TravelStream™ news feed for member timogmaria on TravelPod's free travel blogs service http://www.travelpod.com/syndication/rss/timogmaria en-us Copyright ©2009 TravelPod.com Tue, 23 Sep 2008 06:48:01 -0400 http://www.travelpod.com http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1222166280/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1222166280/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1222166280/tpod.html Tue, 23 Sep 2008 06:48:01 -0400 Rundtur i sydøst Asien

Jump to the full
entry & travel map

Hoi An, Vietnam

Efter 12 timer i en sovebus ankom vi noget traette og noget moerbankede (der var godt nok ikke meget plads at goere med i saadan en bus) til Hoi An kl. 6 om morgenen. Her fandt vi et super fint hotel igen med pool. Da det vaerelse vi skulle bo paa ikke var klar foer efter kl. 12 da dem der boede der jo lige skulle tjekke ud foerst fik vi et midlertidigt vaerelse. Efter en gang morgenmad tog vi os en lille lur paa et par timer (det var vist ogsaa tiltraengt:-)). Da vores vaerelse stadig ikke var klar efter vi havde sovet gik vi over paa en lille restaurant der laa lige over for hotellet for at faa frokost. Her moedte vi en australsk familie som boede paa samme hotel som os og dem blev vi ved med at rende ind i resten af tiden vi var i byen. Efter frokost fik vi vores vaerelse. Vi benyttede straks chancen til at komme i et bad og hoppe i poolen. Det var dejligt at blive koelet lidt af da der var ret varmt. Til aftensmaden gik vi over paa samme restaurant hvor vi fik frokost. Vi var nemlig blevet enige om at tage et madlavningskursus der og det fungerede ved at man valgte ud fra menuen hvad man ville laere at lave saa vi skulle jo lige smage lidt forskelligt saa vi vidste hvad vi ville laere at lave. Naeste dag gik vi en tur rundt i den gamle bydel. Den gik utroligt nok fri af amerikanerners bombardament under vietnam-krigen, saa mange af husene staar som de gjorde for 200 aar siden. Der er blevet gjort rigtigt meget i nyere tid for at bevare den gamle del af byen og for at give det en foelese af noget speciel er der visse dage i ugen lukket for alt motoriseret trafik i de smalle gader. Det var ret imponerende at gaa rundt og se alle de gamle huse og templer. Stoerstedelen af alle butikker i byen er skraeddere, saa efter at have brugt hele dagen paa at gaa rundt og kigge paa husene hvor skraedderne havde butikker var vi noedt til at kigge lidt paa toejet ogsaa. Det resulterede i at Tim fik lavet en vinterjakke og et jakkesaet, mens Maria fik lavet en vinterjakke, to flotte bluser og en festkjole. Det var nu meget sjovt at proeve at faa taget maal til noget toej og saa komme tilbage dagen efter og proeve det og evt faa lavet de aendringer man nu syntes der skulle laves. Man foelte lidt at man havde flere penge end man reelt har. Dagen efter skulle vi op kl. 4.15 for at tage paa en solopgangstur til nogle ruiner der laa lidt uden for byen. Ruinerne stanmmer fra samme tidsperiode som templerne i Angkor Wat komplekset som vi saa i Cambodia. De blev ret haard ramt under et amerikansk angreb under krigen saa de er slet ikke naer saa velbevarede som templerne i Angkor komplekset. men til gengaeld ligger de i et helt fantastisk omraade udde midt i junglen med groenne bjerge i baggrunden. Vi var taget afsted saa tidligt for at komme derud inden det helt store turist ryk-ind og man maa sige at det lykkedes. Ud over den gruppe vi var afsted med paa 14 mand, var der ikke andre and de lokale der arbejdede paa at udgrave og restaurere nogle at runierne. Den befolkningsgruppe der havde bygget ruinerne i sin tid blev kaldt Chams og i mange af templerne i Angkor Wat kunne man se sten-udhugninger af cambodianernes krige med chams'erne hvor chams'erne jo selvfoelgelig var "de onde". Det var lidt nu sjovt at gaa rundt i ruinerne der tilhoerte dem der af andre var klasificeret som "de onde". Da vi kom hjem fra turen tog Tim sig en lille lur da han havde faaet det ret daarligt (bare rolig det var kun en forkoelelse muligvis balndet med noget influenza, og nej, vi har ikke vaeret saerligt heldige med helbredet her i Vietnam). Senere tog vi ind til byen for at proeve det af vores toej der var klar til det. Det blev super godt. Til aftensmad spiste vi igen igen paa restauranten overfor hotellet. Hende der havde restauranten endte med at lave speciel rissuppe, der slet ikke var paa menu'en, til Tim til aftensmad, da han jo havde det daarligt. Vi havde booket et madlavningskursus ved hende dagen efter som inkluderede en tur til markedet om morgenen for at handle ind til maden saa vi aftalte med hende at Tim muligvis ville springe turen til markedet over hvis han havde det for daarligt. Det viste sig dog ikke at vaere noedvendigt da han havde det bedre dagen efter, saa vi tog alle tre paa markedet. Det var super sjovt at proeve at have en lokal guide med paa markedet til at vise rundt og forklarer hvad alle tingene var og hvordan det hele fungerede. Det var tilfaeldigvis paa en soendag som viste sig at vaere det travleste dag i ugen paa markedet saa der gik ikke ret laenge inden man ogssa havde proevet at blive skubbet rundt af smma vietnamser damer med spidse hatte der absolut ikke broed sig om vores turistempo naar hun havde travlt med at skulle handle. Senere paa dagen fik vi vores madlavningskursus hvor vi laerte at lave wonton med spicy sauce, foraarsruller, seafood suppe, grillet gris med krydderier og aubergine fyldt med gris og svampe. Arbejdsfordelingen blev hurtig at jeg hjalp Hong (som damen der ejede restauranten hed) med at lave alle tingene mens Tim noterede opskrifterne. Da vi var faerdige med at lave mad skulle vi jo spise vores kreationer og vi kunne desvaerre ikke engang spise halvdelen af det vi havde lavet. Der var bare alt for meget mad specielt naar Tim ikke havde nogen appetit. Da vi havde fordoejet maden brugte vi resten af dagen paa at hoppe i poolen og faa resten af vores skraeddersyede toej afhentet. Naeste dag gik turen videre til Hanoi.
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1222165740/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1222165740/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1222165740/tpod.html Tue, 23 Sep 2008 06:38:00 -0400 Rundtur i sydøst Asien

Jump to the full
entry & travel map

Dalat, Vietnam

Efter at have tilbargt lidt mere tid end forventet i Saigon tog vi videre til en lille fiskerlandsby med tilhoerende 6 km lang laekker strand som havde udviklet sig til en hel lille turist by i sig selv der strakte sig langs stranden. Her kom vi til at bo paa et rigtigt laekkert hotel med swimmingpool der laa helt ned til stranden. Vi tilbragte eftermiddagen i poolen da der var ret store boelger som vi ikke gad slaas med.Naeste dag stod vi tidligt op for at komme ud paa en tur rundt til de omkringliggende attraktioner. Vi tog afsted fra hotellet kl. 6 om morgenen og koerte i en gammel kinesisk militaer jeep. Vores foerste stop var den originale lille fiskerlandsby der laa ved stranden. Her var vi saa heldige at vi saa nogle fiskere hive deres net op paa stranden. Det var lidt sjovt at kigge paa. Efter at have kigge lidt paa den noget soelle fangst der faktisk bestod mest af affald tog vi videre ud til nogle hvide sandklitter. Her spiste vi stegte ris til morgenmad. Hvis vi havde haft valget ville vi hellere have haft rundstykker men da de kun havde stegte ris var det bedre end ingen morgenmad. Efter at have gaaet lidt rundt og kigget paa hvidt sand koerte vi videre til nogle roede sandklitter. Det var utroligt imponerende at se farverne i landskabet aendre sig mens vi koerte mellem sandklitterne. Det gik fra at vaere hvidt sand til at vaere groent til at vaere roedt lerjord med groenne planter til at vaere roedt sand. Disse klitter var helt overstroet med turister og lokale boern der ville leje hvad der bedst kan beskrives som "sandslaeder" ud til turisterne saa de kunne kure ned ad klitterne. Det var noget helt andet end de foerste klitter hvor vi var helt alene. Efter at have kigget os lidt omkring blev vi koert hen til et lille vandloeb der i gennem tiden havde lavet nogle rigtig flottet formationer i de omkringliggende klipper. Vi vadede opad vandloebet til vi var naesten tilbage ved de roede klitter inden vi vendte om. Det var meget sjovt at proeve at gaa ude midt i et vandloeb og samtidig se de flotte klippe formationer. Da vi kom tilbage til hotellet tilbragte vi en time i poolen inden vi gik i bad og tjekkede ud af hotellet for at naa en bus videre. Det hele var timet og tilrettelagt og sammenlagt tilbragte vi ca 24 timer i Mui Ne, som byen hed. Efter Mui Ne gik turen videre til Dalat, en by der ligger i bjergene i 1400 meters hoejde, saa klimaet var meget anderledes end hvad vi ellers havde oplevet i Vietnam. Vi ankom ved aftensmad tid og besluttede os til at bo paa det hotel der arbejdede sammen med busselskabet (hvilket vi ellers havde holdt os fra) da vi her kunne faa et kaempe vaerelse med koeleskab, satelit tv og varmt vand for 10$ inklusiv morgenmad, saa i dette tilfaelde var det ikke nogen daarlig ide. Naeste morgen lejede vi en scooter for at koerte lidt rundt. Det viste sig at vaere lidt af et projekt. I Vietnam er det lovpligtigt at koere med hjelm og alle goer det saa det haandhaeves vist ret strengt saa vi skulle jo ogsaa laane hjelme. Her var det saa at Tims kaempe hoved blev et problem. Den stakkel pige i receptionen havde en staffet ude tre gange inden det endelig lykkedes for dem at finde en hjelm han kunne passe bare nogenlunde uden at ligne Nyrup med cykelhjelm. Vi startede med at koere ud til et vandfald der laa taet paa byen. Dette vandfald var aabenbart meget turistet paa en meget anderledes maade. Der var de saedvanligt souvenirbutikker og en stor restaurant ved parkeringspladsen men ud over det var der ogsaa en rutchebane (ikke en legeplads model men en forlystelsespark model) der ledte ned til vandfaldet. Det var vi simplethen noedt til at proeve. Saa efter at have koebt billet hoppede vi op i de smaa slaede-lignende vogne og koerte nedad. Man kunne selv kontrollere farten ved at bremse eller lade vaere. Det var ret morsomt. Det viste sig da vi naaede ned til vandfaldet at det hele faktisk var mere som en forlystelsespark end et vandfald. Der var nemlig opsat boder hvor du kunne skyde med bue og pil efter papdyr eller med slangeboesse efter daaser i et trae. Tim kunne ikke styre sig om maatte bare proeve slangeboessen. Heldigvis hvade de holdt selve omraadet omkring vandfaldet paent saa vi kunne ogsaa nyde lidt natur. Vi havde valgt at gaa op i stedet for at koere med Coasterbob (som rutchebanen hed). Her kunne vi se endnu en konsekvens af at stedet var ret turistet og var blevet udnyttet til at lave halvvejs forlystelsespark ud af det, nemlig at der for en gangs skyld var rent og paent langs stien. Saa bortset fra de super kitschede raadyr i beton der stak hovedet ud af skoven i ny og nae var det en paen gaatur op igen. Efter vandfaldet koerte vi op til en svaevebane som vi tog en tur i. Der var nogle helt utroligt flotte udsigter paa turen. Vi endte ved et vandresevoir hvor der laa et lille kinesisk tempel. Det var meget hyggeligt og der var en rigtig fin blomster have omkring templet. Efter turen i svaevebanen tog vi ud og saa en tidligere kejsers sommerpalads. Dat var meget sjovt at se en bygning der stod som den havde gjort i 50'erne. Dagen efter havde vi ogsaa lejet vores lille scooter og vi startede igen dagen med at koere ud og se et vandfald. Dette vandfald laa dog noget laengere vaek og var ikke tureistet. Man kunne sa at der havde vaeret forsoeg paa at goere det turistet men det var aabenbart ikke lykkedes saerligt godt da vi var de eneste der og alle tingene rundt omkring var ved at falde fra hinanden. Efter vandfaldet koerte vi tilbage til byen som faktisk i sig selv var ret charmerende og den kunne sagtens have vaeret en hvilken som helst by i de fransk alper hvis ikke lige det var for alle vietnameserne paa deres scootere. Vi saa merkedet og en stor blomsterhave med alle mulige slags blomster. Efter dagen sieghtseeing gik vi ud for at spise paa en lille hyggelig restaurant hvor vi havde vaeret foer men vi kunne ikke finde ud om der skulle vaere sket det usaedvanlige at der var lukket. Der var nemlig helt og aldelse moerkt. Det viste sig at vaere fordi stroemmen var gaaet i det kvarter hvor restauranten laa. Saa vi endte med at spise vores aftensmad i en lillebitte restaurant med intet amdet lys end stearinlys. Det var faktisk ret hyggeligt. Dagen efter tog vi bussen videre til endnu en strandby. Her havde vi dog kun 5 timer inden vores naeste bus, en nat/sove bus til en Hoian. Det var en super fin sovebus med permenente koejesenge i tre raekker ned igennem bussen. Saa man laa ned hele vejen. Det var da ikke den bedste nats soevn men det var bedre end at tilbringe 12 timer i en bus i dagtimerne. 
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1222160520/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1222160520/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1222160520/tpod.html Tue, 23 Sep 2008 06:27:49 -0400 Rundtur i sydøst Asien

Jump to the full
entry & travel map

Ho Chi Minh City, Vietnam

Saa kommer vi til hvad vi rent faktisk lavede i Saigon. Og faktisk er det ikke ret meget, taget i betragtning hvor lang tid vi var der. Vi ankom den femte og foerst derfra den 13. Det var ikke meningen vi skulle have vaeret der saa laenge da vi har saa meget tid i Vietnam som vi havde haabet. Vores visa loeber ikke fra den dag vi ankom, men begyndte allerede at taelle fra d. 1 saa vi skal vaere ude af Vietnam igen naeste d. 1. Grunden til at vi blev i Saigon saa laenge var simpelthen at vi var saa uheldige at blive ramt af lidt mave-boevl begge to, saa det satte lidt en daemper paa tempoet.Saa den dag vi ankom lavede vi ikke stort andet end at nyde vores rare vaerelse. Naeste dag var det saa meningen at vi skulle paa en masse sightseeing, men det gik lidt i fisk. Vi kom for sent op og da vi saa ankom til det foerste vi skulle se var det lige lukket i to timer til frokostpause (temmelig lange frokostpauser de holder sig. Men saa kunne vi jo ogsaa lige saa godt holde frokostpause, saa vi fandt en rigtigt laekker restaurant hvor vi for foerste gang stiftede bekendskab med vietnamesisk kogekunst, og det er paa alle maader vaerd at skrive hjem om! De forstaar virkeligt at faa det optimale ud af de super laekre raavarer de har til raadighed. Det stod hurtigt meget klart at i det her land var vi noedt til at skulle paa madlavningskursus, og se om ikke vi kunne lure bare et par af deres tricks. Selv om frokosten var enormt god var det jo meningen vi skulle paa sightseeing saa vi begav os over til noget de kalder reunifikation palace (genforeningspalaset). Det var her praesidenten for det sydlige Vietnam boede og det var her aftalen om genforening blev underskrevet i 1976. Det var nu ogsaa meget spaendende at se hvordan det saa ud men mest spaendende var det at gaa rundt i kaelderen der var indrettet som beskyttelseskaelder. Her havde den sydvietnamsiske praesident siddet under krigen og fulgt med i, og styret slagets gang (selv om han nok ikke havde saa meget at skulle have sagt, det var nok USA der trak i alle traadene).Da vi var faerdige med det stod det ned i laarfede straaler og vi havde selvfoelgelig glemt vores regntoej, saa selv om det var begraenset hvad der var naaet, kaldte vi det for en sightseeing-dag og tog tilbage til hotellet, og var enige om at naeste dag maatte vi tidligt op saa vi kunne komme i gang. Naeste dag sov vi for laenge igen saa den plan gik jo rigtigt godt! men vi kom da afsted og kom ud til deres museum om krigen mod USA. Det er helt klart en af de oplevelser der kan betegnes som gruvaekkende men ogsaa laererige. Nogle af de billeder af krigsofre de havde til at haenge kunne faa den mest kyniske mand til at vende sig bort. Men det er jo vigtigt at huske hvad der er sket saa det ikke gentages. Selvom det er en leksion som det er ganske faa lande i verden der synes at have laert. Selv om billeder taler hoejere end ord, og det bestemt ogsaa var til faeldet her, var der dog ogsaa andre genstande paa museet der kunne saette tankerne igang. Der var blandt andet en plakke hvorpaa der sad en masse medaljer der var blevet givet til en amerikansk soldat der tydeligvis maatte blive betegnet som en helt i USA. Der var alt lige fra "purple heart" til "bronze star" til meget andet som amerikanerne uddeler som tegn paa heltemod eller andre bedrifter i krig. Plakken var blevet doneret af ham der havde modtaget medaljerne, og i toppen var der en inskription hvor der stod "Undskyld, jeg tog fejl". Efter museet gik resten af dagen med at slendre lidt rundt og se lidt andre smaating, saasom deres katedral og posthus og andre fine bygninger. Ligeledes gik d. 8 ogsaa med at rende rundt og se nogle af de andre sevaerdigheder som Saigon har at byde paa, dog stadig i et ganske sloevt tempo.Nu skulle der til at ske noget. Saa naeste dag tog vi paa tur ud af byen for at komme ud og se nogle af de tunnelsystemer som vietnameserne brugte til at gemme sig i under krigen. Det er simpelthen et utroligt stykke ingenioer-arbejde der har skullet til for at bygge de tunler. Bare i det distrikt vi tog til, kaldet Cu Chi, var der under krigen over 250km tunler. og det er ikke bare tunler til at komme fra A til B. Der levede flere hundrede mennesker i dem. De indeholdt alt fra sovesale til sygeklinikker til vaabenlagre til koekner, og alt hvad de ellers maatte have brug for, alt sammen 3 til 12 meter under jorden. Mange af tunlerne er i dag enten faldet sammen eller naesten faldet sammen saa man kan ikke komme ned i dem, men der var dog nogen af dem der var blevet gjort sikre saa turister kunne proeve at bruge dem. Vietnamesere er dog generelt meget smaa mennesker saa de oprindlige tunler er ogsaa blevet udvidet saa de ansatte paa stedet ikke lige pludselig skal ned og traekke tykke vestlige turister fri. Man faar dog stadig en fornemmelse af den klaustrofobiske foelelse det maa have vaeret at bo der. Der var dog mulighed for at proeve om man kunne komme igennem en af de oprindelige aabninger der ikke var blevet udvidet til turister. Den var godt nok lille! Den skulle ikke have vaeret mere end et par centimeter smallere, saa havde jeg (Tim) siddet fast, og jeg er altsaa ikke verdens mest bredskuldret mand:-) Resten af den tur gik med at blive slaebt rundt til alle de smaa fjollede turist-faelder man altid maa acceptere naar man koeber saadan en pakketur.D. 10 stod den igen paa pakketur, denne gang til Mekong deltaet. Mekong deltaet er et floddelta i det sydlige Vietnam hvorfra Vietnam faar det meste af sin kaempe risproduktion. Hovedformaalet med turen var at komme ud og se nogle af de flydende markeder der er paa Mekong deltaet; ja, og saa selvfoelgelig at se deltaet. Men som sagt tidligere gaar saadanne pakketure tit mest op i af blive slaebt rundt til mere eller mindre ligegyldige turistfaelder, saa vi fik da baade set hvordan man laver slik ud af kokusnoedder, vi fik smagt the med honning (ikke noget saerligt nyt i det) og alt muligt andet der aabenbart ikke har braendt sig saerligt dybt ind i hukommelsen. Men vi var jo forberedt paa at det ville gaa saadan, men vi havde bare ikke tid til at arrangere det selv som vi nok normalt ville have gjort, og det var nu ogsaa en rigtig hyggelig tur alligevel, bare at gaa der og tuller efter guiden og kigge paa alle de smaating vi kom forbi. Denne tur havde vi valgt at tage med overnatning hvilket vi saa frem til da vi havde booket det der hedder et "home-stay", hvilket betyder at man bor ved en lokal famile og spiser det mad de laver, i stedet for at bo paa et hotel sammen med alle de andre turister. Desvaerre naaede vi foerst ud til familien omkring kl 1930, og vi skulle afsted allerede kl 0700 naeste morgen saa det blev ikke til saa meget tid hos familien som man kunne have haabet, men det var en rigtig hyggelig familie, selvom vi overhovedet ikke kunne kommunikere med dem. Maden var ogsaa virkelig god, hvilket er ret vigtigt for det kunne have vaeret en pinlig afaere hvis ikke vi kunne li' det de sat foran os. Maria maatte dog takke nej til risvinen da den mest af alt smager af snaps. Natten hos familien var dog lidt af en udfordring. Sengen bestod af en betonforhoejning med en rismaatte paa, saa der var lagt op til en haard nats soevn. Naeste morgen begav vi os, naesten udhvilede og med maven fuld af chilisuppe med nudler, videre ud for at se de flydende markeder. Det er altsaa et syn der er vaerd at tage med. Smaa og store baade vimser ind og ud mellem hinanden i et sandt kaos og forsoeger at saelge alt hvad man kan forestille sig af madvarer og hvad ellers de kan finde paa. Allesammen har saa hejst et ekseplar af deres varer op i en maste saa man kan se hvad de saelger paa lang afstand. Meget smart! Igen gik resten af dagen med turistfaelder og da vi kom tilbage til Saigon var vi godt brugte. Den tolvte var saa den sidste dag vi havde i Saigon, og nu var vi ved at have travlt. Der var stadig et par ting vi gerne ville se, men mere vigtigt havde vi efterhaanden saa meget at slaebe rundt paa som vi havde koebt i Thailand og Cambodia, at nu var det tid til at faa sendt en pakke hjem. Det var efterhaanden blevet til lidt over 10kg, saa nu er der en ordentligt papkasse paa vej til Gjoel, saa nu maa vi se hvem der kommer foerst, os eller den. Men vi fik naaet det der skulle naaes og fik ordnet det praktiske saa dermed var det ved at vaere paa tide at komme videre i programmet.
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1221902220/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1221902220/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1221902220/tpod.html Tue, 23 Sep 2008 04:51:40 -0400 Rundtur i sydøst Asien

Jump to the full
entry & travel map

Ho Chi Minh City, Vietnam

Saa er det blevet tid til lidt blog igen. Det er jo ogsaa ved at vaere noget tid siden sidst saa der er jo sket en del, og det maa vi jo beklage, ikke bare fordi at der er nogen derhjemme der begynder at rykke for dem, men ogsaa fordi at de her blogs fungere lige saa meget som dagbog for os som det fungerer som opdatering til jer, og der er efterhaanden ved at vaere lidt svaert at huske praecis hvad vi lavede i starten i Vietnam for efterhaanden over 2 uger siden. Men grunden til at det er gaaet lidt sloevt er faktisk ganske lige til. Det viste sig nemligt at en boligudlejer vi havde indgivet en ansoegning til pludselig havde en aabning til os, saa alt den tid vi havde til at gaa online er simpelthen gaaet med at faa fundet ud af om det var noget vi skulle slaa til paa eller ej. Saa nu er det gjort og vi skulle gerne have en fin 92m2 lejlighed med fin central beliggenhed ventende paa os dagen efter vi kommer hjem. Det skal lige siges at det ikke er verdens nemmeste opgave at kigge lejlighed i Aarhus naar man er paa rundrejse i Vietnam, men heldigvis var der hjaelp at hente hos nogle af dem af vores venner der bor i Aarhus (super mange tak til Christian) saa det var super rart.Naa men... tilbage til det vores blog egentligt skal handle om, nemlig de foerste indtryk af Vietnam.Vi ankom til Vietnam  med bus fra Phnom Penh og det at komme over graensen gik ganske glidende og nemt. Allerede i den graenseby vi ankom til var det tydeligt at det er et helt andet land vi var ankommet til. Vi var jo ikke kommet til et rigt vestligt land, men standarden var klart bedre end hvad vi efterhaanden havde vendet os til i Cambodia. Som jeg tror vi beskrev i en tidligere blog var graensebyen naar man kommer ind i Cambodia i bund og grund ikke meget andet end et jordhul med en flok mere eller mindre faldefaerdige huse, men her i Vietnam var det anderledes. Vejen var asfalteret og ganske acceptabel, husene var paene og for langt hovedpartens vedkommende lavet af sten og ikke bare bambus og blikplader. Samtidig var der ligefrem plantet blomsterarangementer nogle steder i vejkanten hvilket da vidner om bare en lille smule overskud saavel socialt som oekonomisk. Som netop naevnt skal det naturligvis ikke lyde som om at penge er noget man generelt har i vietnam, fattigdommen og den sociale elendighed er stadig enorm, men de er bestemt et skridt foran Cambodia og generelt paa vej i en fornuftig retning hvor man kun kan haabe at noget af det naeste der bliver taget haand om er den enorme korruption der stadig hersker i staten og i styrrende enheder saasom politiet. Men det er stadigt rart at se at et lande der for kun 33 aar siden var i gang med en utrolig blodig krig, dels med amerikanerne og dels mellem nord og syd, allerede nu viser saa sunde tegn paa vaekst. Boligstandarden for os som rejsende maatte ogsaa siges at aendre sig drastisk da vi kom til Vietnam. I Cambodia havde vi gennemsnitligt betalt ca 30kr for et vaerelse, men saa havde vi til gengaeld heller ikke haft airkondition siden vi forlod Bangkok, varmt vand havde vi kun haft en enkelt gang, og luksusting som tv og koeleskab var generelt ikke noget vi havde. Derudover var det eneste der som regel havde vaeret bare nogenlunde rent paa vaerelserne, vores senge. Det er jo ogsaa det vigtigste, men det bliver nu ogsaa lidt traels i laengden at vaeggene paa badevaerelset altid er overgroet med svamp. Men alt det aendrede sig med vores foerste vaerelse i Vietnam. Her var fuldstaendigt pletfrit over alt, varmt vand, aircon, koeleskab og tv med satelit-tv med engelsksprogede filmkanaler. Og prikken over i'et var at der ogsaa var inkluderet morgenmad, altsammen til den naette sum af 90kr.. Det er bestemt noget mere end det man gav i Cambodia, men skulle man have et vaerelse af samme standard i Cambodia ville det klart have vaeret dyrere. Ulempen er saa selvfoelgeligt at vil man gerne spare nogle penge og have et lidt mere spartansk vaerelse er det meget svaert at opdrive, men vi maa nu ogsaa vaere aerlige at sige at efter at have boet paa meget primitive vaerelser i snart to maaneder var det nu rart at vaelte sig lidt i luksus:-)Men hvor var vi saa i Vietnam? vi ankom i det sydlige Vietnam i det der i dag hedder Ho Chi Minh City. De fleste der ikke selv har vaeret der, eller paa anden maade har stoerre kenskab til Vietnam, nikker dog nok ikke genkendende til det navn. De fleste har derimod, sikkert i amerikanske krigsfilm om Vietnam-krigen, hoert om Saigon, og det er det samme. Her kan det maaske vaere frugtbart at komme med en lille kort historieleksion for at det giver mening naar vi fortaeller om det vi har vaeret ude og se. For dem der mener at de er velbevandret i vietnamkrigens "hvor, hvornaar og hvorfor" kan bare spirnge det naeste afsnit over, men her kommer et kort oprids til dem der ikke foeler sig sikre i emnet:At sige praecis hvornaar Vietnam-krigen startede er mere eller mindre umuligt da Vietnam har vaeret i krig med Thailand, Cambodia, Kina, Frankrig, Japan, USA eller sig selv mere eller mindre konstant de sidste 2000aar, men Vietnam-krigen som vi taenker paa naar vi siger det, startede i 1969. Indtil kort tid forinden havde fransmaendende kontrollen over Vietnam som en del af de kolonier de havde i sydoestasien, men efter at have faaet en del bank af tyskerne i anden verdenskrig havde franskmaendende ikke laengere den fornoedne styrke til at holde ro og orden i et land der efterhaanden blev mere og mere indaedte i deres kamp for suveraenitet. Samtidig var den kolde krig godt i gang og russerne havde allerede faaet en komunistisk fod indenfor i nordvietnam gennem den meget karismatiske nordvietnamesiske politikker og kommunist Ho Chi Minh (ham der senere lagde navn til navneskiftet i Saigon). Amerikanerne saa derfor nordvietnam som en trussel og var bange for at hele landet skulle falde ind under kommunismen og dermed give Rusland og Kina en enormt staerk allieret. De besluttede sig derfor for at stoette den ellers meget upopulaere sydvietnamesiske regering (den var saa upopulaer ved sine egne folk at presidentens eget flyvevaaben faa aar forinden havde bombet ham i hans eget hus). Foerst foregik det i det skujlte, men da det gik op for amerikanerne at den sydvietnamesiske haer var dybt inkompetent og korrupt, og at de paa ingen maade ville kunne holde den nordvietnamesiske haer tilbage uden aabenlys hjaelp, gik de aabent ind i kampen. Dette skete ved falske rapporter om at norvietnamesiske styrker havde gennemfoert et uprovokeret angreb paa to amerikanske skibe. Det kom senere frem at det paa ingen maade var uprovokeret, men det var nok til at faa den amerikanske kongres til at skrive under paa et dokument der gav amerikanske styrker rettighed til at goere hvad de mente var noedvendigt for at beskytte sine folk i Vietnam. Dette dokument blev brugt hele krigen igennem af de siddende amerikanske praesidenter som et groent lys til at goere mere eller mindre som det passede dem i Vietnam uden at den amerikanske kongres kunne goere noget ved det. Hvad der rent faktisk skete under krigen er i relativt hoej grad almen viden. Der er naturligvis stadig masser af ting der aldrig siden har set dagens lys og aldrig vil blive offentligt kendt, men at det var en enormt blodig og skraekkelig krig kan ikke komme som en overraskelse for nogen. Hvem der var vaerst er umuligt at sige, men naar man rejser i Vietnam er holdningen naturligvis at amerikanerne gjorde de mest uhyrlig ting, men spoerger man i USA er holdningen sikkert modsat. Men faktum er at der blev draebt og laemlaestet et utal af mennesker, og der findes stadig vietnameserer der i dag paa den ene eller anden maade lider under efterdynningerne af krigen. Hvad enten de har psykiske eller fysiske men som konsekvens af kamphandlinger, eller de er blevet ofre for noget af al den ueksploderede ammunition der stadig ligger mange steder, eller maaske er de foedt med deformiteter som konsekvens af de kemikalier amerikanerne brugte til at oedelaegge skovene med, faktummet forbliver at tabene var langt de stoerste paa den vietnamesiske side, ikke bare tabet af soldater, men i hoej grad ogsaa de uskyldige civile der blev ofre for noget de intet havde med at goere. Krigen fik sin slutning i den form vi kender den i 1973 da modstanden mod krigen var blevet saa stor i USA at regeringen var noedt til at traekke sine styrker hjem. Paa dette tidspunkt havde amerikanerne paa ingen maade sikret at kommunisme ikke ville overtage vietnam helt, saa selv om de aldrig officielt har indroemmet det maa man sige at amerikanerne tabte, om ikke paa tabstal, saa i hvert fald paa maalsaetning.Man maa jo sige at historien omkring Vietnam-krigen ringer temmelig bekendt i oerene. Det er jo meget det samme der sker lige nu i baade Irak og Afghanistan. Selv om den styrke der kommer ind i et land er langt overlegen i teknologi og uddannelse er en fanatisk fjende der kaemper for sit land en utrolig farlig fjende. Og selv om vietnameserne ofte ikke havde andet at kaempe med end bambus, vaaben fra foerste verdenkrig og simpelt fanatisk mod var de jo ogsaa i stand til at paafoere amerikanerne store tab simpelthen fordi de var umulige at finde og amerikanerne blev ved med at falde i de faelder der var gravet over alt.Efter amerikanerne havde forladt Vietnam fulgte et par aar med spaendinger mellem nord og syd hvilket i 1975 eskalerede til at nordvietnam gennemfoerte et stort angreb paa sydvietnam. Resultatet af angrebet blev at den sydvietnamesiske haer blev grebet af panik og mere eller mindre flygtede saa hurtigt de kunne og de nordvietnamsiske kommunister, med Ho Chi Minh i spidsen, var dermed i stand til, uden stoerre besvaer at overtage kontrollen over hele Vietnam. I 1976 fulgte den offiecielle genforening af de to dele og i de efterfoelgende aar faldt roen stille og roligt over landet.Vietnam kalder sig stadig i dag for et kommunistisk land, men man kan vist roligt sige at det kun er for at holde fast paa en tradition. Kapitalismen blomstrer som aldrig foer i Vietnam og jeg tror kun at det er de mest naive gamle kommunister der stadig kan finde paa paastaa (og selv tro paa) at de lever i et land der foelger kommunismens grundtanker.Naa... det blev vist til lidt mere end bare vietnam-krigens "Hvor, hvornaar og hvorfor", men er der jo ogsaa lidt baggrundsviden:-)Om folkene her i landet maa det siges at lige som det var tilfaeldet i Cambodia, kan man kun vaere imponeret over det livsmod der fremvises af et folk der for kun saa kort tid siden var i blodig krig. De er utroligt venlige, hjaelpsomme og smilende. Samtidig skal det dog siges at idet Vietnam er et mere velstaaende og vestligt orienteret land end eksempelvis Cambodia er det ikke den samme form for imoedekommenhed man ser her. De smiler ikke til dig bare fordi du ser anderledes ud, men der er jo ogsaa saa mange af os vestlige turister her at de nok ville faa ret ondt i smilebaandene hvis de skulle smile til os alle, men det aendre ikke paa det faktum at mange mennesker hernede ville loebe i smaa cirkler omkring sig selv i flere timer hvis de troede det ville hjaelpe dig.Imponerende er det ogsaa at flere af de guider vi har haft indtil videre, selv har kaempet under krigen, vel at maerke mod amerikanerne. Disse mennesker har i deres unge dag set mange af deres venner og familie blive draebt af den vestlige verden repraesenteret ved USA. De har alt muligt god grund til at afsky alle der er vestlige af udseende, men det synes ikke at vaere tilfaeldet. Ikke nok med at de ikke synes at baere nag mod den vestlige verden, de ligefrem tager job hvor de hjaelper vestlige, det er da lidt flot! Men naar man iagttager guiderne, specielt naar man er ude og se noget der har med krigen at goere, faar man ogsaa en fornemmelse af at de lidt foeler en sejr ved at kunne staa der og fortaelle om hvordan de smed de store, moderne vestlige haere ud med saa primitive midler, men man kan vel heller ikke bebrejde dem for at foele stolthed over at have forsvaret deres land! Det er vel kun naturligt!?Det var egentligt meningen at denne blog skulle beskrive hvad vi egentligt lavde de foerste dage, men jeg tror jeg gik lidt i "skrive-selvsving", saa jeg haaber ikke den blev for kedelig. Tankerne fik bare pludseligt frit loeb gennem fingrene. Saa nu bliver denne blog bare til en blog om gennerelle indtryk af Vietnam og lidt historie, og saa maa det vi har lavet komme om lidt.Hvis der nogen der undrer sig over bloggens titel kan jeg fortaelle at "Viet nam, muon nam" betyder "Vietnam laenge leve" eller "Vietnam for evigt"!
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1221211620/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1221211620/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1221211620/tpod.html Fri, 12 Sep 2008 06:48:56 -0400 Rundtur i sydøst Asien

Jump to the full
entry & travel map

Phnom Penh, Cambodia

Saa blev det tid til den sidste blog fra Cambodia inden turen gaar videre til Vietnam. Tja, faktisk er vi jo som saedvanligt noget forsinket, for vi har allerede vaeret i Vietnam i en uges tid, men saadan er det jo. Men de sidste par dage i Cambodia foregik igen, for tredje og sidste gang, i Phnom Penh. Det er simpelthen bare det nemmeste at komme videre derfra. Vi var efterhaanden ved at vaere igennem alle de ting vi gerne ville se i og omkring Phnom Penh saa denne gang skulle de par dage vi havde egentligt bare bruges paa at koebe de sidste souvenirs og ellers bare shoppe lidt og slappe af. Der var dog en enkelt lille ting vi havde talt om kunne vaere rigtigt godt at goere inden vi forlod Cambodia. Vi havde set at de havde et opslag paa vores hotel om at hvis man gerne ville give lidt tilbage til samfundet, saa at sige, laa der et par boernehjem taet ved som altid ville blive glade for at vestlige kommer forbi og siger hej til ungerne. Samtidig stod der paa opslaget at hvis man havde lyst ville det altid blive vaerdsat hvis man medbragte lidt smaating til dem, som foreksempel kuglepenne til skolen eller ris. Tingene koster jo ingenting i Cambodia, saa vi blev enige om at vi ville bruge lidt penge paa dem. Spoergsmaalet er saa hvad vi skulle medbringe. De ville sikkert blive glade naermest ligegyldigt hvad vi tog med, men vi ville jo helst tage noget med som de virkeligt stod og havde brug for lige nu. Saa vi spurgte paa hotellet hvad de ville foreslaa, og de gav en god (omend ganske logisk) ide: "tag dog derhen og spoerg"! Saa det gjorde vi. Vi begav os hen til boernehjemmet, og sikke en modtagelse vi fik. Efter vi endeligt fandt det kom ungerne loebende ud da den foerste fik oeje paa os, og naermest overfaldt os (paa den gode maade). Det viste sig at vaere naesten umuligt at faa de voksne (eller de store boern) til at foreklare hvad de manglede, saa loesningen blev at vi tog to af de aeldre piger med paa markedet og saa kunne de ellers handle ind paa vores regning. Det var lidt forvirrende, de to toeser var temmeligt forvirrede og virkede egentligt som om de ikke broed sig om at bruge vores penge, og vi anede ikke hvad vi skulle koebe. Men vi fik dem da forklaret at det okay at bruge vores penge (med maade selvfoelgelig:-)), saa til sidst fik vi da koebt noget rigtigt fint. For soelle 100kr fik vi: 1kg koed, 2kg rambutan (lokal frugt), 2 kg aebler, et par kg blande groensager (babymajs, peberfrugt, svampe osv), 10 notesboeger til skolen og som prikken over i'et koebte vi en kage til hver af de 29 boern, der maa jo ogsaa godt vaere plads til sjov:-).Men vi fik da handlet og kom tilbage til boernehjemmet hvor modtagelsen var, om muligt, endnu stoerre end foer. De hoppede og dansede omkring os, lige indtil der blev delt kager ud, saa blev de ligepludseligt meget hoeflige og bukkede paent og sagde tak, og de lidt stoerre soergede ogsaa for at ogsaa de smaa fik, saa det var rigtigt fint at se. Efter de havde spist deres kager var det saa tid til at lege og laese og hvad de nu ellers gerne ville have os til at deltage i. Fordelingen blev hurtigt den at Maria sad i en sofa med en masse piger omkring sig og svarede paa fjollede spoergsmaal, mens jeg havde nok at goere med alle de drenge der naermest brugte mig som klatrestativ. Mange af ungerne viste sig, overraskende nok, ogsaa at kunne tale engelsk paa et relativt hoejt plan. Flere af dem der var omkring de 10-15 aar talte engelsk paa samme niveau som de fleste danske jaevnaldrende. Det havde vi ikke forventet, men det gjorde da unaegteligt tingene en hel del nemmere. Samtidig var de, ligesom de smaa guider vi beskrev i en tidligere blog, utroligt ivrige efter at faa brugt og forbedret deres engelsk. De fortalte om deres skole og stillede os spoergsmaal om der hvor vi kom fra, og en af dem satte sig saagar til at laese hoejt af en engelsk bog for Maria for at Maria skulle hjaelpe hende med de ord hun ikke kunne og rette hendes udtale og paa den maade laere hende noget. Saa var der selvfoelgelig ogsaa de unger der foerst inden for de senere aar var kommet til boernehjemmet og derfor ikke havde haft mulighed for at laere saa meget engelsk endnu, eller dem der bare ikke var saa gode til det (mit tysk er ogsaa dybt elendigt selv om jeg har haft det i skolen!), men de fandt bare en anden maade at kommunikere paa. Blandt andet var der en lille dreng der ville have mig (Tim) til at laese nogle engelske boeger med ham. Loevernes konge, tornerose og andre disney-ting, men han talte intet engelsk, til gengaeld kunne han naesten mime hele handlingen og proevede da ogsaa ihaerdigt at udtale ordene naar jeg sagde dem. I det hele taget var det utroligt dejligt at se hvor ivrige de her boern var efter at laere. For de fleste boern i DK er det pligt der skal overstaaes at gaa i skole, men for dem her fik man virkelig en fornemmelse af at de vidste at skolen er deres billet til en bedre tilvaerelse og det nyder de og ser frem til. Det er tydeligt at de paa et eller andet plan forstaar at det at vaere kommet paa boernehjemmet og have faaet muligheden for skole er et privilegium som de virkelig skal vaerdsaette, og det goer de virkeligt ogsaa. Det var nu hyggeligt at se om man kunne laere lidt fra sig, men samtidig var det ogsaa bare en virkelig god oplevelse at moede de her unger der paa den her maade har faaet en ny chance i livet, og paa saa god en maade virkeligt synes at gribe den med begge haender. Bare det at vi sad og legede nogle lege med dem og deltog i deres hverdag var jo en oplevelse for dem, men jeg vil da naesten paastaa at oplevelsen var endnu stoerre for os end for dem (det er jo ikke foerste gang der kommer vestlige forbi, selvom det givetvis ikke sker hver dag).Selvom alle boernene virkelde saa glade maa det virkeligt ogsaa vaere svaert for dem selv om de helt sikkert havde det bedre end mange af de boerne vi har set ude paa landet. De havde en lille mappe hvor hver af deres baggrundshistorie stod i paa engelsk saa man kunne laese hvordan de var kommet til boernehjemme. Nogle af dem var simpelthen blevet fundet rundt omkring i landet og andre var eksempelvis blevet efterladt paa et doertrin paa et kloster eller ved et tempel, og de havde derfor aldrig kendt andet. Men andre var ikke foraeldreloese. De vidste hvem deres foraeldre var og havde ogsaa besoeg af dem engang imellem, eller de tog ud og besoegte dem. Og for deres vedkomne var tilfaeldet tit at de simpelthen bare var det barn der havde faaet det oekonomiske korthus til at falde sammen for foraeldrene. Det vil altsaa sige at de var de boern der saa at sige blev valgt fra. Det er ikke fordi at det havde vaeret bedre for dem at blive hos deres foraeldre, tvaert imod, deres chancer i livet er sandsynligvis meget stoerre paa boernehjemmet hvor de kan gaa i skole, men derfor maa disse boern givetvis stadig taenke "hvorfor mig?", "hvorfor er alle min soeskende hos mine foraeldre naar de ikke vil have mig?". Det maa fandme ikke vaere nemt (beklager sproget). Men vi haaber da vi kunne goere bare en lille bitte forskel med det vi bidrog med baade i form af mad og i form af tid.Og saa var vi traette! Den egentlige plan havde vaeret at vi skulle paa marked og koebe souvenirs samme dag, men efter at have brugt det meste af dagen paa boernehjemmet var energitanken simpelthen gabende tom, saa bussen til Vietnam blev udsat en dag og saa tog vi en slapper. Naeste dag fik vi koebt det vi skulle, og saa var vi ellers klar til at kaste os over det naete land paa ruten: Vietnam.
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1220432940/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1220432940/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1220432940/tpod.html Wed, 03 Sep 2008 05:16:35 -0400 Rundtur i sydøst Asien

Jump to the full
entry & travel map

Sen Monorom, Cambodia

Efter ankomsten til Kratie blev vi indlogeret paa et super hyggeligt lille gaestehus som laa lige ned til mekong floden. "kromutter" som drev stedet var super soed men forstod ikke det mindste engelsk, heldigvis havde hun en ansat som kunne. Han fik kommunikeret til at os at hvis vi ville var der mulighed for at vi om aftenen kunne grille og da det da loed super hyggeligt sagde vi ja tak til det. Om aftenen da vi kom ned for at grille gik det hurtigt op for os at det ikke var den type grill vi kender. Vi blev sat ved et bord hvor der blev disket op med ris, et fad med blandede groentsager og et fad med koed marineret i et eller andet. Grillen var en slags plade over et gasblus som stod paa bordet og saa skulle vi ellers bare saette os og nyde det da det var "kromutter" der styrede grillen. Vi skulle bare spise det der blev puttet paa vores tallerken. Det var nu super hyggeligt selv om de ikke forstod hvad vi sagde og vi ikke sorstod hvad de sagde. Dagen efter havde vi booket en tur rundt for at se de par ting der var vaerd at se i lokal omraadet inklusiv en sejltur paa mekongfloden for at se om vi kunne spotte de meget sjaeldne ferskvandsdelfiner der lever i det omraade. Vi var super heldige og fik faktisk set ret meget til delfinerne der saa ud til at nyde at komme op til overfladen lige naar man ikke var klar med kameraet og saa dykke ned igen lige idet man fik trykket paa knappen, saa billeder af dem blev der desvaerre ikke ret mange af. Det estimeres at der kun er ca. 100 delfiner tilbage i den cambodianske del af mekongfloden saa det maa altsaa siges at de er ret truede. De var nu super fine med helt flade naeser og en fin lille rygfinne. Vores baadfoere var ogsaa ret god til at finde dem saa vi kunne sidde og kigge lidt paa dem inden de forsvandt ned i vandet igen. Efter baadturen koerte vi hen til en lille bakka med templer paa. Der var baade et templet til nonner og et til munke og da de laa helt oppe paa toppen af bakken var der en rigtig god udsigt ud over mekongfloden og det omkringliggende landskab. Om eftermiddagen gik vi lidt rundt pa markedet og koebte forsyninger til koereturen naeste dag. Naeste dag skulle vi afted til en afsidsliggende provins kaldet Mondulkiri. Den eneste maade at komme der hen var med pickup, ssa vi havde koebt to pladser omme bagpaa en pickup....troede vi. Da vi om morgenen kom for at tage med vores pickup endte vi paa taget af den da den far fyldt op inde bag i. Der var ialt 14 mand bare paa taget af pickup'en inde bag i har der nu nok siddet taet paa 25 mens der igne har vaeret 8 mand inde i kabinen. Naa vi kom da afsted og efter at have klamret os fast til taget i ca halvanden time ankom vi til den by hvor vi skulle skifte pickup. Her endte vi i en lidt bedre situation, Vi var de eneste der skulle sidde omme bagi/oven paa denne pickup da den var fyldt med kasser omme bagi. Vi endte med at komme til at ligge oven paa alle kasserne med andre kasser som ryglaen saa vi faktisk laa super godt selv om det naeste var paa taget af en pickup i 5 timer. Turen var nu super flot og man kunne rigtig se landskabet aendre sig mens vi koerte og turen violle have vaeret meget god hvis ikke det var for det faktum at den sidste time regnede det helt vildt og saa er det altsaa ikke saerligt sjovt at sidde der oven paa en pickup. Da vi ankom var vi gennembloedte og alt det vi havde i vores smaa haandtasker var vaadt saa vi flottede os lidt og tog et vaerelse med varmt vand saa vi kunne faa varmen igen. Naeste dag lejede vi en moto og koerte ud for at se cambodias stoerste vandfald. Det var godt nok kaempe stort og flot men turen der ud var noget lang og lidt af en udfordring da meget af vejen var jord vej af enten lerjord eller meget stenet jord. Men det var nu ingenting i forhold til hjemturen. Efter at have koert ca 1/3 af turen tilbage begyndte det at regne rigtig meget og ud over at vi blev godt og grundigt vaade gjorde det ikke noget til at starte med men da vi kom af asfaltvejen og ud paa muddervejen var det lidt noget andet. Det endte da ogsaa med at vi maatte gaa ca halvdele af det stykke vej der var tilbage da der var for mudret og glat til at vi kunne koere. Saa det var godt nok lidt spaendende men vi kom da tilbage til byen og igen var vi gennembloedte og glade for det varme vand paa vores vaerelse. Dagen havde vi booket en tur ud i junglen paa elefantryg. Vi blev koert ud til en minoritetslandsby hvor vi blev laesset op i en fletkurv med en lille baenk i paa ryggen af en super fin elefant og saa gik turen ellers derud af. Efter to timer gennem landsbyer og jungle ankom vi til et lille vandfald hvor vi spiste frokost og ellers bare slappede af. Da det begyndte at regne lidt var det nu ikke saa sjovt laengere saa vi gjorde tegn til at vi gerne ville tilbage. Saa efter at have indfanget elefanten igen og givet den et lille bad blev den igen sadlet op med fletkurv og baenk og saa gik turen tilbage. Paa turen tilbage fik elefanten lov til at gaa og spise det den nu havde lyst til hvilket resulterede i at elefanten knaekkede flere mindre traere over for bagefter at rykke roden op og gaa og gumle paa den. Selv om man jo godt er klar over at saadna en elefant er ufattelig staerk gaar det foerst rigtigt op for en naar man ser det demonstreret og hold da op hvor kan den godt nok haerge naar foerst den gaar ombord i en bambusbusk. Da vi kom tilbage var vi begge super raedbraekkede af at sidde kroellede sammen i kurven saa vi benyttede chancen til at gaa et lille stykke tilbage til byen inden vi blev hentet. Efter den lidt spaendende tur ud til provinsen blev vi enige omk at bruge lidt ekstra penge paa at komme tilbage til Phnom Pehn saa vi koebte tre ud af fire pladsre paa bagsaedet af en pickup paa tilbagevejen og selv om det lyder som luksus er det vaerd at huske at det er den type pickup hvor der faktisk ikke er et rigtigt bagsaede men bare et lille smalt et sa det var nu ikke vildt luksus men vi endte med at blive super glade for at have brugt de ekstra penge og de sidste par timer endte vi med  at have hele bagsaedet for os selv saa lidt luksus blev det da til og vi kom da til Phnom Pehn uden at blive vaade.
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1219844520/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1219844520/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1219844520/tpod.html Wed, 03 Sep 2008 04:22:46 -0400 Rundtur i sydøst Asien

Jump to the full
entry & travel map

Kampot, Cambodia

Efter et par rigtigt laekre dages afslapning (og lidt sightseeing) var det igen tid til for alvor at komme tilbage paa turistsporet. Turen gik til en lille by ved navn Kampot ikke saa langt fra Sihanoukville, hvor vi var. Der skulle vaere en raekke rigtigt imponerende grotter at se og desuden en gammel fransk station hvor de de rige franskmaend tog paa ferie (og casino) da Cambodia var en fransk koloni. Desuden er regionen kendt for deres peber som var at finde i et hvert fransk koekken mens de havde koloni (deraf titlen paa bloggen). Efter et par timers buskoersel paa Cambodias dybt elendige jordveje ankom vi om eftermiddagen og havde lidt tid til at finde ud af hvordan vi ville komme ud og se de forskellige ting. Desuden var der bryllup i et aabent telt lige uden for hotellet og det var nu meget sjovt at vaere lidt nysgerrig og se hvordan saadan noget foregaar. Om ikke andet fik vi planlagt et par ture for de naeste par dage med vores hotel og naeste dag skulle vi saa ud og se stationen. Naeste dag viste det sig dog at blive aflyst da vi var de eneste tilmeldinger, men det var nu ogsaa ligyldigt for saa tog vi bare ud og saa grotter i stedet. Det var nu en rigtig flot tur. Vi koerte afsted i en af de smaa knallertvogns-taxier (en "tuk-tuk") med en rigtig hyggelig og smilende chauffoer, og saa gik det ellers paa de smaa jordveje gennem hyggelige smaa landsbyer omgivet af rismarker hvor folk gik og plantede ris i haanden og ploejede med okser. Naar man ligger der og koerer og ser de smaa landsbyer, og lokalbefolkningen vinker og smiler til en, og vejret er dejligt faar man virkelig en foelelse af at det at bo i en saadan landsby maa vaere en enormt romantisk og naesten sorgloes tilvaerelset. Alting ser ud til at vaere fuldstaendigt frit for det stress og rag der tit kan karaterisere tilvaerelsen i den vestlige verden. Det er alt for nemt at glemme at disse folk, hvor glade og velfornoejede de end ser ud (og ganske givet ogsaa er), lever en i en verden hvor deres eksistensgrundlag fuldstaendig afhaenger af hvorvidt hoesten er god eller ej, og af hvorvidt de er i stand til at undgaa sydom, for hospital eller bare laege er der ikke raad til. Og samtidig arbejder de jo fra de staar op til de gaar i seng med haardt fysisk arbejde. Det er naesten som at rejse tilbage i tiden, og igen kan man ikke andet end at vaere imponeret over disse mennesker selv om deres tilvaewrelse naturligvis er det mest naturlige i verden for dem, og hvorfor dog ikke vaere glade og tilfredse, det er jo bare os vesterlaendinge der er saa forvendte og komfortable:-)Men vi kom frem til den foerste grotte vi skulle se, hvor vi blev moedt af en sand skare af unger smaa som store, der loeb og vinkede efter os da vi koerte forbi og hele vejen op til der hvor vi stoppede, et par hundrede meter fra bjerget med grotten. Det de ville var, udover at sige hej til os (der kommer ikke saa mange vesterlaendinge paa de kanter), at guide os op til grotterne. Tit plejer det at vaere den chauffoer man har hyret der ogsaa fungerer som guide, og man kan ogsaa sige at de unger burde vaere i skole paa det tidspunkt, men det viste sig egentligt at vaere en rigtigt god ide at have dem som guider. For helt at kunne forklare hvorfor det var en god ide er jeg lige noed til at forklare lidt om deres skolesystem. Deres skoler er gratis at gaa i, og saa vidt jeg ved betaler de heller ikke deres boeger selv. Til gengaeld skal lokalsamfundet selv ansaette og afloenne deres laerer. Hvor kvalificeret undervisningen bliver haenger dermed i hoej grad sammen med hvor mange penge lokalsamfundet er i stand til at skrabe sammen. samtidig har det den uheldige konsekvens at hvis der ikke kommer penge fra en bestemt elevs hjem kan den paagaeldende elev godt forvente at dale i karakter indtil de bidrager til laerens loen.Med det forklaret vender vi saa tilbage til vores unge guider. For det foeste giver det at guide turister ungerne en rigtig god chance for at oeve deres engelsk,og de er utroligt nysgerrige og stiller de mest fjollede spoergsmaal. Vi blev spurgt et hav af gange hvad vi hed, hvor vi var fra, hvad vi kunne li at spise eller hvad de nu kunne finde paa, og de fortalte i lind stroem om det samme hvis man spurgte dem. Vi kom da ogsaa op og saa grotten, og den var da ogsaa ganske flot med et fint lille tempel indeni bygget i det syvende aarhundrede, men hoejdepunktet var nu stadig at gaa og sankke med ungerne mellem rismarkerne. Det var nu nogle rigtigt soede unger. Bagefter skulle de jo saa have lidt penge for deres indsats, og saa er man altsaa noedt tilo at vaere lidt haard, for ellers ripper de dig gladeligt for hvad du har paa dig af penge, men man daarligt bebrejde dem. De har ikke saa meget at goere med og vi er jo enormt velhavende i deres oejne. Og faktisk er det en god ide at give dem lidt ekstra end hvad du nu synes er rimeligt (og her vender vi tilbage til skolesystemet) vi fik nemlig at vide af vores chauffoer efterfoelgende at de unger der guider typisk bruger de penge de faar af turisterne til at betale deres laere hvis ikke deres foraeldre har raad, og det vil vi i hvert fald gerne sponsorere (de bruger sikkert ogsaa nogle af pengene til fis og balade, men det skal de da ogsaa bare have lov til!). Naa, men vi tog videre til naeste grotte hvor velkomsten ikke var helt saa stor af en flok unger, men stadig en fin tur. Ingen var hoejdepunktet dog ikke grotten. I en lille biks hvor vi sad og fik en sodavand sad en mand og var ved at laere sin soen alfabetet. Det saa lidt sjovt ud. Der var sat en tavle op i dette lille skur der udgjorde forretningen og saa sad faren ellers og skrev bogstaver paa tavlen og pejede paa dem med en lang pind mens drengen sad og naesten raabte bogstavet af sine smaa lungers fulde kraft, og blev venligt irettesat af far naar han lavede fejl.Derefter gik turen ud og se en peberplantage. Det kan godt vaere det er os, men nu har spiost peber i saa mange aar og vi havde indtil den dag absolut ingen anelse om hvordan en peberplante ser ud. Til dem der er lige saa uvidende som os kan vi informere om at det lidt ligner en vinranke hvor de smaa peberkorn gror i klaser indtil de er gule/orange/roede hvorefter de plukkes og laegges til toere i solen i en uges tid, og saa er der sort peber som vi kender det.Dagen efter gik turen saa til foernaevnte station som ligger paa toppen af en hoej bakke omgivet af jungle, saa det foregik til fods. Vi maa nok indroemme at det ikke gik helt som forventet. Det viste sig at tage saa lang tid at komme derop at da vi var der havde vi kun omkring en halv time til at se alle de gamle bygninger inden vi var noedt til at begynde nedstigningen for at naa ned inden moerkets frembrud. Saa det blev egentligt mere til en gaatur i junglen end en tur op og se gamle bygninger.Dagen efter gik turen saa videre til Phnom Penh (igen). Phnom Penh fungere lidt som mellem station for os hernede da de fleste steder er nemmest tilgaengelige herfra. Det fungere nu ogsaa fint for hvergang vi er her faar vi set lidt mere af de ting vi gerne vil se i omraadet, saa til sidst faar vi jo nok naaet igennem det hele. Denne gang stod den dermed paa nationalmuseum hvor de opbevarer og udstiller de flotteste eksemplarer af gammel traditionel kunst som er rigtigt flot at gaa rundt og fordybe sig lidt i.Ellers har den den sidste halvanden dags tid taaget rundt paa markeder og faaet koebt lidt forskellige smaating, baade souvenir og ting vi stod og manglede. Markederne er ogsaa i sig selv et besoeg vaerd selvom man maaske ikke har taenkt sig at koebe noget. Det er et gennemfoert forvirrende virvar af fuldstaendig proppede boder der saelger alt ligefra koeleskabsmagneter til film til kunst til moebler til film til... tja, man kunne blive ved i en evighed. Og saa er alting jo saa billigt i vores oejne at man naermest bliver fristet til at koebe alle ders tasker for at have nok til at kunne slaebe hele boder med sig hjem. Men vi fik da koebt os lidt smaating saasom lidt toej, en haengekoeje og et par lommelygter til naar vi skal lidt laengere ud paa landet nu her hvor der ikke er stroem om natten.I morgen tager vi saa til Kratie hvor vi haaber at vaere saa heldige at se nogle af de sjaeldne ferskvands-delfiner der skulle leve i de omraader, saa nu maa se om vi kan vaere heldige.
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1219483200/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1219483200/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1219483200/tpod.html Sat, 23 Aug 2008 06:04:59 -0400 Rundtur i sydøst Asien

Jump to the full
entry & travel map

Sihanoukville, Cambodia

Efter alle de templer vi havde faaet set i Angkor tog vi tempeltraette til Phnom Pehn hvor vi var enige om at den ikke skulle staa paa templer. Vi havde en enkelt dag til seighseeing, men vi naaede naesten alle must-see tingene alligevel. Vi havde koebt en byrundtur gennem det hotel vi boede paa i den tro at vi ville komme ud og se lige noejagtigt de par ting vi ville, men men men. Vi stratede dagen med at spilde halvanden time paa at koere ud til en skydebane, som maaske, maaske ikke var lovlig, bare for at konstatere at der ikke var nogen af dem i turgruppen der ville proeve at skyde. Allerede paa dette tidspunkt var vi ret traette af det hele da vi ikke ville paa skydebane. Naa, vi fortsatte ud til en lille landsby ca 13 km udenfor byen. Her havde der under de roede khemere vaeret en saakaldt killing field, altsaa et omraade hvor havde henrettet folk fra diverse faengsler og efterfoelgende smidt dem i massegrave. Paa stedet var der et stort taarn indeholdene en masse kranier som var blevet udgravet fra massegravene. Desuden kunne man gaa rundt og se hvor massegravenen havde ligget da de ikke var blevet daekket til efter udgravningen. Nederst i taarnet laa der ogsaa en bunke toej fra ofrene. Det var ret uhyggeligt at se, men samtidigt ogsaa meget underligt da der i dag vokser mange store traeer saa omraadet ligger i skygge og der er meget fredsommeligt hvilket staar i skaerende kontrast til hvad der var sket her tidligere. Efter killing field koerte vi tilbage til byen for at se Tuol Sleng musseet. Det var tidligere et gymnasium men under de roede khemere var det blevet omdannet til faengsel med tilhoerende bygninger til "afhoering" (laes torturering). Faktisk var en del af fangerne her senere blevet koert ud til de foeromtalte killing fields for at blive slaaet ihjel. Det var super uhyggeligt at gaa rundt og see de smaa celler der var blevet opfoert i den ene af bygningerne og se de rum der var blevet brugt til "afhoering". Nogle steder kunne man stadig se indtoerret blod paa gulvet og i loftet. Der var ogsaa en bygning hvor der var udstillet billeder af alle ofrene, da de roede khemere selv havde vaeret ret gode til at dokumenterer deres ofre. Billederne var af baade maend, kvinder og boern. Efter denne skraemmende oplevelse ville vi gerne have noget frokost, men her fik vi os noget af en overraskelse, selv om klokken var naesten 14 var der ikke indlagt tid til en frokostpause (de ville nok helst have at vi ventede til vi kom tilbage til hotellet saa vi kunne koebe mad i deres restaurant). Dette resulterede i at vi naesten alle sammen begik mytteri mod guiden og gik ind paa en lille restaurant og spise frokost selv om guiden blev ved med at trippe frem og tilbage og pege paa sit ur, saa vi fik da vores frokost. Da vi havde spist koerte  vi videre til det kongelige palads, som i modsaetning til det i Bangkok stadig er royal residens hvorfor ikke hele omraadet er tilgaengeligt for offentligheden. Det var et rigtigt flot omraade med en masse templer bla. den imponerende soelvpagode. I denne pagode er gulvet belagt med over 5000 soelvfliser der hver vejer et kilo, saa der er godt nok meget soelv i den bygning (saa det blev til lidt templer alligevel). Det var dog super hedt at gaa rundt i eftermiddagssolen som skinnede fra en skyfri himmel, saa efter paladset var vi alle ret udmattede og begik for anden gang paa bare en dag mytteri mod vores guide ved at vedtage at vi ikke gad mere. Det er nu ikke saa slemt som det lyder da vi kun manglede et museum for at vaere igennem dagens program. Men det ville vi alle sammen gerne gemme til en dag hvor vi var mere friske, saa turen gik bare hjem til hotellet og vores lille smadrede vaerelse med huller i gulvet (det er nu helt ok naar vi kun betalte 3 $/ ca. 15 kr. pr. nat). Naeste dag gik turen videre til Cambodias svar paa Blokhus/Loekken nemlig Sihanoukville. Her var planen at den bare skulle staa paa afslapning paa stranden og for en gangs skyld var vejret med os saa det fik vi ogsaa gjort med stor stil. Der var super laekre strande over alt saa det var heller ikke svaert at nyde det i fulde drag. Vi endte med at bo to forskellige steder da vi valgte at bruge et par dage paa et dyrere hotel med super laekre bungalows hvor vi kunne fejre vores aarsdag i super laekre omgivelser vaek fra alle de andre backpackere. En af dagene havde vi booket en sejlturud til nogle af de omkringliggende oer men da vejret var super daarligt om morgenen blev turen aflyst. I stede lejede vi en scooter lidt senere paa dagen da vejret var blevet godt igen. Vi koerte lidt rundt paa maa og faa og vi fandt til sidst en vej hvor vi koerte langs med kysten igennem smaa fiskerlandsbyer. Vores endelige maal var en lille landsby hvor resterne af Cambodias gamle flaade eftersigende skulle ligge og ruste op, men selv om vi fandt landsbyen kunne vi ikke finde flaaden. Men det gjorde nu slet ikke noget for det endte med at blive en super hyggelig tur som dog paa trods af solcreme endte i en lille solskoldning...oev. Dagen efter kom vi paa sejltur men vi havde aendret det til en tur rundt i en naerliggende nationalpark i stedet for oerne. Det var en flot tur ned ad en flod hvor flodbredden var helt daekket af mangrove skov. Vi gik fra en lille fiskerlandsby ud til en helt oede strand. Vi fik grillet baracuda til frokost i fiskerlandsbyen inden vi sejlede tilbage.Vi endte med at slappe saa meget af at vi blev i Sihanoukville et par dag eller tre mere end foerst planlagt, men det var nu et super rart sted.
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1219139640/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1219139640/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1219139640/tpod.html Tue, 19 Aug 2008 06:50:53 -0400 Rundtur i sydøst Asien

Jump to the full
entry & travel map

Siem Reap, Cambodia

Saa er det blevet tid til lidt blog. Det er jo ogsaa ved at vaere et par dage siden i sidst har hoert fra os, og der er jo naturligvis sket en pokkers masse siden da. Men planen var at denne blog skulle handle om Angkor Wat, selvom det egentligt er ved at vaere nogle dage siden vi tog derfra.For dem af jer der ikke ved hvad Angkor Wat er kan jeg da lige komme med et ultra hurtigt oprids. Egentligt er det lidt forkert at kun at tale om Angkor Wat. "Wat" betyder tempel og Angkor Wat er dermed templet i Angkor, og selvom at det er et af de absolut stoerste og mest imponerende templer i verden er der ogsaa saa utroligt mange andre store og imponerende templer og bygningsvaerker i det kaempe omraade der tilsammen hedder Angkor. De er allemsammen bygget mellem det 10'ende og 14'ende aarhundrede af skiftende regenter med mere eller mindre storhedsvandvid. Da det var paa sit hoejeste mener man at der har levet flere mennsker omkring Angkor end noget andet sted i verden, og hele det imperie som Angkor var hovedstad for strak sig over det meste af hvad vi i dag kender som sydoestasien. Paa trods af hvor storslaaet det er det dog foerst i loebet af det sidste aarhundrede at verden har faaet oejnene op for det, og indtil da har det bare ligget mere eller mindre uforstyret hen. Det kan man dog ikke sige at det goer i dag... der svaermer med turister og ikke mindst forlk der forsoeger at saelge noget.Men hvordan kommer man saa rundt og ser saadan et kaempe kompleks? den nemme og komfortable loesning ville jo vaere at leje en tuk-tuk (en lille aaben vogn med en sofa i, der bliver strukket af en sccoter) men vi var efterhaanden ved at vaere lidt traette af turguider og chaufoerer der farer fra det ene sted til det andet, og forsoeger at overbevise dig om at der hvor de foreslaar at koere hen er meget bedre end der hvor du selv havde planlagt, desuden er det nu ogsaa meget rart at tage tingene i et lidt roligere tempo, saa vi lejede et par cykler og begav os paa tempel-sightseeing. Heldigvis var vi heldige med vejret. Der regnede ikke men der var alligevel overskyet det meste af tiden saa man ikke blev helt stegt, hvilket var meget rart. Vi havde besluttet at Siem Riep (den by der ligger taet ved Angkor, og derfor fungere som hjemsted for turister der skal se Angkor) ikke var et sted vi som saadan havde lyst til at blive ret laenge da det simpelthen er for turistet, og det er umuligt at gaa i fred paa gaden uden at folk vil have at du skal hyre dem som chaufoerer eller vil saelge dig noget andet, og vi ville derfor gerne bruge vores dage optimalt og naa en masse selvom det selvfoelgelig skulle gaa i vores eget tempo, og derfor var det nu rigtig rart at vejret var med os saa det var muligt at vaere ude en hel dag uden at man fik solstik. Vi brugte to hele dage paa at koere rundt paa cyklerne og se en masse templer eller i det mindste resterne af dem. Nogle af den ser naesten ud til at de kunne tages i brug igen med det samme hvis man ville, mens andre naesten er slugt af junglen. Men ligemeget hvilken forfatning de forskellige var kunne man naesten foele hvor storslaaet det havde vaeret i sin storhedstid, ved bare at bevaege sig rundt mellem ruiner og staaende bygninger. Specielt to templer, foruden Angkor Wat, gjorde et stort indtryk. Det foerste var et tempel bygget af den af de tidligere regenter der maatte have haft det stoerste storhedsvanvid. For det foeste havde han staaet for opfoerelsen af noget naert de fleste af bygningerne omkring Angkor, men netop dette tempel afspejlede virkeligt hans storhedsvanvid. Templet bestod hovedsageligt af 54 mindre taarne hvor hans ansigt var indhugget paa alle fire sider at hvert taarn og han var dermed afbilledet 216 gange i templet. Man mener det var bygget som en paamindelse til hans undersaatter om at han altid kunne se alt hvad der foregik i hans rige. Hvilket jo maa siges at vaere lidt af en overdrivelse da det sikkert ville have taget ham det meste af sit liv at komme fra den ene ende til den anden bare et par gange, og han dermed sandsynligvis aldrig havde set de fleste steder i sit rige.Det andet sted der gjorde rigtigt stort indtryk var et tempel hvor man ikke havde gjort ret meget ud af at fjerne de traeer og planter der var vokset paa og omkring det. Her var det ikke saa meget bygningsvaerket der var imponerende som det var en pointering af naturens kraeft og evne til at tage det tilbage der er blevet taget af menneskene. Kaempe traer voksede overalt og man kunne se hvordan de uendeligt langsomt men sikker skubbede kaempe sten og soejler fra hinanden. Selv oven paa murene voksede kaempe traer saa deres rodnet efterhaanden kunne omfavne hele sektioner af tidligere saa uigennemtraengelige forsvarsvaerker. Alt i alt fik man virkelig en fornemmelse af at dette burde vaere kvalifiseret som verdens ottende vidunder.Og det var nu ogsaa en rigtig dejlig tur paa cykel, selvom at det i slutningen af anden dag paa cykel efterhaanden var lidt haardt, men der var vi ogsaa efterhaanden oppe og runde de 55km paa to dage. Det er maaske ikke det helt vilde for nogen, men for os (og specielt Tim der aldrig cykler) var det nok. Saa de sidste par dage gik med at tage ud til de templer der laa saa langt vaek at det ikke kunne lade sig goere paa cykel, paa tuk-tuk. Og med at gaa paa marked og faa koebt lidt souvenirs. Men saa maatte vi efterhaanden ogsaa indroemme at have faaet templer nok lige for et par dage, saa at vi havde planlagt at tage videre til Phnom Penh, og derfra til strande i det sydlige (hvor vi er lige nu) skulle blive en velkommen forandring i sceneriet, men mere om det en anden gang.
]]> http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1218104400/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1218104400/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/timogmaria/1/1218104400/tpod.html Thu, 07 Aug 2008 06:26:47 -0400 Rundtur i sydøst Asien

Jump to the full
entry & travel map

Battambang, Cambodia

Saa gik turen endelig videre til naeste land, Cambodia. Efter en 4 timer lang bustur kom vi til graensen som vi krydsede uden problemer, vi havde jo allerede visa, saa det var super nemt. Efter at have faaet alt det formelle paa plads fik vi fundet en dele-taxa til Battambang hvor vi koebte hele bagsaedet for 35$. Efterfoelgende troede vi at vi var paa vej, men der tog vi fejl. Vi brugte den foerste halve time paa at koere rundt i byen efter ting der aabenbart skulle fragtes samme sted hen som os. Saa da vi endelig kom afsted var bilen ogsaa laesset fuldt op. I bagagerummet laa der ud over vores store tasker en ekstra benzin tank, et tv og en hoene i en vasketoejskurv. Inde i bilen havde vi godt nok hele bagsaedet for os selv men paa forsaedet sad der to smaa maend og endnu en hoene i en vasketoejskurv, saa der var laes paa. Turen fra graensen til Battambang tog ca 2 timer og bare paa den korte tid kunne man se at Cambodia er meget forskelligt fra Thailand. Det er naesten som at rejse tilbage i tiden. De fleste veje er rigtig, rigtig daarlige og ikke bare danskgrusvejs daarlig men meget vaerre. De allerstoerste veje er godt nok asfalteret...det meste af vejen i det mindste, men de mindre veje er ikke og disse mindre veje er godt nok daarlige. Da vi ankom til vores hotel blev vi naesten overfaldet af moto-chauffoerer (en moto er en stor scooter eller en lille motorcykel) der naermest flaaede vores tasker ud af bilen og tog dem med op paa vores vaerelse, heldigvis var den chauffoer der vandt konkurrencen om vores tasker ret god til at snakke engelsk saa vi lovede ham at vi ville bruge ham hvis vi skulle bruge en chauffoer. Den foerste dag blev brugt paa at slappe af paa en hyggelig cafe ejet af en amerikaner. Dagen efter blev brugt paa at gaa rundt i byen og se de faa ting der er vaerd at se. Cambodia er jo en gammel fransk koloni saa Battambang har en del gamle fransk-inspireret huse. Godt nok traenger de til en ordenlig gang renovering men de er stadig super hyggelige. Endnu en konsekvens af at Cambodia er gammel fransk koloni er at de har noget ret godt broed, hvilket er en dejlig afveksling fra Thailand som slet ingen broedkultur har. Vi fik ogsaa set et par buhdistiske templer og i det ene af dem fald vi i snak med en ung munk. Han var blevet munk allerede som 16-aarig. Endnu et godt billede paa hvor forskellig kulturen her er i forhold til Danmark. Jeg tror ikke at der er nogen i Danmark der kan forestille sig en 16-aarig dansk dreng der frivilligt bliver munk. Den naeste dag havde vi hyret vores foer omtalte moto-chauffoer som havde fundet en ekstra moto-chauffoer til turen. Saa siddende bag paa hver vores moto var vi ordenlig paa tur ad Cambodias elendig jordveje. Paa turen fik vi set adskillige rismarker der var ved at blive plantet til, massere af smaa landsbyer, oksetrukne vogne og endda ogsaa et ligbaal. Vi var ude og se et tempel som ligger paa toppen af en klippe hvor der lige ved siden af er en naturlig grotte som De Roede Khamere brugte til at dumpe lig i efter henrettleser. Det var ret vildt at se alle knoglerne som var samlet i en lille alter og samtidig hoerer vores chauffoer fortaelle om hvordan det var. Han var 40 aar gammel og havde selv oplevet borgerkrigen. Hans far og 3 broedre forsvandt under krigen da De Roede Khamere splittede familier op og sendte folk ud paa landet for at arbejde. Efter den lille historie lektion gik turen videre til endnu et tempel. Dette tempel havde lidt samme stil som templerne ved Angkor Wat, saa det var lidt sjovt at faa een forsmag paa hvad vi skal ud og se. Efter templet koerte vi hen til jernbaneskinnerne hvor vi kom ud og koere paa det der kaldes et bambustog. Det er i bund og grund bare en traeramme belagt med bambus der saettes ovenpaa en saet toghjul. Bagefter udstyres det hele med en lille elektrisk motor og man er klar til afgang. Sa vi, vores to moto-chaufoerer og ders moto'er blev laesset paa og saa gik det ellers der ud af. Meget ubehageligt men meget sjovt og vi vil aldrig mere brokke os over DSB's bumletog. Da turen paa bambustoget var ovre koerte vi den korte vej tilbage til byen. Her ventede et dejligt koldt bad til at skylle alt det stoev af som vi havde smalet op paa vejen, hvilket var ikke saa lidt endda. I morgen gaar turen saa videre til Siem Reap og Angkor Wat med speedbaad.     
]]>