeret paa hver sin stol og saa begyndte han at modtage patienter. Hver konsultation tog ca. 45 sekunder. De fleste af dem manglede blod forklarede han. Derfor udskrev han en recept paa noget jern formodentlig og saa lige noget antibiotika for en sikkerheds skyld!. Han undersoegte dem overhovedet ikke. En mand kom ind med en kaempe stor betaendt byld paa ryggen. Dr. Rattan fortalte at det var hans egen skyld at det gjorde ondt. Han kunne jo bare vaere kommet ind noget foer. Bylden blev oprenset uden smartestillende og manden havde frygtelige smerter. Rattan rorte ved den med haenderne uden hansker. Herefter roerte han en lille pige i ansigtet - han vaskede ikke haender en eneste gang den dag!. Han lod Karsten tage to patienter, og det var uden tvivl dem der fik den mest kvalificerede diagnose den dag. Jeg blev sat til at lyse en mand i oejnene med en kaempe lommelygte for at se om han havde commotio. Staklen var faldet i en ti hestes brannert aftenen foer og sad nu med to store blaa oejne og formentlig en kaempe hovedpine og maatte finde sig i, at 3 turister og halvdelen af landsbyen fik historien. Om aftenen var vi inviteret til middag paa Rattan's guesthouse. Vi fik ris, fisk og groentsager og vi spiste med haenderne. Meget underligt at proeve. Rattan delte glad maden rundt med haenderne, spiste lidt og delte saa lidt mere ud. Pyy det var svaert at holde et pokerfjaes der (med tanke paa den haandhygiejne vi saa tidligere). Det lykkedes vidst heller ikke saa godt har jeg senere ladet mig fortaelle.
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1204639080/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1204639080/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/worldtravellers/1/1204639080/tpod.html Sun, 09 Mar 2008 09:17:45 -0400 Indien og Nepal

Jump to the full
entry & travel map

Mayabunder, India

Igennem vores guesthouse fik vi arrangeret en tur til oen Interveiw Island, en stor fredet oe med et rigt dyreliv. Vi sejlede kl. 6 om morgenen. Vandet var spejlblankt og vi  turen foerte os gennem mangroveskov. Allerede efter 5 min. saa vi en saltvandskrokodille. Den dykkede som baaden naermede sig. Da vi var fremme blev vi budt paa the af rangerne paa oen. Den duftede og smagte af tjaere. Vi skulle have foelgeskab af en mand med et jagtgevaer paa turen i tilfaelde af, at vi skulle moede vilde elefanter. Mens de gjorde sig klar og vores papirer blev tjekket kunne vi nyde synet af papagoejer og andre fugle som boltrede sig i traekronerne. Vi skulle trekke fra oestkysten til vestkysten. Det var en fin gaatur hvor vi saa masser af fugle og spotted deer. Der var ogsaa verdens bedste klatretrae - en slyngplante af en art, som snoer sig om et vaertstrae og kvaler det. Herefter raadner vaertstraeet og tilbage staar et fletvaerk med formen af det oprindelige trae. Paa vestkysten spiste vi vores medbragte frokost. Oprindeligt havde der vaeret en dejlig strand her, men tsunarmien havde rykket koralrevet op, saa stranden nu laa ca. 100 meter fra vandet.
]]>