joergen's TravelStream™ — Recent TravelPod.com entries

joergen's TravelStream™ — Recent TravelPod.com entries TravelStream™ news feed for member joergen on TravelPod's free travel blogs service http://www.travelpod.com/syndication/rss/joergen en-us Copyright ©2009 TravelPod.com Fri, 22 Aug 2008 22:44:31 -0400 http://www.travelpod.com SINGAPORE OG HJEM — Singapore, Singapore http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/joergen/1/1218605280/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/joergen/1/1218605280/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/joergen/1/1218605280/tpod.html Fri, 22 Aug 2008 22:44:31 -0400 Mias konfirmationsrejse til Australien

Jump to the full
entry & travel map

Singapore, Singapore

Tirsdag den 5. augustEfter en 8 timer lang, men ganske komfortabel og behagelig flyvetur landede vi i Singapore klokken 05.25 om morgenen.Vi kom som de allerførste igennem pas- og indrejsekontrollen. Og da bagagen også kom ganske hurtigt var vi allerede fremme ved Singapore Stopover skranken klokken lidt over seks. Vi fik vore fordelskuponer og aftalt hoteltransfer og booket os ind til Night Zoo samme aften. Allerede klokken syv var vi så fremme ved vort hotel, Meritus Mandarin på Orchard Road.Også denne gang var der et værelse klar til tidlig indrykning. Værelset lå på 15.etage og var, bortset fra en dårligere udsigt, fuldstændig identisk med det værelse vi havde på udturen. Jeg skyndte mig straks ned i hotellets PC lokale, hvor jeg på Internettet checkede ind og printede boardingpas til den sidste flystrækning, Singapore - København. Til min store overraskelse viste det sig at selv om indcheckningen på nettet først var åbnet klokken 01.15 var stort set alle pladser i flyet allerede besat. Så vi måtte helt tilbage midt i bagerste afsnit ( række 53) for at få tre pladser ved siden af hinanden.Efter en velfortjent formiddagslur gik vi over i Paragon Shoppingcenter. Vi travede en tur rundt i underetagen, hvor vi bl.a. så en bager fremstille supertynd pasta af boghvede. Derefter spadserede vi ned af Orchard Road for at kigge på tørklæder i en arkade vi havde besøgt, da vi på vores udrejse også var i Singapore.. Efter lidt oseri mellem tørklædeboderne beslutter vi at tage en tur til Little India .Her går vi   gennem de snævre og spraglede arkader fyldt med handlende, der tilbyder alle former for textiler og andet indisk kunsthåndværk. Både Janne og Mia får købt tørklæder. Men trods Jørgens energiske forsøg på at "prutte" prisen ned, er en af butiksindehaverne hverken til at hugge eller stikke i. Så det ender med, at vi må betale den forlangte pris ( Hvilket i øvrigt var OK). Da vi  er meget påvirket af den tunge og fugtige varme, søger vi ind på en indisk restaurant, hvor vi nyder at sidde i aircon lokale og få et par kolde drinks. Derfra tager vi en taxa tilbage til vort hotel, Her slapper vi af nogle timer inden vi klokken 17.30 skal afhentes af en shuttlebus, der bringer os ud til Night Zoo.Da vi  skal have spist før vi bliver afhentet, går Jørgen over og køber nogle satayspyd og andre spyd og kødboller, som vi kan nyde på værelset. Satayerne og bollerne var lækre nok, mens de øvrige spyd nok var en mere tvivlsom smagsoplevelse.Klokken 17.30 kommer bussen som aftalt og henter os. Den kører os i første omgang til pladsen foran det store Singaporehjul, hvor de egentlige turbusser med guide kører ud fra. Vi skifter bus og får en meget energisk og kommanderende lille dame som guide, hun fortæller dog ret interessant om bilafgifter og skatte- og huslejesystemet i Singapore. (85 % af befolkningen  ejer deres hus/lejlighed, idet visse dele af deres skat kan bruges til at betale de af regeringen ejede lejligheder).Og efter ca 1 times kørsel er vi fremme ved indgangen til Night Zoo. En Zoologisk have, der, som navnet siger , har specialiseret sig i at vise, hvordan dyr lever om natten i tropiske regnskove, og som kun er åbent om aftenen fra klokken 19.30 til midnat.Det blev en både spændende og underholdende oplevelse. Efter formanende ord og instrukser fra vores emsige guide blev vi sluppet løs. Vi startede med at drage på Night Safari, hvor vi i et minitog med åbne vogne blev kørt en ca 40 minutter lang rundtur i forskellige regnskovsmiljøer, hver med sin dyrebestand. Her var alt fra bøfler til tigre og løver. Det var strengt forbudt at fotografere med flash. Men de forskellige områder var belyst på en måde der tillod os at se dyrene uden at dyrene blev generet af lysglimt. Det var meget interessant. Det eneste distraherende var den kvindelige guide på toget, som med en påtaget sexet, kælen og mystificerende stemmeføring og nogle pudsige fraser som. " But you never know .......", forsøgte at skabe den rette uhyggestemning.Efter safarien gik vi hen til en arena, hvor der var optræden med forskellige dyr. Her var både tigre og løver, som poserede på klippefremspring. Men mest imponerende og skræmmende var en puma, som "løb" op ad en 4 - 5 meter høj lige træstamme til en gren, hvorfra den  foretog et gigantisk spring ned på et lavereliggende plateau. Og mest charmerende var et hold bævere, som med stor energi og omhu ryddede tomme dåser og kartoner op i en skraldebøtte.Aftenen blev rundet af med et sceneshow, hvor indfødte indonesere optrådte med  etnisk sang og dans mm. Der blev kastet med spyd og skudt hul i balloner med pile. Showet sluttede med at de spise og pustede kæmpemæssige flammer ud. Det var meget imponerende, men også lidt morsomt, da de fik lokket en mager, blegfed yngre europæer op på scenen. Han var noget af en kontrast til de atletiske brune indonesere, og tydeligvis lettere bedukket.Efter et lille besøg i shoppen og i et rum, der gjorde negle mm. selvlysende, var det tid til at kmme ud til bussen, som tog os tilbage til vort hotel.Onsdag den 6. August Vi startede dagen med den overdådige eksotiske morgenmad i restauranten på 39. etage. Det var både smagsmæssigt og udsigtsmæssigt en lækker oplevelse. Og da vi jo nu var ved at nærme os afslutningen på en dejlig ferie, ville mormor og morfar benytte lejligheden til at sige deres dejlige barnebarn tak for godt rejseselskab. Derfor benyttede mormor lejligheden til at give Mia et Georg Jensen Marguritte vedhæng som et varigt minde om turen.Efter morgenmaden var det atter ned på Orchard Road for at tage den specielle Hop On bus til Sentosa Island. Singapores store entertainment Park. Bussen var noget forsinket, men efter godt en halv times venten kom den endelig. Denne transport og entre er også et af de gratis tilbud der følger med Singapore Stopover. Vi kører til bussernes endestation på Sentosa Island, Beach Station. Herfra kan man tage en række forskellige cirkulerende buslinier til de forskellige steder og aktiviteter på øen. Først tager vi bussen til den lagune, hvor der er delfinshow. Men da vi når frem er showet ved at være forbi. Derefter tager vi en anden bus til øens to store "3/4 D rides". Først så vi " Pirates of the Carabien". Det var ganske morsomt og underholdende. Med  3 D briller og forskellige  ledsagende effekter, som rystelser, luftpusteri og vanddråber. Derefter var vi inde for at prøve det store "thrill-ride". Efter en advarende instruktion får vi udleveret 3D briller og bliver lukket ind i et lokale, hvor der er 9 båse, hver  med 6 sæder. Sæderne bliver låst, og vi er klar - tror vi. Men der opstår straks problemer omkring vores bås. Hydraulikken vil vist ikke helt fungere. I hvert fald må man starte showet ( filmen ) flere gange inden det lykkes at gennem føre den "store rutchebanetur". Det er nok en ganske imponerende bevægelsesillusion, med de mange starter, og det at lokalet ikke er helt mørkt svækker illusionen. I det hele taget må man nok konstatere, at bortset fra fri transport og fri entre er der ikke meget på Sentosa Island, der ikke koster penge. En kombinationsbillet til de to rides kostede 29S $ ( ca. 100 kr).  Efter et stort og ganske velsmagende eftermiddagsmåltid i den nærliggende restaurant, besluttede vi at tage hjem. Bussen fra Beach Station gik kl.16.30, men først missede vi lige den bus der skulle bringe os ned til Beach Station, og den næste bus, som vi nåede, var først fremme  5 minutter for sent. I stedet måtte vi så tage en anden gratis bus, som tog os fra Sentosa Island over på Harbour Front, hvorfra vi problemfrit kunne tage Singapore Metro til Orchard Road. Fremme ved arkaden igen kunne Mia få købt resten af de tørklæder, hun ønskede at købe. Janne gik ind til en frisør for at få vasket og blæst håret, så hun kan se pæn ud, når vi skal møde familien i  København.  Hun får en meget fin behandling af en meget kompetent frisør. Og hårvasken er ren nydelse med afslappende hovedbundsmassage.Det hele tager en time og koster  kun 22 S $  ( ca 80 kroner). Da Janne er færdig fortsætter vi til det nærmeste butikscenter. Her besøger Janne og Mia Marks & Spencer, mens Jørgen tager en kop iskaffe hos Starbuck.Da der endnu var en god time til at vi skulle være tilbage på hotellet gik vi lidt rundt i centret. Her blev vi lokket ind i en stor butik, hvor man solgte massagestole og andet massageudstyr til hoved, krop og fødder. Det blev til en hel time med 4 ekspedienter vimsende omkring os, mens vi prøvede de forskellige udstyr. Især var det fantastisk rart at få en god gang fodmassage inden flyveturen.Klokken lidt i 21 er vi tilbage på hotellet. Bagagen bliver hentet fra hotellets opbevaring. De nødvendige toiletbesøg og omklædninger bliver klaret. Vores Shuttlebus kommer til tiden og ca 22.15 er vi fremme ved lufthavnen. Indcheckningen går glat og i god tid er vi inde i transitområdet. Janne og Mia kommer ind og får en smagsprøve på vin, fordi personalet troede at Mia var over 18 år.  Den næste times tid tilbringer vi i  den Lounge, hvortil Priority Pass giver adgang. Her får vi lidt mad og drikke. Desværre må vi dog betale for de to glas hvidvin Janne og Jørgen drikker.Ved midnatstid begynder vi at traske ud mod gaten til det sidste securitycheck, og kl. 01.10 letter vi med kurs mod København.Torsdag den 7. AugustEfter godt 12 timer i et fly der var fyldt til sidste plads landede vi klokken 07.30 i Kastrup Lufthavn. Og nu gjaldt det blot om så hurtigt som muligt at nå frem til bagageudleveringen og glasruden, hvor vi glæder os til endelig at gense mor, far og Oskar.  Men da vi havde siddet så langt tilbage i flyet er vi også langt tilbage i udgangskøen ved paskontrollen. Og det hele bliver ikke bedre af at adgangen til paskontrol og bagageudlevering på  grund af ombygninger er meget snæver og svær at passere. Og modsat i andre lufthavne under ombygning er der i København hverken skilte eller andre beklagelser af de gener man forvolder passagererne. Nå men vi kommer da igennem. Og endelig, endelig kan vi løbe frem til glasruden og vinke til både mor, far og Oskar og til farmor, farfar og Vibeke. Det har været en skøn rejse, men det er endnu skønnere at gense dem, man holder af. Nu mærker vi virkelig, hvor meget vi har savnet dem. Og efter at vi har fået bagagen kan det ikke gå hurtigt nok med at komme ud til den ventende familie. Efter den helt store krammerunde fordeler vi os i bilerne. Mor , far, Oskar , Janne og Mia i den ene bil, mens Lis og Knud tager Jørgen og Vibeke med i deres bil. Og så går det til Mirabellevej i Ishøj, hvor der venter et skønt morgenmåltid med dansk morgenbrød og  ikke mindst rugbrød ( til stor glæde for især Janne). Men efter et par super dejlige timer med med masser af snak og krammeri ( også af Luna), er det tid at køre hver til sit og få noget hvile. Mias konfirmationsrejse har fundet sin lykkelige afslutning. Nu venter hverdag og skole igen.
]]> Den sidste periode i Australien — Noosa, Australia http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/joergen/1/1218531780/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/joergen/1/1218531780/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/joergen/1/1218531780/tpod.html Fri, 22 Aug 2008 22:23:41 -0400 Mias konfirmationsrejse til Australien

Jump to the full
entry & travel map

Noosa, Australia

Onsdag den 30.juli Vi kom fint ud af Surfers Paradise og var hurtigt på på vej op ad Pacific Highway og krydser ind i Queensland, hvor vi håber at finde lidt sol og varme de sidste dage i Australien. Motorvejen skærer direkte gennem Brisbane og går derfra direkte over i Bruce Highway, som er hovedforbindelsen mellem Brisbane og Sunshine Coast, og vi kommer rimeligt hurtigt afsted. Ca 60 km nord for Brisbane kører vi væk fra motorvejen og ind på Steve Irwin Road, som fører os de sidste ca. 15 km. frem til Australia Zoo. Vejen er opkaldt efter den nu afdøde Krokodillejæger Steve Irwin, og er en lige men ganske smuk vejstrækning. På vejen passerer vi nogle meget spændende og usædvanelige bjergformationer, bl. a. Mt. Tibbrugargan. Ved middagstid er vi fremme ved Australia Zoo, den  zoologiske have  Steve Irwin var primus motor for. Haven er et familieforetagende grundlagt af Steve Irwins forældre i 1970 og siden udvidet i og upgraded i flere omgange. Det der startede som et lille privat "wildlife"internat beskæftiger i dag mere end 500 ansatte og er nu en af Australiens største attraktioner som  årligt besøges af mere end en million turister. Men det er stadig familien Irwin, og først og fremmest Steve Irwins enke, Terry, og  hans datter, den nu 10 årige Bindi, der tegner Australia Zoo overfor omverdenen.  Det mindes man konstant om, når man besøger haven. Overalt er der billeder og videopæsentationer med Terry og Bindi i hovedrollerne. Præsentationerne er meget pædagogiske, og der lægges stor vægt på oplysning om, hvordan man bedst og mest risikofrit omgås de mange forskellige truede og ofte potentielt farlige dyr den australske natur er så rig på, bl. a. saltvandskrokodiller på 3 - 5 meters længde og talrige forskellige giftslanger.  Konklusionerne er klare: Fatale og tragiske konfrontationer mellem mennesker og dyr er oftest et resultat af uforsigtighed, uvidenhed og dumdristighed fra menneskers side. I langt de fleste tilfælde søger dyrene, især slanger, at undgå konfrontationer og kontakt. Ved vort besøg var vejret fint, ca 22 grader og solskin. En behagelig afveksling fra de noget lavere temperaturer og den megen regn der har præget vort besøg i den mere sydlige del af Australien. Og det var tydeligt at vi var der uden for højsæsonen. Vi kunne traske stille og roligt rundt i haven uden at der var overvældende megen trængsel. Vi passerede en komodovaran, der var så stor at Janne ikke kunne rumme den i sin kameralinse, selv på Wideangle. Så gik turen  forbi flere krokodilleanlæg, med store saltvandskrokodiller. Og så måtte vi jo ind i terrariet og studere montrene med en stribe af verdens mest giftige slanger.Efter at have fået adrenalinet ned på normalt niveau, ved at se på en flok temmelig sløve Koalaer, tog vi med "Safaritoget" ned til en arena, hvor der var et show med nogle legesyge unge tigre. Der blev spillet bold, hvor de næsten teede sig som Ellens  hund Blue. Ganske underholdende. Derfra gik vi over til den store arena, hvor der var en både underholdende og lærerig demostration af omgang med slanger, fugle og store saltvandskrokodiller. Mest imponerende var nok den kontrol de unge mennesker havde over frit flyvende fugle.Og efter tre underholdende timer var det tid at komme videre af Steve Irwin Road mod Noosa.I princippet skulle vi nu kun have en lille times kørsel til Noosa. Men igen ledte GPS'en ud på en kortere, mere pictoresk og spændende rute. Så efter et par U-turns eller omveje, når vi talte forkert i de talrige rundkørsler og kørsel op og ned på tæt trafikerede, smalle og snoede veje nåede vi vort mål i Noosa Heads efter et par timers forløb. Efter lidt kørsel frem og tilbage frem og tilbage på Hastings Street, hovedgaden langs Main Beach  i Noosa Heads, finder vi vort logi i Ocean Breeze Resort, som ligger lige i starten af Hastings Street, skråt over for Surfklubben. Her er det så at Tim og Brenda Hedley har været så venlige og generøse, at låne os deres unit ( lejlighed). Vi modtages af en meget venlig dame i receptionen, der var adviseret om vores ankomst og udleverer nøglerne til lejligheden og til den underjordiske sikrede parkering.  Lejligheden ligger i et lukket kompleks med have, swimmingpool, spa. Selve lejligheden ligger på første sal og  består af en stor opholdsstue med åben køkkenafdeling langs den ene endevæg. I tilslutning til stuen er der to balkoner Desuden er der to pænt store soveværelser med henholdsvis en dobbeltseng og to enkeltsenge.  Til begge soveværelser er der badeværelser. Det ene  med kar og brus og toilet og det andet med brus og toilet. I det sidstnævnte er installeret vaskemaskine og tørretumbler. Alt er simmelthen så lækkert indrettet. Køkkenet med køleskab, ovn, mikro, opvaskemaskine og alt det lækre køkkengrej og service man kan ønske sig. Der er også satellittv og DVD med stor skærm både i  stuen og det ene soveværelse. Og da vi åbnede køleskabet lå der en flaske champagne med en hilsen og velkomst fra Brenda og Tim. En skøn optakt til vores sidste dage i Australien. På anbefaling fra mange sider bestilte vi straks i receptionen en heldagestur til Fraser Island. Da vi havde pakket ud kørte vi  op til det nærmeste indkøbscenter og købte nogle gode bøffer  til aftensmad og brød, æg og mælk til morgenmad.Torsdag den 31.juli I dag var der meldt hviledag. Efter morgenmaden og en tur i pølen (Mia) gik vi en tur gennem Hastings Street, som er en meget lækker og indbydende shoppingstreet. Flankeret af palmer og blomster ligger de eksklusive barer, restauranter og  butikker som perler på snor.Helt anderledes end Surfers Paradise. Ingen højhuse, ingen spillehaller med høj musik, ingen billige cafeterier. Alt dufter af stille eksklusiv charme. Vejen tilbage lagde vi langs de fine brede strand med det skønneste pulversand. Derefter kørte jeg lige en tur på posthuset for at sende "overvægtige bøger"  hjem til Danmark. Om eftermiddagen tog vi op til det lokale supermarked ( Coles) og købte et par bøffer, lidt drikkevarer og andre fornødenheder til aftensmad og morgenmad i lejligheden. Aftenen var ren hygge og afslapningFredag den 1.AugustSå er det dagen, hvor vi skal på Fraser Island. Tidligt op. Vi skal hentes foran vort logi klokken 06.30. Men først med et kvarters forsinkelse dukker vores Toyota 4WD Landcruiser op. Guiden, Jamie, havde haft lidt problemer med at finde adressen. Men ingen skår i forventningens glæde. Foruden Jamie og os tre  består vort rejseselskab af et engelsk ægtepar fra London og Margaret  fra Power Street i Mawson, Canberra. Den første strækning ud af byen følger vi Noosa River med stribevis af lækre arkitekttegnede luksusvillaer langs bredderne, men ikke længe efter at vi har forladt Noosa skifter turen karakter. Vi forlader de asfalterede veje og kører ind i  Great Sandy  National Park. Her følger vi et dusttrack, Coolooola Way. Og det bliver hurtigt klart for os, hvorfor man kun skal bevæge sig ind på denne vej, hvis man er i 4WD. Op og ned går det , løst sand, fast sand, ujævnheder og bump.Ind i mellem er det nærmest som at køre i Rutchebane. Og pludselig stopper vi. Jamie går ud af bilen med en stille ed og konstaterer at vi er punkteret på det ene hjul. En ufrivillig pause med tid til hyggesnak blandt gæsterne, mens Jamie hiver reservehjulet ned fra taget og skifter hjul. Og snart er vi på farten igen. Jamie er en perfekt guide til denne tur. Ingen tendenser til panik en fin og tør humor og ikke min´dst meget vidende om alt hvad vi ser og oplever, både steder, træer og dyr. Vi får selvfølgelig historien om , hvordan Fraser Island fik sit navn efter søkaptajnen James Fraser, som strandede på nordsiden af øen i 1836 og hvis hustru Elisabeth Fraser i to år blev holdt fanget af Aborigines indtil en tidligere straffefange, der havde tæt kontakt med de indfødte, købte hende fri. Efter knap et par timers kørsel er vi fremme ved Rainbow Beach. Et afsnit af den brede strand, hvor små fladbundede færger/landgangsfartøjer tager 4WD og personer over på Fraser Island. En lille færgetur på 7 - 10 minutter. Her gør vi et lille ophold og hilser på hinanden i champagne og orangejuice. Efter  en kop morgen the og kaffe kører / går vi ombord på færgen direkte fra stranden. På øen starter vi med at køre ca 25 km  direkte på den  lange brede  sandstrand med vand og sand piskende om os. En forrygende oplevelse. Og hele vejen så vi mænd stå  i vandkanten med lange fiskestænger. Selve stranden hedder " seventyfive miles beach" og følger hele øens længde. Lidt fakta: Fraser Island er arealmæssigt  4 gange større end Singapore og rummer mere sand end Sahara. Forklaringen på det sidste er, at mens Sahara er klippegrund og jord dækket af sand er Fraser Island en ægte sandø, hvor sandlaget sine steder når dybder på over en kilometer. Øen er registreret som World Heritage og dyreliv, fugle og vegetationen er totalfredet. Efter 25 km kørsel på stranden følger vi et track ind over de  naturligt opståede sandbanker ind i skoven for at køre ned til en af de største af de krystalklare ferskvandsøer Fraser Island er så rig på. Og da øens indre er så totalt beskyttet mod vind vejr, skadevoldende dyr  og forurening er her en utrolig rig og varieret beplantning. Høje slanke og fuldstændig lige Gumtræer, Regnskov med tæt bregnevegetation der har millioner af år på bagen. Nogle planter er så sjældne, at de kun findes her. Dyrelivet er knap så varieret og domineres af de Dingoer ( vilde hunde ) der har fundet et fristed på øen.Da vi når frem til Lake Birrabeen var det tid til toiletbesøg og den lovede gourmetlunch. Og for dem der havde lyst til det var der tid til en svømmetur i søen. Mia ville egentlig have været i vandet, men ombestemte sig, da hun mærkede vandtemperaturen med fødderne. Men vores engelske medpassager og Margaret fra Mawson vandrede  ud i vandet og tog sig en dukkert. Imens havde Jamie dækket et fint bord med hvid dug og glas og porcelain. Vi havde valgt en hver af de tre menuer man kunne vælge mellem, kød, kylling og laks. Meget lækkert tilberedt af Sheraton. Til maden fik vi rødvin, hvidvin og softdrinks. Og efter middagen blev der disket op med et kæmpe frugtfad. Efter middagen gik turen tilbage gennem skoven og ud på stranden igen. Her så vi vores føste ( og eneste ) Dingo. Efter færgeturen tilbage til fastlandet overtog Mia frontsædet ved siden af Jamie. Først en endnu vildere strækning gennem skoven og ud på Rainbow Beach igen noget længere nede. Derefter tilbage til et højtliggende fyrtårn, hvor vi havde et helt fantastisk vue ud over kysten. Her holdt vi kaffepause inden vi atter kørte ned på stranden, hvor vi satte kursen mod Noosa og kørte om kap med det indkommende tidevand. Undervejs gjorde vi lige et kort ophold for at studere de formationer af forskelligfarvet sand, der har givet stranden navn. Derefter fortsatte vi i fuld fart ned ad stranden inden vi næsten inde ved byen kørte lidt ind i landet for at tage den lille kabeltrukne færge over Noosa River. Og ca klokken 18.00 blev vi sat af ved vort logi. Glade og opstemte efter en dejlig , perfekt afviklet dag, som ryger ind på listen over store rejseoplevelser. Turen, der var organiseret af "fraserisland discovery" var værd hver en cent af de 189 AU $ turen kostede pr. person.Lørdag den 2. August  I dag er markedsdag i Eumundi. Egentlig starter det klokken 8 om morgenen, men vi er først fremme ved 10 tiden, men får uden problemer en parkeringsplads i et stort reguleret parkeringsområde.  Eumundi er det største åbne marked i Australien. Og der er da også tæt trængsel mellem de utallige boder og salgssteder. Markedet er delt i to af hovedgaden. På den ene side er antallet af boder færre og mere butiksagtige, mens de på den anden side er mere traditionelle boder.  Udbuddet af salgsprodukter  er stort og varieret med alt fra planter til macademianødder, smykker og kunsthåndværk. Og midt i menneskemylderet løb vi så ind i vores lille veninde fra Fraser Island turen, Margaret fra Mawson  (73 år). Et meget hyggeligt og hjerteligt gensyn. Og kvaliteten af varer på markedet er generelt højere, end man ser på de fleste andre markeder. Meget spændende og absolut værd at besøge.Derefter ville Mia gerne tilbage og slappe lidt af i pool og lejlighed. Jørgen ville meget gerne klippes, inden vi skulle mødes med Brenda og Tim om søndagen.  Da der tilsyneladende ikke var en eneste lørdagsåben frisør på Hastings Street valgte Janne og jeg at køre op til shoppinggaden nær Coles Supermarked. Her fandt vi en frisør som kunne klippe Jørgen og blæse Janne. Det var, i følge Janne, ikke ligefrem en superfrisør snarere en uprøvet begynder i faget. Men OK, jeg syntes at jeg så lidt mere civiliseret ud efter sakseshowet. Bagefter slog vi lige et smut omkring den lokale Bowlingclub, hvor vi kunne styrke os med et glas kold øl. Samtidig kunne vi konstatere at Menukortet så både godt og billigt ud. Så om aftenen tog vi alle tre tilbage til Bowlingklubben og spiste aftensmad, og hyggede os et par timer. Men også her var det tydeligt at vi var udenfor højsæsonen. Der var relativt få mennesker i restauranten.Søndag den 3. AugustTidligt op. Ned på internetcafeen og checke ind og printe boardingpas hos Singapore Airlines. Spise morgenmad og rydde pænt op mens vi venter på at vort værtspar,Brenda og Tim, som kommer op fra Brisbane for at spise lunch med os.  Klokken ca 12.30 kommer de venlige mennesker. Der er stor gensynsglæde og vi mindes den rare dag vi havde sammen i København. Og vi fik også givet dem en lille takkepakke til dem med lækkerier fra Hunter Valley og en frugtkniv fra Royal Copenhagen. Brenda havde bestilt bord på en meget lækker restaurant, hvor vi kunne nyde samvær og fremragende mad , mens vi havde den skønneste udsigt over strand og bugt. Efter lunch og en spadsertur i Hastings Street fik vi et par glas  vin og cola på en af de lokale cafeer.  Så var det desværre tid at sige farvel, da Brenda og Tim skulle tilbage til Brisbane. Om aftenen ville vi igen have spist i Bowlingklubben. Men den viste sig at være lukket . I stedet kørte vi op på et nærliggende hotel, som i øvrigt også havde clubstatus - og dermed lavere priser end de almindelige restauranter.Jeg fik simpelt hen det dyreste på kortet ,Wagyou Beef filet ( angiveligt verdens bedste oksekød), til AU$. 35 ( på menukortet hos ReefNBeef's  til 438 D.kr.), mens Mia  og Janne nøjedes med mere beskedne men stadig gode retter til ca AU$ 20. En 400 g Scots Prime kostede  til sammenligning AU$ 23. Mandag den 4. August. Så er vi nået frem til vores sidste dag i Australien. Vi har ikke det store tidspres, da vores fly til Singapore først har afgang fra Brisbane klokken 23.45. Så vi nyder morgenmaden i fred og ro og pakker derefter stille og roligt. Det eneste vi skal gøre i lejligheden er at tømme affald ud og vaske op, alt andet sørger housemaiden for. Efter en sidste spadsertur på Hastings Street er vi klar til at aflevere nøgler og køre mod Brisbane klokken 13. Selv om vi har god tid vil vi godt så tidligt afsted at vi kan undgå myldretiden i Brisbane. Vi finder hurtigt ud til Bruce Highway ved Eumundi. Fint kørevejr og ingen trafikale problemer får os hurtigt frem. Eneste dilemma er at benzinnålen nærmer sig det røde felt, og at vi jo gerne vil aflevere tanken så tom som muligt. Men  modet svigter og til sidst stopper vi og får fyldt 10 liter på til de sidste 75 km. Men det gav så også en tiltrængt tisse- og snackpause.Klokken 15.30 er vi fremme ved Brisbane Airport. Bilen bliver afleveret til Hertz og vi begiver os ind i afgangshallen. Desværre giver de skærpede sikkerhedsforhold ikke mulighed for at opmagasinere bagagen og tage ind til byen, så vi må sætte os ind i cafeområdet med al vor bagage og vente på at der bliver åbnet for bagagedrop og dermed adgang til det toldfrie område. Det sker desværre først klokken 20.30. Så vi måtte prøve at få tiden til at gå i 5 timer. Gudskelov er Brisbane Airport udenfor gaten ikke så kedelig og dødsyg som Københavns Lufthavn. Her er både rimeligt spændende butikker og flere cafeer. Men klokken bliver efterhånden 20.30 og uden problemer får vi indvejet vores bagage ( 59,8 kg) og kan gå ind i det forjættede land. Desværre ligger den Lounge, Priority Pass giver adgang til, i indenrigs lufthavnen, så vi må bare finde et sted at sidde.  Nå, her går tiden også og klokken præcis 23.45 letter vores fly fra Brisbane og vort Australiensophold er slut. Flyet er gudskelov ikke helt fyldt, så jeg kunne rykke ned på en fri midterrække og dermed give mere plads til Mia og Janne.
]]> Sydney til Noosa Head — Sydney, New South Wales, Australia http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/joergen/1/1217482620/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/joergen/1/1217482620/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/joergen/1/1217482620/tpod.html Fri, 22 Aug 2008 21:59:21 -0400 Mias konfirmationsrejse til Australien

Jump to the full
entry & travel map

Sydney, New South Wales, Australia

Fredag den 25. JuliTidligt op og afsted i øsende regnvejr. Med noget besvær men uden den store panik kom vi fri af Sydneys trafik og fik sat kursen mod Hunter Valley. Regnen stilnede hurtigt af og efter en flot tur langs kysten  kørte vi ind i landet til Cessnock, som er hovedbyen i vinomraadet. Her kørte vi til den lokale RSL, der lå på hovedgaden og fik  en formidabel Buffetlunch for kun 13 Au$ pr. næse. Her var både en masse seafood og flere stege at forlyste sig med, så vi kom godt mætte videre. Efter en lille afstikker til Hunter Valley Winecenter og til Hunter Gardens fortsatte vi op nord på mod  Glendonbrook. Og takket være GPSen havde vi ikke de store problemer med at finde vej og  ved 17.tiden kørte vi ind paa farmen The Wattle, hvor James og Roger modtog os. Win var endnu ikke nået hjem fra arbejdet hos Tintilla. Men ved godt 18 tiden var familien samlet og der var tid til hygge og snak og et par glas vin. Og vi blev fyrsteligt behandlet. Win og Roger overlod os deres soveværelse og Mia fik James' værelse. Win og Roger sov i et par andre værelser, mens James maatte ligge paa sin "swag " inde i stuen.En "swag" er en blanding af telt, madras og sovepose, som kan rulles sammen og bæres med overalt. Afstandene i Australien er jo store, så der er tit behov for at overnatte, når man er ude.Et typisk australsk fænomen.Lørdag den 26. Juli. Mia var fra morgenstunden med James ude og køre rundt på hans "Quaid" , en farmtraktor med 4-hjuls træk. Først kørte James med Mia bagpå og siden blev rollerne byttet om. Det gik op og ned af de bølgende skråninger. Der blev også tid til at hygge med James hund og hendes fem hvalpe. James har selv ansvaret for registrering og salg af hvalpene. Tre hvalpe er allerede solgt, men én ville James selv beholde og en anden, sort, hvalp, Batman, var endnu ikke solgt. Mia tabte sit hjerte til Batman og prøvede at overtale James til ikke at sælge ham. I det hele taget havde vi en hyggelig formiddag paa farmen. Roger og James viste rundt. Ved middagstid kørte vi  i vores bil over og hilste paa Rogers bror, John, der er tidligere professor ved et nærliggende landbrugsuniversitet.  I øvrigt samme sted hvor Karen og Winifred har læst og mødt hinanden.De boede ret tæt ved. Deres køkken var under ombygning, og det så ud til at være en besværlig omgang, især da John tilsyneladende selv stod for ombygningsprojektet. Hans kone glædede sig i hvert fald til igen at få normale køkkenfaciliteter. I øvrigt havde de gode relationer til Danmark, idet de havde haft en kvindelig dansk udvekslingsstudent boende, som de stadig havde kontakt med.Derefter kørte vi en rundtur i omraadet ( Upper Hunter)og spiste udendørs frokost paa den lokale Cafe i East Glendenbrook. Derefter kørte vi en tur rundt i det meget kuperede landskab, hvor vi bl.a. fik et glimt af Winifreds barndomshjem og Rogers barndomshjem, som begge har  været blandt de største farme i Upper Hunter. Vi besøgte et enkelt, virkelig godt, Winery, Camur Allyn Wines, som lå meget smukt ved en flodbred. Da der var smagning for den lokale vinklub inde i det meget lille smagelokale, sad vi ude på verandaen og nød eftermiddagssolen. Men ejeren , John Evers, kom ud med glas og flasker og delte sin tid pænt mellem os og klubben. Det var et meget smukt sted med elegante hvide træbygninger, der havde de karakteristiske border under tagskægget. Efter smagningen kørte vi om til selve flodlejet. Her gjorde vi et lille ophold og spadserede en tur langs floden, i håb om at se nogle platypusser. Det fik vi nu ikke at se men turen var meget smuk og afslappet. Win og Roger har tidligere holdt picnic her. Derefter var det tid at vende tilbage til The Wattle, hvor Winifred snart efter kom hjem efter en meget travl dag på Tintilla Winery.Søndag den 27.juli I dag havde Winifred fri, så det blev den store rundtur i Hunter. Vi kunne alle være i deres 6 personers 4WD. Med besøg på flere vingårde med spændende tastings.Win og Roger bød paa lunch paa det nye gastronomirestaurant og winery, Magan. Meget stilfuldt indrettet og dekoreret. Kortet bød ogsaa paa spændende lækkerier, og saa stod der oven i købet at to kunne dele en portion. Saa vi bestilte i første omgang tre portioner hos den søde og kønne servitrice, der i øvrigt havde boet et år i Køge tilbage først i halvfemserne. Men det viste sig at der virkelig var tale om gourmetportioner i miniformat, snarere foodtastings end lunch. Winifred fik dog bestilt nogle flere portioner, og de var af en lidt mere rimelig størrelse. Derefter var vi rundt og besøge endnu et par af Hunters topvinerier. Ærgerligt at overvægt koster 80 Sing$ pr. kilo. Og vejret var skønt, så Hunter Valley  med de bølgende slopes præsenterede sig virkelig fra sin bedste side. Eftermiddagskaffen gav vi så i Hunter Garden. Et hyggeligt lille turistcentrum med cafeer, butikker og det mest henrivende lille Chapel, som vi mener også Lis og Knud var med til at besøge, da de tidligere var i Hunter. Det begyndte at blive mørkt inden vi var tilbage på The Wattle efter en dejlig dag i Upper Hunters skønne landskaber. Om aftenen hyggede vi os med vin, snak og TV.I øvrigt skylder vi at fortælle, at James har vundet et toårigt Boardingstipendiat på Australiens svar paa Eton, Knox Grammar School i Wodonga. Både Win og Roger og alle venner og familie er selvfølgelig pavestolte. James skal starte paa Knox til Januar. Det bliver en stor og spaendende udfordring. Ud over Engelsk skal han vælge 8 fag og to sportsgrene ( Tennis og Rugby). Mandag den 28.juli Mia er tidligt oppe og følger James ud til skolebussen, der kører ham til Grammar skolen i Singleton.Så går det videre. Og da vi fulgte GPSens råd om korteste vej ( ikke nødvendigvis hurtigste) kom vi til at prøve vores Toyota af på stejle og smalle dustroads. Men det gik nu meget fornuftigt, og ved 16 tiden var vi da kommet ca 400 km op nordpå, hvor vi overnattede paa et motel midt i Kempsey, hvor vi havde en hel lejlighed til rådighed (blev normalt benyttet af ejeren) for 150 aus $. Om aftenen spiste vi middag og besøgte pokermaskinerne i den lokale RSL. Så var den middag betalt!!!Tirsdag den 29.juliI dag blev det en smuk og problemløs tur, forbi den store banan og den store reje op til Surfers Paradise. På vejen gjorde vi en lille afstikker til Nambucca Heads for at gense strandpromenaden og de små hytter ved lagunen, hvor vi boede med Vibeke i februar 2006. Herfra gik turen hurtigt videre til Surfers. Her  ville vi egentlig have overnattet paa et ydmygt motel, men der var kun en arrig mand udenfor, ventende paa den receptionist som ikke syntes at ville dukke op. I stedet fulgte vi  Mias gode råd og flyttede ind paa 18 etage i Holiday Inn overfor. Det lå i øvrigt i samme gade og skråt overfor Ellens lejlighed. Værelset var helt i top med en balkon og en forrygende udsigt til by og hav. Om aftenen gik vi en tur i den meget livlige by og spiste middag udendørs paa en lille italiener.
]]> Fra København til Canberra — Canberra, Australia http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/joergen/1/1215952080/tpod.html http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/joergen/1/1215952080/tpod.html#comments Travel Blogs http://www.travelpod.com/travel-blog-entries/joergen/1/1215952080/tpod.html Fri, 22 Aug 2008 21:51:39 -0400 Mias konfirmationsrejse til Australien

Jump to the full
entry & travel map

Canberra, Australia

Lørdag den 28.juni Vi mødtes i Kastrup lufthavn klokken 9 og efter at have sagt farvel og ønsket god rejse til USA til Cathrina, Henrik og Oskar begav vi os ind i afgangshallen, hvor vi naaede at faa lidt at spise og drikke i Loungen inden vi begav os ud til flyet til Singapore. Klokken lidt i 12 lettede vi saa fra KastrupSøndag den 29. juniEfter knap 11 timer i luften landede vi klokken lidt over seks  i Singapore. Her var omkring 30 graders  fugtig varme, som gjorde luften lige saa tung som i en regnskov. Singapore lufthavn er helt ombygget og udviddet, siden vi var der sidst. Den er storslaaet med masser af marmor og højt til loftet, men virkede mærkelig øde saadan en tidlig morgen. Men alt fungerede og vi kom hurtigt frem til vores hotel, Meritus Mandarin,  midt paa Singapores store forretningsgade, Orchard Road. Selv om vi var tidligt paa den fik vi vores værelse paa 20 etage med det samme.  Da vi havde pakket ud tog vi elevatoren op til 39. etage og nød  hotellets meget eksotiske morgenbuffet i  Udsigtsrestauranten. Derefter gik vi ned på Orchard Street  og tog den SIA Hop-on bus, der er gratis i forbindelse med Singapore Stopover. Bussen, som er med aircon , tog os på en næsten to timer lang kommenteret rundtur til næsten alle de interessante steder i Singapore. Vi stod igen af på Orchard Street. Men både den fugtige tropiske varme, næsten som i en regnskov, og træthed førte os hurtigt tilbage til hotellet og en velfortjent lur resten af eftermiddagen. Da vi vågnede begyndte sulten at melde sig. Lysten var støst til at få en gang Dim Sum, så vi tog en taxa til Chinatown. Men da der nu kom et tropisk regnskyl, måtte vi søge ind i den første og bedste restaurant på vor vej. Maden var for så vidt god nok, men det havde nu også været sjovt, hvis vi havde vist, hvad vi spiste. Alt foregik på kinesisk, "dialogen" med tjeneren, menukortet og regningen. Og heldigt nok fik vi hurtigt en taxa tilbage til hotellet, selvom det stadig regnede i tove, og konkurrencen om taxaerne var stor. Mandag den 30. junigik mest med at shoppe og ose rundt i Singapores myriade af  shoppingcentre. Men der blev dog ogsaa tid til lidt sightseeing. Et , i  bogstaveligste forstand, højdepunkt var at vi startede dagen med en tur i  Singapores "Pariserhjul", som er verdens højeste. I lukkede glaskabiner naar man op i 165 meters højde, og belønnes med en storslaaet udsigt over byen og ud over et havet, hvor et utal af forskellige skibe ligger til anker. Vi havde ventet lange køer, men der var kun faa besøgende og ingen ventetid. Saa vi var glade for at vi ikke havde købt en ekspressbillet til dobbelt pris af de 30 dollars vi gav. Fra Singaporehjulet spadserede vi over til Raffles Hotel, hvor vi naturligvis skulle besøge The Long Bar og have  2 Singapore Slings til de lidt ældre og cola til Mia. Mia nød bare at tage jordnødder og smide skallerne paa gulvet. Vi andre maatte finde en grimasse der kunne passe, da vi fik regningen paa 88 S. Dollars ( ca 325 kr) for 2 Slings, en cola og 2 mineralvand !De næste par timer tilbrugte vi i et par af de store shoppingcentre, SuntecCity og Marina Square Shopping Mall. Og måtte i den sammenhæng, meget naturligt, op og gå de obligatoriske tre runder rundt om Fountain of Wealth  med fingrene dyppet i fontænens vand. Det skulle sikre den evige rigdom, der er en forudsætning, når man udsættes for Singapores shoppingfristelser.Om aftenen var vi ovre og spise i en meget ren og velfriseret kineserrestaurant i shoppingcentret overfor vor hotel.Restauranten serverede en bred vifte af Dim Sums fra det åbne køkken. Både restaurant, køkken og personale var pinligt rene, grænsende til det sterile. Men maden smagte godt. Shoppingcentret, der hed Paragon, var også meget lækkert med kendte mærkevarebutikker, Bl.a. Georg Jensen, Marks & Spencer og alle de kendte eksklusive tøjbrands.Tirsdag den 1.juliVi spiste morgenmad på værelset. Fik pakket og opmagasineret bagagen på hotellet. Derefter tog vi en SIA Hop-on ned til stoppestedet, Boat Quay på South Beach Road. Herfra ver der kun en kort spadsertur ned til floden og til startpladserne for rundfarter på floden. Da vi når ned til flodkajen bliver vi hurtigt lokket til at spise frokost på en af de lokale restauranter. Maden var ikke helt så imponerende som regningen. Noget af en turistfælde.Derefter tog vi den traditionelle  rundfart på floden og ud i havneindløbet, som også er indkluderet i Stop Over.Det var som altid en behagelig og afslappet oplevelse. Desværre var Singapores vartegn,  Løven ved havnemundingen,  under reparation og helt indpakket. Og efter besøg i endnu et shoppingcenter, hvor Mia fik lavet fransk manicure og vi fik købt endnu et par T-shirts, var det tid til at vende tilbage til hotellet.Kvart over seks blev vi hentet af vores shuttlebus og kørt til Lufthavnen. Her gik indcheckningen pænt hurtigt, da vi allerede havde Boardingpas. Desværre var der endnu ingen Loungeadgang med Prioritypass i Terminal 3, som var afrejseterminal til Melbourne. Det gjorde nu heller ikke noget, for vejen ud til gaten, med check af håndbagage mm., var lang, så der var ikke megen spildtid. I øvrigt undrede vi os over at vi ikke så den overflod af  tax free butikker vi plejer at opleve i Singapore Lufthavn. Vi fik senere at vide at de ligger i den modsatte ende af lufthavnen, og at hovedterminalen efter ombygningen er Terminal 2.Klokken 20 minutter over 9 om aftenen lettede vi så mod Melbourne. Onsdag  den 2.juliEfter knap 7 timers flyvning landede vi i Melbourne klokken lidt over 5 om morgenen. Der var det sædvanelige grundige tjek af papirer og baggage. Men vi kom glat igennem og fandt straks en shuttlebus, som for 15 dollars pr. person tog os lige til vores hotel, Parkview i St.Kilda. Ogsaa her fik vi vort hotelværelse med det samme. Hotellet og værelsefaciliteterne var helt i top. I tilslutning til selve værelset var der en garderobeafdeling med thekøkken, hvor der baade var plads til bagage og omklædning. Og paa tagetagen var der spabad, sauna og fitnesscenter gratis til raadighed for gæsterne.  Der var ligeledes adgang til vaskemaskiner og tørretumbler. Der var tilmed et lille businesscenter med 15 minutters gratis adgang til Internet hver dag. Det benyttede vi os flittigt af. Det eneste negative var,  at det for os var saa som saa med "parkview", da vores værelse vendte ud mod et andet højhus.Efter at have hvilt os og faaet et bad følte vi trang til at finde en RSL klub og faa frokost og maaske smide et par australske dollars i pokermaskinerne. Vi fandt adressen paa St. Kilda RSL ( Returned Servicemens League), og den syntes at ligge i gaaafstand.  Og efter en god lang spadsertur gennem et hyggeligt parkomraade naaede vi frem til en gade som havde det rette navn. Mia var dog nu lidt skeptisk over for lokaliteten, som var en snæver villavej  bebygget med  mindre og særdeles gamle og forsømte huse. Men pludselig saa vi skiltet  "St.Kilda RSL" udenfor en ældgammel og tilgroet trævilla, hvor det meste af taget var faldet sammen. Det eneste der mindede om fordums storhed var en kanon der stod og pegede ud mod vejen. Lokale beboere, der var blevet opmærksomme paa vore søgende blikke kunne nu oplyse, at klubben  for faa maaneder siden var flyttet til nye lokaliteter længere nede i St. Kilda. Vi fortsatte vor vandretur og endte da ogsaa foran en gammel og temmelig tilrøget pub i  den mere livlige del af St.Kilda.Den var nu blevet ophøjet til St. Kilda RSL. Desværre bestod den kun af et rum med bar og pokermakiner, hvortil personer under 18 aar ikke havde adgang. Saa for at faa stillet sulten maatte vi se os omkring efter et nyt sted. Nu er St.Kilda omraadet i Melbourne, hvor de unge og de trendy , kunstnere og studerende boltrer sig. Saa lige overfor RSL laa den lokale "Sommersko", hvor vi kunne faa burgere og salat, og det fik vi saa.Mia fik ogsaa en aftale med sin veninde Chiara, saa de skulle mødes næste dag.Torsdag den 3.juliOm formiddagen  tog vi saa en taxa ud til Chiara. Gensynsglæden var stor og velkomsten hjertelig. Vi fik ogsaa lejlighed til at hilse paa Chiaras mor og lillesøster Alexandra. Og paa Chiaras mormor, som, uden at kunne et ord Italiensk eller engelsk, efter sin mands død var flyttet fra Peru til Australien for at bo hos sin datter og svigersøn.Chiara og Mia fulgte os to ældre til toget, som vi tog ind til Flinters Street Station.  Stationen som  er noget af det mest engelske victorianske man kan forestille sig ligger lige over for Federation Square, som er Melbournes livlige centrum og legeplads, og samtidig en arkitektonisk en provokerende udfordring til alle sanser med masser af skæve vinkler og niveauforskydninger i baade plads og bygninger.  I det hele taget er Melbourne fyldt med modsætninger. Stilige engelske arkader og flade gamle huse omgives overalt af et hæmningsløst nybyggeri af næsten Hong Kong agtige dimensioner. Med skyskrabere, der gaar op til 90 etager.Vi ældre  gik  paa National Gallery og saa en udstilling om Art Deco. Den var ret spændende og morsom, fordi den spændte over alt fra billedkunst, film  og musik til design af køkkengrej og tøj.Mia og Chiara var sammen hele dagen og aftenen med. ( MIA) " Vi startede med at tage hjem til Chiara .Vi satte mormor og morfar af ved den nærmeste station og saa kørte hendes mor os hen til det der gerne skulle være den sydlige halvkugles største shopping center kaldt "Chadstone". Vi gik rundt og kiggede paa tøj og sko og fik ogsaa lidt at spise derinde. Efter det tog vi hen til et andet shopping center som hed "Southwest" for at mødes med nogle af hendes venner og veninder. Vi gik rundt der inde sammen med nogle andre piger og snakkede. Da det begyndte at blive sent tog vi bussen tilbage til Chadstone og at købe et par bukser jeg havde kigget paa. Hendes mor kom og hentede os og vi kørte hjem til Chiara igen. Der hjemme skiftede vi tøj og lagde make-up for vi skulle nemmelig ud og spise , bare os to. Vi tog hen paa en italiensk restaurant og spiste pizza og snakkede en masse. Da vi var færdige kom hendes mor og hentede os og vi tog hjem til hendes for at se en film. Da den var færdig samlede jeg mine ting sammen og blev kørt hjem ingen. Saa havde vi ogsaa været sammen i 12 timer lige ud." Og saadan blev klokken  næsten 23 da Chiaras mor og Chiara kørte Mia tilbage til hotelletFredag den 4.juli Den sidste dag i Melbourne. Efter morgenmaden  startede Mia dagen med at gå op i hotellets fitnesscenter og spabad, som lå på øverste etage. Her var store panoramavinduer, så der var en flot udsigt ind over Melbourne. Vi andre  tog sporvognen ind for at se på byen, og bl.a.at tage en tur med den gratis turistbus rundt til de forskellige seværdigheder i Melbourne. Vi stod dog af på halvvejen, ved det store gamle Victoria Market. Der er et kæmpe omraade med boder under halvtag og i mindre udstrækning i egentlige salgshaller. Vi rringede derfra til Mia, som stadig var på hotellet. Vi aftalte så at hun skulle tage en sporvogn og møde os  ved Flinter Street station. Vi nåede at blive en lille smule nervøse, da Mia, på grund af den daglige hårvask med mere, var lidt længere undervejs end vi havde ventet. Men langt om længe kom sporvognen med Mia og alle var glade igen. Vi stod så på turistbussen igen og stod atter af ved Victoria Market. Det varm desværre lidt halvsent,så markedet var så småt ved at lukke. Men vi nåede da rundt til en række boder og fik købt T.shirts, halskæder mm. Man kan købe næsten alt her, baade fødevarer, andre dagligvarer og tøj  mm.. Og saa er det billigt. Så her skal vi have mere tid, næste gang vi kommer til Melbourne. Et lille problem er dog, at når markedet lukker ned lukker spisestederne også. Så vi måtte spadsere et godt stykke vej ind mod bycentrum, før Mia og vi andre kunne få stillet den mest påtrængende sult i en Subway. Spadserturen ned til Federation Square og Flinders Street Station var både spændende og meget charmerende. Vi gik gennem flotte gamle victorianske butiksarkader, a la Burlington Arcade i London,  og gennem smalle gyder med små cafeer, der summede af liv. Mia fik købt sig en fin sølvring ,og inden vi nåede Flinders Street og vores sporvogn var vi lige inde på en tætpakket 15m2 Café og få kaffe og chokolade. Om aftenen hyggede vi os på hotellet med lidt ost og pølse fra en nærliggende SevenEleven.Lørdag den 5.juliOm  morgenen  skulle  vi tidligt op, saa vi kunne være paa Southern Cross station, hvor vi skulle naa toget der kører mod Sydney klokken 8.30. Det gik fint. 15 minutter med taxa og vi var paa stationen 30 minutter før afgang. Turen gik fint. Der var god service i toget med mad og drikke til fornuftige priser. Saavel udvalget som kvaliteten af maden var en del over hvad man møder hos DSB.  Toget var ret fuldt ( det var jo første dag, hvor der baade var skoleferie i Victoria og i NSW). Jørgen fik en lang snak med sin sidemand, en ældre sygeplerske som var paa vej hjem fra sin nattevagt i Melbourne. Hun havde i sine unge år været en tur i Danmark. Klokken 16 naaede vi Yass Junction, hvor vi skiftede til bus til Canberra. Efter godt halvanden times buskørsel naaede vi frem til Canberra Raiwaystation, hvor vi blev modtaget af Karen. Da vi naaede frem til Ellens hus paa Glasgow Street blev vi modtaget af Ellen, Philip, Douglas og Harry. Her ventede en stor, lækker velkomstmiddag med både lam og oksekød og god vin. Resten af aftenen blev tilbragt med champagne og hyggesnak i familiens skød. Mia blev installeret i Ellens normale soveværelse ud mod gaden. Janne og Jørgen rykkede ind i underetagen, hvor vi ogsaa sov i 1987, da vi første gang kom til Australien.Søndag den 6.julisov vi længe. Klokken 11 kom Karen og hentede os og kørte  os ud til Gowrye og Kate, hvor vi fik formiddagsthe. Derefter gik turen til Kingston Market, som er et stort overdækket søndagsmarked. Her kan man baade købe kunsthaandverk, loppeting, antikviteter, delikatesser og andre fødevarer. Janne købte et meget flot specialdesignet tørklæde for 80 Dollars Paa vejen tilbage kørte vi lige et smut op forbi Shackleton. Da vi kom tilbage var der dækket op til Lunch/Dinner, hvor Philip tilberedte en meget flot laks, som blev skaaret ud ved bordet.  Atter en hyggelig dag i familiens skød.Mandag den 7. julistartede vi med at besøge Woden Center, hvor Karen og Mia shoppede sammen. Philip satte Ellen og Janne af i Mawson. Her søgte de ly for regnen i Mawson Club, og hyggede sig en times tid med pokermaskinerne inden vi andre kom fra Woden. Vi spiste frokost i Mawson Club og derefter kørte Mia med Karen og Harry. Harry blev sat af hjemme, mens Mia og Karen tog ud for at se til Karens hest, Jack. Philip kørte os andre til den renoverede Tradesmens Club, hvor vi tilbragte et par timer inden familien atter samledes i Glasgow Street, hvor vi nød resten af Philips laks. Efter middagen og et par glas kørte familien Wasterhouse hjem, mens vi andre blev siddende og nød endnu et par glas. Inden vi gik i seng fik vi dog en vinoplevelse af de helt store.Ellen og Philip syntes at vi skulle smage en Cabernet fra Bailey of Glenrowan, Victoria.fra 1983. Farven, duften, smagen og eftersmagen var bare helt vidunderlig. En af de bedste vine vi nogensinde har smagt.Tirsdag den 8.juliVi sov længe og dagen blev lidt af en slapper. Philip kørte over og satte os af i Woden. Vi var inde og kigge efter Australienskort til Garmin GPS. Men måtte hurtigt erkende, at det ikke var noget butikkerne laa inde med. Og da vi i øvrigt senere fandt Garmins hovedforhandler i Australien lød prisen paa 280 AU $ ( knap 1400 kr.) . Så det har vi droppet.  Philip kørte videre og vi andre tre ville i Biografen og se MAMA MIA, men den havde først premiere om torsdagen. Jeg skulle have købt ekstra taletid til mobilerne. Mens jeg var hos Telstra, gik Janne og Mia i Hellenic Club og spiste frokost. Da jeg kom derover var der lukket for servering  i restauranten, men det lykkedes at få en, i øvrigt god, sandwich i baren. Efter et par spil paa pokermaskinerne gik vi tilbage til Woden shoppingcenter, hvor Philip hentede os. Aften foran TV i Glasgow Street.Onsdag den 9.julitog Mia sammen med Harry til Woden. Her købte de pizza og daskede lidt rundt sammen med en af Harry venner, Roger.  Derefter gik de  i Biografen og så " Get smart", som de syntes var både god og sjov. Efter biografturen gik de hjem til Ellen. Mens de unge således var ude for sig selv tog Philip og Karen os andre med ud på vintur i Canberra vinregion. Først besøgte vi Clonakilla, som er regionens femstjernede superstar. Vinene var også fremragende, men det afspejlede sig desværre også i priserne, som startede ved 25 $. Men vi havde en hyggelig snak med den meget behagelige Winemaker, Tim Kirk, og købte da et par flasker med hjem.  Det blev til ca. 6 besøg i dagens løb. Morsomst  hos Doonkuna. Her var tasterummet under ombygning og halvvejs uden vægge, så det susede koldt om ørene på os mens vi drak, og winemakeren stod og klaskede armene imod hinanden for at holde varmen. Foruden os var der et lille selskab bestående af en dame og et par langskæggede vildmænd fra Queensland. Og så var vinene baade drikkelige og billige, især hvis man købte 12 flasker for halv pris og fik en ekstra med i købet. Så vi gik derfra med en kasse chardonnay til 6 $ flasken. Til sidst besøgte vi  Pialligo Estate, som ligger helt inde i Canberra. Den ejes af John Nutt, en tidligere advokat, som besøgte os i Danmark i 1985. Det var et hyggeligt gensyn. Paa vejen hjem købte vi nogle pizzaer og resten af aftenen var ren afslapning i Glasgow Street.Torsdag den 10. juliOm formiddagen fik vi besøg af Katrina Heding, som havde været ude ude og jokke. Hun kunne fortælle om Knuds møde med Dronningen. Det var et vældig hyggeligt gensyn og Katrina virkede både glad og veltrimmet. Hun bor p.t. i Downes Place. Bagefter kørte Katrina os ned til Hughes Shops, hvorfra vi tog bussen ind til Civic. Her tilbragte vi det meste af eftermiddagen i Canberra Center, som er nærmest ukendeligt fra tidligere besøg. Udviddet til dobbelt størrelse, med nye shops som Big W og Aldi. Her spiste vi lunch i et nyt spiseområde på 1.sal. En genial løsning , hvor man kan købe maden forskellige steder alt efter smag og lyst og alligevel sidde sammen. Hvorfor er det ikke en del af konceptet når der åbnes nye centre i Danmark ? Inden vi tog bussen tilbage  købte vi  lidt laks, tunsteak og eyefillet med hjem,  og stod så for aftensmaden i Glasgow Street. Aftenen var ren afslapning foran TV. Philip fik sin forsinkede fødselsdagsgave fra Cathrina, Henrik , Mia og Oskar, en flaske Taylor St. Andrews Shiraz fra 2002.Fredag den 11.julivar så dagen, hvor vi skulle køre ned til kysten for at holde weekend i Depot Beach. Philips bil blev læsset med bagage og proviant,  og ved 14 tiden var vi klar til at køre. Karen, Douglas og Harry ville køre senere, når Douglas var færdig paa sit arbejde. Inden vi kørte til Depot var vi lige et smut inde hos Woolworth i Batemans Bay og købe lidt proviant ( vin, cola,Kingprawns, kammuslinger og kød mm.). Og da vi nåede frem til Depot var alt ved det gamle. Papegøjerne kom og spiste af hånden og kænguruerne hoppede rundt som sædvaneligt. Efter en lille tur ud paa udsigtspunktet og rundt i området kunne vi sætte os paa verandaen og nyde en lille en, inden vi skulle i gang med madlavningen. Der er i øvrigt sket et par forbedringer i Depot. Karen og Philip har tyndet lidt ud på træerne foran og overfor huset, saa udsigten mod bugten er blevet mere åben. Og der er kommet nyt TV og DVD afspiller. Klokken hen ad otte ankom familien Waterhouse og vi kunne gaa til bords. Efter maden blev der tid til lidt hygge med vin, cola og kortspil inden vi gik til ro. Lørdag morgen, 12. juli, vaagnede vi op til strålende sol og spiste morgenmad ude paa verandaen. Derefter kørte vi i to biler til marked i Moruya. Det lokale byorkester spillede paa musikpavillonen og der var et mylder af mennesker mellem de mange boder. En herlig "sommer"-stemning. Men vi lod os ikke friste til unødvendige køb, selv om halskæder af krokodilleskind fristede. Da vi kørte fra Moruya slog bilen med Douglas, Harry og Jørgen lige et smut omkring Mossey Point for at tjekke huset. Paa vejen derfra fik Douglas en opringning paa mobilen fra Katrina. Ellen var tidligt om morgenen blevet indlagt paa hospitalet med vejrtrækningsbesvær efter et ildebefindende, og da der ikke er mobildækning i Depot, havde man ikke kunnet komme i kontakt med os. Men baade Katrina og ambulance kom hurtigt til Glasgow Street, da Ellen trykkede paa alarmknappen. Philip, Mia, Karen og Janne var kørt i forvejen op til en skov lidt nord for Depot. Lidt inde i skoven er der her et kæmpemæssigt træ, som er adskellige hundrede år gammelt. Her mødtes vi alle igen,  og på baggrund af de bekymrende nyheder besluttede Karen og Philip straks at køre tilbage til Canberra, mens vi andre returnerede til Depot for at rydde op og lukke huset af. Selv om vi var blevet informeret om at Ellen havde det bedre, var vi også enige om at køre tilbage til Canberra. Efter aftensmaden besøgte vi Ellen, som trods slanger og måleudstyr så både godt ud og var i fint humør. Så dagen endte godt.Søndag den 13.juli Karen ringede om formiddagen at hun var i Woden.  Og at vi der kunne få taget mål og leje skiudstyr til Mia , som så kunne afhentes og afleveres i Jindabyne. Da  Philip ogaa skulle leje noget udstyr og hente nøgler til lodgen i Jindabyne tibød han at køre  os til byen. Først kørte vi til Woden, hvor skiudstyret blev lejet. Mia ville gerne en tur ind til Canberra Center, hvor hun havde set en bluse. Janne gik derfor en tur i Southern Cross Club, mens Philip kørte Mia og mig ind til Canberra Center. Her startede vi med lidt lunch og gik derefter lidt rundt hver for sig i en times tid, inden vi tog bussen tilbage til Woden. Det viste sig at være noget af en bustur vi fik. Vi kom gennem de fleste af Canberras lokalområder, City, Barton, Kingston, Griffith, Fyshwick, Narrambundah, Red Hill  etc. inden vi nåede Woden. Busturen tog 55 minutter. Janne ventede paa os i Southern Cross Club, hvor vi fik en kop kaffe og en Cola. Vi skulle lige til at ringe til Philip, da han trådte ind af døren. Derefter kørte vi over til Karen og Douglas, hvor den stod på ost og champagne, inden vi alle kørte over på hospitalet til Ellen. Hun havde det fortsat godt og regnede med hurtigt at blive udskrevet. Sygeplejersken gav os dog en lille påmindelse om, at der kun måtte være to besøgende paa stuen ad gangen. Karen, Douglas og Harry kørte hjem, mens vi inviterede Philip på middag i Southern Cross Club. Her hyggede vi os et par timer inden vi returnerede til Glasgow Street.Mandag den 14.juliSaa er vi nået til dagen, hvor vi skal afsted til Jindabyne og Snowy Mountains for at Mia og de unge og halvunge kan komme op og stå på ski. Dagen starter med den glædelige meddelelse at Ellen allerede kommer hjem i dag. Karen har besluttet at blive hjemme hos Ellen. I stedet vil Harrys ven, Richard, køre med Douglas mandag aften. Vi andre tre kører i Karens 4WD Prado med det meste af provianten og bagagen. Vi kommer fra Canberra ved tre tiden og er fremme ved Canberra Alpine Clubs Lodge i Jindabyne et par timer senere. Der er allerede indlogeret et par andre familier. Men indlogeringen i vore tre værelser i underetagen går glat. Philip og Douglas deler værelse, Harry og Richard har det andet værelse og Mia, Janne og jeg deler det tredje med en bred underkøje til os ældre og med Mia i overkøjen. Og da Douglas og Richard ankommer ved nitiden står maden klar. Derefter hygger vi os med lidt vin, kortspil, bordtennis o.s.v. De mange unge finder hurtigt sammen. Tirsdag den 15.juliFørste dag paa løjperne. Vi stod alle tidligt op og klokken 8.30 sad vi alle i bilen paa vej op mod Perisher Blue, som blev vore skiløberes udgangspunkt. Da vi nåede frem var der lidt bilkøer ind til parkeringspladsen. Men alt var velorganiseret og bilerne blev uden problemer anvist deres pladser i snorlige rækker. Janne og Jørgen blev nede i startområdet, hvor der er er et helt mindre shoppingcenter med butikker, restauranter og servicefaciliteter for skiløbere. Ved 12 tiden syntes vi dog at vi havde set det hele.  Så vi tog " The Skitube", et tog som hver halve time kører fra toppen af hovedløjpen, Blue Cow, ned i dalen igennem et rør, og det var virkelig et rør uden plads til siderne. Fra Perisher Blue, hvor vi stod på, kørte vi 4 km i røret og ca 2 km  i åbent landskab inden vi nåede endestationen. Som var det mest gudforladte sted man kunne forestille sig, kun omgivet af fyldte parkeringspladser. Men vi havde fået at vide at der gik en shuttlebus ned til Jindabyne, som lå ca. 20 km. vaek. Det havde den eneste  dame, der var i funktion paa stationen, aldrig  hørt om, saa vi foelte os lidt lost. Men gudskelov, efter en times venten kom der en bus, som passerede stationen een gang i døgnet paa vej fra Thredbo til Canberra airport. Og den venlige chauffør tog os med til Jindabyne uden betaling. Her gik vi op i den lokale Woolworth, hvor vi provianterede til om aftenen. Vi bestilte et par af Woolies berømte grillkyllinger til senere afhentning. Ved femtiden vendte skiløberne tilbage til hytten med god appetit og røde kinder. Vi fik hentet kyllingerne og havde et herligt aftensmåltid.  Resten af dagen var ren afsappet hygge med kortspil, vin, cola og bordtennis. Både de unge og ældre fandt hurtigt sammen i et hyggeligt samvær. Men Amerikafarerne kender jo hytten fra juledagene i 2002. Onsdag den 16.juliDa Douglas skulle køre tidligere hjem for at forberede noget arbejde til om torsdagen, blev skiløbet tidsmæssigt noget kortere. Klokken 14.30 var alle tilbage i Jindabyne og efter hurtig pakning kørte Douglas og Richard tilbage til Canberra. Janne og Jørgen brugte formiddagen til en lang spadsertur langs den meget smukke Lake Jindabyne. Om aftenen stod den paa hamburgers med bløde løg ( Jørgen var ved at ryge hele Hytten  ud), og hyggeligt samvær.Torsdag den 17. juliSaa var det tid til at sige farvel til Jindabyne. Efter pakning og den påbudte rengøring af værelserne kunne vi ved 10.30 tiden vende snuden mod Canberra. Da vi kørte i 4wd. besluttede Philip at vi tog Snowy Mountains HWY  og tracket via Tumut og Bindabilla  i stedet for den direkte vej via Coma. Og hvilken utrolig flot tur det blev. Her fik vi virkelig lejlighed til at se nye og og spændende  sider af den australske natur. Udsigt til Snowy Mountains.. Skønne landskaber med skove, søer, bjerge, vilde heste, kænguruer og smalle og snoede durtroads. Øde og kolde områder, hvor kun sporene fra tidligere tiders guldminedrift er tilbage. Da vi nærmede os Canberra kunne vi virkelig se omfanget af den store brand i Januar 2003, hvor store områder er lagt øde med masser af forkullede træer. Vi mener i øvrigt,  at Cathrina og Henrik  engang har kørt denne vej tilbage fra et weekendophold i Victoria. Klokken 17.30 var vi tilbage i Canberra.Fredag den 18.juli Philip kørte Janne og Jørgen ind til Canberra centrum, for at vi med selvsyn kunne konstatere at Dannebrog atter vejede stolt i flagalleen med flag fra alle de nationer, der har diplomatisk repræsentation i Canberra. Den mørke tid hvor man tåbeligt nok havde nedlagt den danske ambassade i Canberra er nu gudskelov historie. Derefter kørte Philip os til Woden. Karen hentede Mia og tog hende med hjem. Her skulle Harry og Mia holde et ungdomsparty fra 13 til 17. Det var meningen at baade Lara og et par andre af Mias girlfriends og nogle af Harrys venner skulle deltage. Men paa grund af nogle misforstaaelser blev det kun drengene der kom. Men Mia og Harry havde vist alligevel en god eftermiddag sammen med Richard, Tom og Adam. Det var ogsaa tid at faa bestilt billeje. Først prøvede vi Avis. De skulle for 17 dage have ca 1100 Au$ + 10 Au$ pr dag for GPS. Men takket være Karen kom vi i forbindelse med Amex Platinum Card Service, som sørgede for en 6 cylinder Toyota Camry incl. GPS for 742 Au$ incl. fuld tank hos Hertz. Og så slap vi  optankning inden bilen skal afleveres, da den efter særaftale er kalkuleret tom på afleveringstidspunktet. Om aftenen hyggede vi os først hos Karen og Douglas og siden i Glasgow Street.Lørdag den 19.juliHente bil i Braddon. I Glasgow Street. Hos Karen og Douglas for at møde familien Waterhouse ( Dawn, John, Sally, Jill, Peter) og Steve og Kristine samt deres søn, Sebastian og datteren, der var kommet hjem fra England på grund af Christines sygdom. Det var en utrolig hyggelig eftermiddag/aften, hvor Karen og Douglas diskede op med lækre snaks og masser af champagne og vin.Søndag den 20.juli: Ude og køre med Douglas i den aabne røde Mercedes sportsvogn. Jørgen fik en tur op til Mount Stromlo. Her er en flot udsigt mod Canberra og det omliggende bjerglandskab. Og der blev lejlighed til at se de udbrændte rester af Observatoriet. Man er så småt gået i gang med genopbygningen. Men på grund af uafklarede forsikringsspørgsmål  går genopbygningen langsomt. Mia fik også en tur i Mercedesen rundt om søen. Derefter tog Karen Mia med hjem, hvor Sally skulle komme, og derefter skulle de alle tre ud til Karens hest, hvor de fik en ridetur. I mellemtiden var Janne og  Jørgen ude og vænne sig til den lejede bil og kørte en tur til Tuggranong i silende regnvejr. Om aftenen inviterede Ellen paa buffet i restauranten i Tradesmans Club. Mandag den 21.juliKaren kom og hentede Janne til en tur op til Mount Stromlo i den røde Mercedes. Men da det øsregnede var den sorte kaleche slaaet op. Om eftermiddagen var vi  sammen med Karen i biografen og saa MamaMia. Karen kørte hjem og vi blev i Woden for at købe lidt mad med hjem. Da vi ringede til Ellen var der lidt panik, fordi Karen havde fået besked om, at hendes hest havde faaet beskadiget benet af pigtraad. Philip var kørt efter Pizza , og Ellen var nervøs for Karen alene ude paa marken med en skadet hest. Vi ventede i Glasgow Street,  men hørte desværre ikke da Karen kom forbi. Gudskelov viste det sig, at skaden nok var slem, men at den  ikke ville give hesten varige men.Tirsdag den 22. juli  Vores sidste hele dag i Canberra. Solen skinnede fra morgenstunden. Vi koerte foerst til Shackleton Park. Her hilste vi paa de gamle naboer, David og hans thailandske kone. De havde først svært ved at genkende Mia, men så var gensynsglæden stor. De savnede deres gamle naboer. David huskede,  hvordan Oskar kom ind og spurgte om han kunne lege. Og vi skulle sige til Oskar,  at hans gamle legekammerat David stadig var der og haabede at se Oskar igen. Derfter gik vi en tur op over reservatet og en spadsertur rundt om cirklen. Efter denne nostalgiske tur rundt om Shackleton  kørte vi til Mount Taylor, hvor vi gik halvvejs op, saa ud over Woden og Canberra og fotograferede Kænguruer. Men som Mia sagde " Turen til toppen gemmer vi til mor ".  Derefter gav Mia Lunch i Mawson Club og vi kørte tilbage til Glasgow Street. Karen tog Mia til Woden, hvor hun mødtes med Lara. Janne og Jeg kørte ogsaa til Woden for købe ind til aftenens festmaaltid, Lara tog med til afskedsmiddagen i Glasgow Street. Vi havde en skøn og grinende aften, hvor kun Douglas, som mandag aften var fløjet til Japan,  manglede. Middagen bestod af Østers, kæmpempæssige friske tigerrejer, Sirloin og Pølser og bagte kartofler. Philip var grill Master.Onsdag den 23.juli Farvel til Canberra og kurs mod Sydney. Turen gik fint og glat i godt kørevejr - indtil vi nåede ind i eftermiddagsmyldertiden i selve Sydney. Her blev kørslen lidt kaotisk i de smalle vejbaner, og da GPSen tilsyneladende kom med modstridende meldinger måtte vi både lave U-vendinger og baneskift i en uendelighed. Men efter en god halv times kørselsdesperation nåede vi i god behold frem til vort hotel, Merkantile i George Street i the Rocks. Et meget gammelt, men nyrenoveret, irsk hotel med en stor bar og osende af stemning. Freddy har boet her tidligere. Værelse med to store senge og separat bad med spa og brus til 340 AU$ for 2 nætter. Jørgen kørte ned og satte  bilen i  en nærliggende kælderparkering. AU$ 20 fra 17.30 til 07.00 og derefter Au$ 54 pr.dag. Det lød dyrt - og det var det også, fandt vi ud af senere.Aften spadseretur i regnvejr ned til Circular Quay. På vejen gik vi igennem shoppingarkaden, hvorunder bilen var parkeret. Her var der tilsyneladende et stort arrangement for yngre kinesere, med sang, dans og taler. På vejen tilbage fandt vi en hyggelig  italiensk restaurant tæt ved, hvor vi boede. Der var propfyldt. Men vi fik dog et hjørnebord på 1.sal. Maden var god og rigelig og priserne absolut moderate. Da vi kom tilbage til vort hotel  var der høj musik og sang fra troubadour i hotellets bar. Men vi foretrak nu at gå til ro.Torsdag den 24. juliDagen idag er vor eneste fulde dag  i Sydney. Dagen startede med øsende regn. Så vi måtte hurtigt søge ly  i The Rocks Museum. Ganske interessant omkring tidlig bebyggelse og convicts. Derfter  over gaden til shoppingarkade og Sydney Visitors Center. Da regnen så småt begyndte at stilne af gik vi ned  til havnefronten, Cirkular Quay, hvorfra vi tog færgen til Darling Harbour. Her var Mia er inde og få lavet nye flotte negle, mens Jørgen skrev på denne Travel Pod. Janne kiggede på butikker og fik købt en nøglering med Redback spider til CathrinaEfter Darling Harbour besluttede vi at tage Monorailen ( som nu er bemandet) hele vejen rundt fra Chinatown Stationen. Men der var propfuldt i alle vogne, saa vi maatte lade et tog køre uden at staa paa. Men vi kom efterhånden på og fik vores 20 minutters rundtur. Vi stod af ved Pitt Street, som vi gik ned igennem til Circular Quay. Desværre var Mias sandwichbutik der ikke mere. Til gengæld var det rigtigt flot fotovejr med den nedgående sol reflekterende i Sydney Opera House Sejl og havnen. Saa vi fik nogle flotte shots af både Operahus og Sydney Harbour Bridge. Og det blev da også til et par sandwiches, som vi , i selskab med mågerne, nød i parken mellem Circular Quay og The Rocks.  Om aftenen fik vi en sen men ganske lækker aftensmad paa en gammel irsk kro i The Rocks. Her var der også fuld gang i den, med en guitarist der spillede og sang ( godt understøttet af gæsterne) i et par timer uden ophold. Det blev lidt halvsent, men vi hyggede os med at snakke og lytte til musikken. Mia kunne synge med på flere af melodierne.
]]>